Anne Gyde Rasch,enke efter Christian Licht,begr.hvilket sogn 1784?

Startet af Birgit Djurhuus Wendelboe Jeppesen, 05 Nov 2018 - 17:32

Forrige emne - Næste emne
Hej,

Jeg har denne oplysning fra Oeders, som omhandler Anne Gyde Rasch, nr. 2 æf. til Christian Licht, 1709-1758, amtslæge i Kronborg amt og regimentsfeltskær.

Udtræk fra Oeders Eftr.
1 poster fundet
Kilde:    OE-1771
Mandens navn:    Licht   Mandens erhverv:    Chirurgus over Cronborg amt
Mand død (ja/nej):    Ja
Hustru død (ja(nej):    Nej
Hustrus forsørgelse:    Pension af Post Cassen   Hustrus alder:    65
Hustrus civilstand:    Enke   Hustrus nr. ægteskab:    1
Enkestand antal år:    13   Antal uforsørgede børn:    3
Sogn:    Christianshavn Kvarter   Herred:    København (Staden)
Amt:    København   Stednavn:    43d
Indtastningsnr:    C6223   Løbenr.:    616

Når der er anført. at Anne Gyde Rasch bor i Christianshavn Kvarter, skal jeg så søge i Vor Frelsers sogn? Den er lidt svær at tyde, så derfor vil jeg gerne høre, om der er sandsynlighed for, at dette er den rigtige kirkebog. Kan man udlede noget nærmere ud af, at stednavnet oplyses som 43d?

Jeg har oplysning om, at Anne Gyde Rasch er død 13. april 1784 på Christianshavn, meddelt af Arkivar amanuensis A. W. Rasoh i PHT 1908, p. 89, hvor han efterlyser forældrene til hende og hendes søskende.

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus

Der var flere kirkebøger med begravelser, jeg fandt den rigtige, 1737-1789, opslag 134, Anne Gyde Rasch er begravet 19. april 1784 i Vor Frelser Kirke:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119855#158828,26684317

Må jeg i stedet bede om hjælp til tydning af nogle få ord?

Jeg læser:

Afg. Mad. Anne Gyde Rasch sal. Christian Lichts ? 73 Aar fra ?huset til Østre? kgd.
Lig????

Inge Hedal

Hej
Jeg læser:
Afg. Mad. Anne Gyde Rasch Sal. Christian Lichts E. (enke) 73 Aar fra Børnehuuset til Østre Kirkeg
Ligvognen
Højre margen: Begravelsen betaltes med 6 Daler 4 Mark (evt. Skilling er forsvundet i margenen)
Ligvognen kostede 1 Daler og 2 Mark. Skilling?
Mvh Inge


Hej Inge,

Tak for dit svar:-)

Jeg havde slet ikke lagt mærke til margenen vedrørende betalingen.

Er der nogen, som ved, om Børnehuset nævnt her er Tugt- og Børnehuset på Christianshavn, også kendt som Kvindefængslet på Christianshavn?

https://da.wikipedia.org/wiki/Tugt-_og_B%C3%B8rnehuset

Ifølge artiklen bestemt ikke noget rart sted at være.

Her er hun nævnt 1771 i Oeders med 3 uforsørgede børn:

Udtræk fra Oeders Eftr.
1 poster fundet
Kilde: OE-1771
Mandens navn: Licht Mandens erhverv: Chirurgus over Cronborg amt
Mand død (ja/nej): Ja
Hustru død (ja(nej): Nej
Hustrus forsørgelse: Pension af Post Cassen Hustrus alder: 65
Hustrus civilstand: Enke Hustrus nr. ægteskab: 1
Enkestand antal år: 13 Antal uforsørgede børn: 3
Sogn: Christianshavn Kvarter Herred: København (Staden)
Amt: København Stednavn: 43d
Indtastningsnr: C6223 Løbenr.: 61

Mon det er muligt at finde frem til, om stednavn 43d er en adresse?


Østre kirkegård har jeg søgt efter, det nærmeste, jeg kan komme, er Østre Kapel på Vestre Kirkegårds Alle 15, Kbh. SV. Eller fandtes der et andet sted dengang, som kaldtes Østre kirkegård?

