1840 Dom: at miste hånd og ære?

Startet af Jens Ole Jensen, 02 Nov 2018 - 10:38

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

Jeg har i Viborg Tugthus protokol set en fange dømt på hånd og ære men benådet


Hvad betød det at blive dømt på hånd og ære i 1840?
Og hvilke konsekvenser havde sådan en dom hvis han ikke var blevet frifundet?

Der står tidligere straffet: Rasphuset. Lå det i Viborg Tugthus eller hvor?
Hvor ham man finde det i arkiver.



Jens Ole Jensen, Aalborg


Mikkel Eide Eriksen

#2
Hej

Kan det være helt bogstaveligt at miste hånden — at den bliver skåret/hugget af?

Det kunne man i hvert fald blive idømt i ældre tider. Den 21. marts 1689 blev den afsatte guvernør i Vestindien Gabriel Milan dømt til "Fortabelse af Ære, Liv og Gods. Hoved og Haand skulde sættes paa Stage, Milans Blod- og Æresdomme kasseres, hans Beskyldninger tilbagevises, han skulde udrede Erstatninger etc. Ved kgl. Benaadning slap han for at klæde Stejle og for at faa Haanden afhugget." (Terslin 1926, s. 54). Dommen blev fuldbyrdet på Nytorv 26. marts s.A. (og det ses heraf også, at en benådning godt stadig kan indeholde en del af straffen).

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Jens Ole Jensen

Jeg har godt nok set at man i 1600 kunne miste en hånd hvis man blev dømt som tyv.
Og at miste sin ære betød vist noget med at blive landsforvist.

Men det her er 1840?


Jens Ole

Mikkel Eide Eriksen

Hej igen

Sandt nok, vi er et stykke oppe i tiden.

Ærekære var de dog, fx. var natmænd, skarprettere, fæstningernes slaver, m.fl. æreløse og enhver med æren i behold ville ikke have med dem at gøre (det smittede ligefrem). Jeg tænker at fortabelse af ære ved dom er noget i samme dur.

En mulighed er at dømt på hånd betyder "fysisk", måske rottingsslag, hvilket blev brugt helt til 1930.

Endegyldigt svar kan du måske få ved at finde dommen; der burde være domsdato og myndighed i tugthusets protokol.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Ole Westermann

At miste sin hånd betød helt bogstaveligt at få afhugget hånden.

At miste sin ære - se https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=%C3%A6re&tab=for pkt 5.2
mister anseelse, og bl.a. udelukkes fra forskellige borgerlige rettigheder.

At miste sin fred betød, at man blev dømt fredløs og kunne 'jagtes' overalt - de fleste valgte landflygtighed.

mvh Ole

Jens Ole Jensen

#6
Stor tak for jeres hjælp.

Jeg har aldrig troet at jeg i 1800 tallet skulle finde sådan en historie.

Den slags gør det spændende at slægtsforske.


Jens Ole



Til orientering har Ole Westermann fundet sagen:
Det var en længere sag i Estrup Birk med en masse involverede og anklagede. Jeg har skimmet den lidt.
Hvornår den starter, ved jeg ikke, men herfra er der i hvert fald noget
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=281517#281517,54701906 h.s. og mange sider frem
På næste ops.96 ses Lars Christophersen - om tyverier m.v. (en noget gnidret skrift)


Jakob Ramlau

Tja, Danmark var jo ikke Arabisk i 1840 ---- saa jeg tvivler paa Haands Afhugning alene. Men noget tidligere, f.Eks Struense et al., var det Led i en qualificeret Dødsstraf. Først Haand, saa Hoved. Mikkel nævner saa Rotting. Det er jo Rattan, Spanskrør. Det blev anvendt som Disciplinærstaf i Fængslerne langt op i Tiden.
Kagstrygning, altsaa offentlige Prygl, bundet til Kagen, blev ogsaa anvendt ret længe. Men det var med Ris, 27 Slag med Riset paa den bare Ryg. Riset holdt ikke længe og der var derfor bestemt 9 Ris --  de blev saa skiftet undervejs.De flaaede godt i Skindet og nu nærmer vi os maaske Kern des Pudels: just som følge af Rifterne i Rygskindet hed det ogsaa: at miste sin Hud.
Ach so:kan det være en Fejllæsning: Hud for Haand?
Og da man ved saavel ved Kagstrygning som ved Brændemærkning var i Bøddelhaand, blev man uærlig derved. Jeg har en fjern Forfader, der saaledes var uærlig Slave i København.. Det uærlige skyldtes just Kagstrygning i Viborg.
Uærlig er vel næsten lig at miste sin Ære?     

