Kiste ved Begravelse i 1600-1700 tallet

[Jens Ole Jensen]

Når man i gamle dage blev begravet var der snedkere, der fremstillede trækister.

Men hvordan blev man egentlig, praktisk,  begravet - i en trækasse eller?

Når præsten her i 1719 i Ørum v/Viborg skriver" begravet udi en gammel fyrkiste" - er det så lidt nedladen = en gammel fyrkiste?
eller var det fordi hun blev begravet i en fin fyrkiste og ikke bare en trækasse?

http://ao.salldata.dk/vis1.php?bsid=173942&side=159
Dominica 13 post trinitatis 1719 blev Jens Foulums Moder ved navn Bodil Christensdatter gammel 67 aar, 2 maaneder og 2 uger og 2½ aar begravet udi i en gammel furukiste, begraven.

Jens Ole Jensen, Aalborg

[Hanne Fisker]

Hej Jens Ole Jensen

Det spørgsmål grublede jeg lidt over.. Så gik jeg ind på Ordnet.dk og skrev ordet fyrkiste, Ordnet havde det ikke, men henviste til:

Kalkars Ordbog: https://kalkarsordbog.dk/ordbog?query=fyrkiste

og til Moths ordbog: https://mothsordbog.dk/ordbog?query=fyrkiste

Fra Kalkars:
Fyrkiste, no. en kasse med huller i
låget til at sidde på, i hvilken der
sættes et ildbækken (brugt af sælgekoner).
Moth. se i sammenhæng

Man har måske ikke haft råd til en rigtig kiste og har så brugt en fyrkiste. Men det er kun et gæt fra min side, jeg kan jo ikke sige 100% at det var det der menes.

Vh
Hanne Fisker

[Peter Kristiansen]

Hvis man læser de andre begravelser på siden, så begraves de alle i "furrekiste" (som jeg tror er den rigtige læsning). Nogle får tilføjet tillægsord som "gammel", "sammenlappet" eller "ormstucken"

Der er også en "ormædt Klædekiste" eller "sort Klædekiste".

Ganske morsom læsning!

Men jeg tror ikke at "furrekiste" er en type kiste, men simpelthen en kiste lavet af fyrretræ.

[Christian Grøndberg]

Yderligere morsom læsning om ligkister:

14 sider om "Egekistebeskatning i Ribe amt i 1717-21"
https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/76887/110861/

-----
...idet der ved
forordningen af 30. november 1717 »gjøre alle vitterligt,
at eftersom vi ere komne udi Erfaring, hvorledes der (for¬
uden en og anden unyttig Overdaadighed, som endog udi
disse Tiider gaar i Svang blandt Vore kiære og troe
Undersaater) af de fleeste skal søges en særdeles og ganske
ufornøden Anseelse i at have Liig Kister af Eege Træe,
som falder temmelig kostbare, da de af Fyrre Træe langt
lettere kand haves. Saa paa det de, hvis Vilkaar ikke tilla¬
der saadanne unødvendige Bekostninger at gjøre, derfra
kunde afholdes, og andre derimod som ere af den For¬
mue, at de uden nogen deres Ulejlighed større Udgifter
kunde taale, ja selv derudi finde Fornøjelse, gives Anled¬
ning end og i slige Tilfælde noget til det gemene Beste at
contribuere, have Vi allernaadigst fundet for godt herom
følgende Anordning at lade gjøre«:
1. Alle forbydes at lave egekister til deres lig, dog kan det
tillades mod en afgift.

2. Ifl. en rangforordning af 11/2 1717 inddeles befolk¬
ningen og dermed afgiften i følgende 3 klasser:

1. kl. de der omhandles af rangforordningen betaler
4 rdl.

2. kl. alle der ikke omtales i rangforordningen betaler
2 rdl.

3. kl. de som ikke har nogen rang betaler 2 rdl.

Ved forordningens indtrædelse skulle alle snedkere...
-----

Trods denne afgift tænker jeg, at alle med mange penge på "kistebunden" stadigt foretrak egekister frem for fyrrekister.


Med venlig hilsen
Christian Grøndberg

[Jens Ole Jensen]

Hej og tak til jer alle.

Spændende og sjov læsning det hele - om en svunden tid.

Jens Ole

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

For krongodsets vedkommende kan der i de relevante reviderede regnskaber findes årlige attester fra sognepræsten om hvorvidt der har været nogle egekistebegravelser. Jeg er dog ikke stødt på en eneste endnu, i hvert fald ikke i det dengang nok for fattige Gilleleje

Tilføjet: at Bodil begraves i en "gammel" fyrrekiste betyder måske at den er genbrug? Hvis ikke hele kisten så måske blot brædderne...?

mvh
Mikkel

[Ole Westermann]

Se denne glimrende beskrivelse af begravelsesskikke af Hans Nørgaard  https://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6191

mvh Ole

[Niels Clemmensen]

Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at det ikke kun var i 16-1700 tallet, at egetræskister blev anset for en luksus. Min far var sognepræst på landet gennem en menneskealder. Fra min barndom (1950'erne og 60'erne) kan jeg huske, at han nogle få gange undrede sig over, at nogle ville betale for en egetræskiste, som han anså for en unødvendig luksus.