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus


Grethe Leerbech

Hej

Jeg mener at østre Kirkegård var den dengang "nye" kirkegård til Vor Frelsers kirke.
Jeg mener at man begyndte at begrave folk på denne i slutningen af 1700tallet, fordi der ikke var plads til flere på kirkegården rundt omkring selve kirken. Senere kom der så en mur omkring den for at afgrænse området. 
På Vor frelser kirkekontor kan du sikkert få at vide noget om indvielsen af denne. Ellers må der stå noget i kirkens arkivalier på Rigsarkivet eller Stadsarkivet. Den ligger i begyndelsen af  Amagerbrogade og ligger altså Øst for Vor Frelsers kirke.

Der var også en fattigkirkegård, men som du kan se er der jo betalt for hendes begravelse, så hun kom ikke på fattigkirkegården. Jeg mener den lå i Skt. Annægade.

Jeg tror ikke hun var en tiggende eller løsagtig kvinde som kom i kvindefængslet. Hun fik jo pension og var ud af en velanset familie selvom hun i 1771 havde været enke i 13 år. jeg tror ikke kvinder fra kvindefængslet har fået sådan en begravelse som den der er noteret her. 

Men på rigsarkivet findes der faktisk fangelister med navne over de indsatte fra 1740 -Jeg ved ikke om også navnene på børnene står opførte.  Måske har hun været hjælper på børnehuset,.......
Har du fundet hendes børn-det kan være hun har boet hos nogle af dem. har selv en Rasch i slægten fra den tid.
Thyholm,Vang, Gislum,Hornum,Hindsted, Slet, Års i Aalborg a. Ginding,Ringkøbing a.Rinds, Fjends,Hindborg,Viborg a. Nybøl, Sottrup,Sønderbog a.sogne i Tyskland, Sunds,Svendborg a.Tuse,Års,Løve i Holbæ

Hej Grethe,

Tusind tak for dit svar, som er til meget stor hjælp:-) Angående Østre Kirkegård vil jeg ringe til Vor Frelser kirkekontor i dag for at høre nærmere..

Dine betragtninger omkring Anne Gyde Rasch' sociale situation tror jeg er helt rigtige, hun får pension, ud af en anset familie, og der bliver betalt for hendes begravelse. Så hvilken tilknytning hun har haft til Børnehuset, er ikke godt at vide, men som du siger, har hun måske været ansat der.

Ja, jeg har fundet oplysninger om børnenes fødsel her på Geni (den ældste er fra Christian Lichts 1. ægteskab):

https://www.geni.com/people/Christian-Licht/6000000004104022499

men endnu ikke fundet dem i kirkebogen i Esbønderup, den er temmelig beskadiget og svær at læse.

Ifølge bogen  Firmaet C. Licht 1875-1925, En levnedsskildring af dets grundlægger og en oversigt over dets arbejder gennem 50 Aar, udarbejdet af H.G. Olrik, København 1925, p. 12., dør 4 af de 6 børn som små, men i Oeders står, hun i 1771 har 3 uforsørgede børn.

I bogen er den ene voksne søn ikke anført med navn, men skulle angiveligt have opholdt sig i Augustenborg på Als i 1784. Han skulle have været maler og forgylder. Den anden søn, Jens Rasch Licht, blev student, privat informator og skoleholder, senere degn i Melby, Strø Herred. Dennes tip-oldesøn Christian Wilhelm Rask Licht stiftede det anerkendte murerfirma C. Licht, som bogen omhandler.

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus



Hej igen,

Kirkekontoret kendte ikke til Østre kirkegård, men svaret er måske her:

http://www.vorfrelserskirke.dk/kirkegaard

hvor der står.

Derudover har der på Christianshavn været en kirkegård tilknyttet det berygtede 'Børnehuset' (børnefængsel) - kirkegården lå i Sankt Annæ Gade ved Christianshavns Voldgade 49-59.

Så der kunne være tale om, at man oplyser, at hun bliver begravet på kirkegården, som lå ved Børnehuset.

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus

Hej igen,

Jeg fandt en tråd her på forum:

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,127946.msg677371.html#msg677371

hvor der oplyses følgende om broderen Frederik Rasch:

broderen Frederik Rasch, død 17/10 1768, 63 Aar gi. som Kasserer og Forvalter paa Børnehuset paa Christianshavn.

Så Anne Gyde Rasch må have boet hos ham, og efter han døde, hos hans familie.

Venlig hilsen

BIrgit Djurhuus