Jens Ole Jensen

#9
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,142528.0.html
Jeg henviser til at jeg har fået teksten tydet her.

John skriver:
Her er en længere redegørelse for sagen med blandt andet Lars Christophersen. Lars blev dømt til at miste hånden. Sammen en række andre personer var han anklaget for indbrud, tyveri, hæleri, udgivelse af falske penge, afgivelse af urigtige forklaringer m.v.

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19609632#257003,47948725
Ole læser det sådan her i Tugthusets arkiv
Venstre næst nederst Lars Christoffersen. Tekst står lodret.
Han var dømt på hånd og ære.


https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=281517#281517,54701906
På opslag 96 beskrives sagen

Jens Ole

Jens Ole Jensen

I Avisen står:
(Der under nærværende Sag tiltales for Indbrud, Tyverie,
Hæleri, Udgivelse af Falske Penge og afgivelse
af urigtige Forklaringer m.m.)
Dom: "Arrestanten Søren Sørensaen Auning bør stryges til Kagen,
brændemærkes paa Panden samt hensættes til Fæstningsarbejde
paa Livstid under streng Bevogtning.
Arrestanten Lars Christophersen bør miste sin haand
Tiltalte Birthe Pedersdatter bør hensættes til
Forbedringshuusarbejde i Viborg Tugt= og Forbedringshuus
i 8 Maaneder.

Hvordan skal bør miste sin hånd forstås hvis ikke den skulle afhugges?
Søren Sørensen Auning blev på straffet med brændemærkning i panden
samt livstidsstraf under streng bevogtning?

Jens Ole



Ruth Neumeister

Uha: Udgivelse af falske penge.
For den forseelse gav man dengang en af de strengeste straffe, hvilket stadig gælder, da man i dag kan få helt op til 12 år i Hotel Gitterly.
At der har været afsagt dom for tidligere forseelse, mildner bestemt heller ikke dommen.

Hentet fra nettet. Odense Bymuseum:
Den nye straffelov af 1866 var et nybrud med hidtil gældende lovpraksis på flere områder. Før 1866 udstedtes domme med hjemmel i Christian V.s Danske Lov fra 1683, og dele af denne lov havde rødder tilbage til Jyske Lov fra 1241 – af hvilken uddrag måske var nedarvet fra den sene oldtid! Dele af Danske Lov var baseret på lovgivning og praksis fra Christian IV.s tid.


I går læste jeg hele straffeloven af 1683 på nettet, men jeg kan desværre ikke finde den igen. Det var ellers barske sager.

Jeg ved ikke, om du kender historien om "De jydske Falskmøntnere", der havde 9 medlemmer? Historien er meget lang, men prøv at søge "3. Straffen", der blev afsagt 9. juni 1777.

https://tidsskrift.dk/historiejyskesamling/article/view/36771/38174

Kort fortalt:
Banden, der havde sit hovedkvarter i Ikast, blev 1776 anholdt og ført til Blaataarn i København, hvor Niels Lassesgaard og to andre blev dømt til døden ved halshugning. Da man havde særlig medynk med en ganske ung skriver, Schmidt fra Viborg, der som arbejdsløs var lokket med i komplottet af de ældre, og paa grund af sin gode håndskrift skrev visse dele af de falske Rigsbanksdalersedler, benådede man til slut to af de dødsdømte, men tog som noget enestående i den civile retspleje en paragraf fra den militære straffelov om, at de tre dødsdømte skulde spille terninger paa skafottet om, hvem der skulde dø. Terningspillet paa skafottet maatte gaa om, da to af de dødsdømte havde lige mange "øjne" paa de tre terninger, men Niels Lassesgaard spillede sig fri, mens Schmidt tabte. Han blev straks grebet af bødlen og hans svende og skrigende ført til blokken. Lassesgaard sad i tyve Aar i Blaataarn, og blev først som ældgammel benaadet, men levede sine sidste år i København.

Så ja, jeg er ikke i tvivl om, at straffen er eksekveret som det står skrevet, og streng bevogtning er måske enecelle.
Mon ikke der er lavet en sequestrations-forretning på Søren Sørensen Auning, da han skal sidde på livstid?

Hilsen Ruth








.


Jens Ole Jensen

Tak for svaret.Det er den slags der gør det spændende at slægtsforske.
Man tror at den slags skete i 1700 tallet og pludselig oplever man det i midten af 1800 tallet.


Brændemærkning i panden? Var det et specielt mærke eller?

Jens Ole

Ruth Neumeister

Fra Wiki: "Kag"

Kagstrygningen blev i Danmark udført af bødlen og bestod i henhold til kongelig forordning af 27 slag med 9 forskellige ris; tre slag med hver. Slagene blev givet på den dømtes ryg. Kagstrygningen kunne suppleres med brændemærkning af den dømte. Afhængig af forbrydelsen skete brændemærkning i panden, på kinden eller på ryggen. Brændemærkningen gav et mærke med enten en galge eller et hjul, hvilket symboliserede, at den dømte med kagstrygningen og brændemærkningen var sluppet for at blive hængt eller henrettet og liget placeret på hjul og stejle.

mvh
Ruth

Jens Ole Jensen

Stor tak for hjælp.

Så vidt jeg kan forstå er der stor uenighed om man som tyv kunne få en hånd afhugget.
Men som jeg læser det du (Ruth) har fundet kunne det ske i 1840?

Jens Ole

Ruth Neumeister

Ja, jeg tror, at det er sket. At lave falske pengesedler er lige ved at være en majestætsfornærmelse. Det hedder jo ikke kongens mønt for ingenting. og personen har måske være den, der tegnede pengesedlerne?

Så sent som i 1811 blev der i Holstebro (Vestre Plantage) henrettet en mand, der forinden henrettelsen fik afhugget sin hånd, så man var ikke særlig blødsøden med at eksekvere domme.

Kan man ikke finde noget om emnet i tilfældige dombøger?

Hilsen
Ruth

Jens Ole Jensen

OK
Tak for hjælp.
Han blev dog "benådet" til tugthus i 5 år.
Men snakker herinde går på at det ikke var sandsynligt at man fik en dom på afhugning af hånd i 1838/1840.

At det i stedet skal forstås symbolsk.

Der står jo også i avisen at dommeren dømte:
"Arrestanten Lars Christophersen bør miste sin haand"

Jens Ole

Ole Westermann

Den første egentlige danske straffelov var 6. bog i Chr.V's Danske Lov fra 1683.
Den næste var straffeloven fra 1866, og formelt blev nogle lovovertrædere idømt ex. håndsafhugning, kagstrygning og brændemærkning
indtil da. Men i løbet af 1800-tallet aftog eksekveringen af sådanne domme i forbindelse med benådning herfor.
1866-loven afskaffer bestemmelserne om disse straffemetoder, og af legemlige straffe (udover dødsstraf) er kun 2 tilbage:

  Kilde: http://www.krim.dk/undersider/historiske-regler/1866-straffelov.pdf
§ 29. Legemlige Straffe ere to Slags: Rottingstraf og Riis. - Rottingstraf, som bestaaer i
Slag af et Spanskrør, 1 1/2 Tomme i Omkreds og ikke længere end 1 1/2 Alen,
anvendes paa Mandspersoner mellem 12 og 18 Aar, forsaavidt de efter indhentet
Lægeerklæring maae antages at kunne taale saadan Straf. Slagenes Antal, der
ikke maa være under 10 og ikke over 25, bestemmes i Dommen. - Riis tildeles
under Fogdens Opsyn Drenge mellem 10 og 15 Aar og Piger mellem 10 og 12
Aar, og bestemmes Slagenes Antal, der ikke maa være under 10 og ikke over 25,
ligeledes i Dommen. For særdeles vanartige Børn kan Straffen fastsættes til 2
Gange 25 Slag Riis, fordeelte paa 2 Dage. - Paa Straffanger anvendes de i
Lovene om Strafanstalterne fastsatte legemlige Straffe.


mvh Ole