Banker før 1736

[Grethe Leerbech]

I 1736 opstod den første danske bank Kurantbanken - så vidt jeg kan læse mig til....

Hvordan indløstes de mange panteobligationer fra f.eks. herremænd og andre når de belånte eller købte jord.  Det var ofte mange penge f.eks. 5000rd etc.
Når bonden skulle betale landgilde og der i jordebogen f.eks. stod "i rede penge 5 rd", og i hvilke situationer fik bonden rede peng
hvem trykkede mønter og sedler -på hvilken baggrund - altså hvordan bestemte man hvor mange der kunne trykkes ,

mvh
Grethe 

[Helmer Christiansen]

Lån blev arrangeret mand og mand imellem, men da de skulle tinglæses på de årlige landsting (snapstingene), blev der alligevel tale om et marked med flere udbydere og efterspørgere.
Efter 1683 var der i kongeriget fem landsting, nemlig i Viborg for Nørrejylland, Odense (Fynbo Landsting), Ringsted (Sjællands Landsting), Maribo (Lolland-Falster Landsting) og Rønne (Bornholms Landsting).
Landstingene blev nedlagt i 1805.

I hertugdømmerne var det på Kieler Omslag grundejere og pengeudlånere mødtes en gang om året.

Fæstebønderne måtte skaffe sig mønt til betaling af fæsteafgifter ved salg af deres produkter i den nærmeste købstad, på torvet eller hos en købmand.

Det er kongen, der slår mønt, og indtil 1. verdenskrig var hovedmønterne af ædelmetal. Indtil 1875 af sølv, derefter guld. Kongen kunne derfor kun slå så meget mønt, som han kunne skaffe sig ædelmetal til.

[Grethe Leerbech]

Tusind tak for dit svar og interessant læsning med Kieler Omslag.
hvorfor jeg spørger er at jeg er ved at gennemgå Viborg landstings skøde og panteprotokoller, og kan jo der se, at -som du siger - handlerne blev læst på tinge- hvilket også genspejler sig i justitsbogen.
Og så kom mine spekulationer da en af mine forfædre i 1691 købte en større ejendom af en anden selvejerbonde for 600rd og jeg anser at han må have haft rede penge på kistebunden, da den er udstreget, men alligevel afsluttes handlen med et pantebrev ,hvor alt er skrevet op- jeg ville kalde det et slutbrev.

I den søgen ser jeg jo så den ene herremand efter den anden belåne deres jorde med pantebreve og  hvor de f.eks. pantsætter deres bøndergods til en anden herremand, borgmester, byfoged, eller anden "rigmand" , f.eks. giver Baron Gyldencrone et pantebrev på 12000rd til Hendrick Lichtenberg og så står der noget om ,hvordan det skal betales tilbage og bøndergodset er så pantet. Og f.eks. Kierulf til Biørnsholm giver generalmajor Levitzau et pantebrev på 8000rd mod pant i hans jorde. Jeg går ud fra at de får pengene kontant??? -så udlåner må have så mange rede penge liggende, da der ikke står noget om betaling i rater eller lign. Ligeledes virker det ikke som om, at de gamle skrøner/historier om jødiske pengeudlånere figurerer her. !!!

Jeg kan også se at nogen af dem er oversat fra tysk-da det står angivet- og udlåner er f.eks. en doktor, professor etc. fremmed navn .

Ja det er spændende læsning
mvh

Grethe

[Helmer Christiansen]

Det er muligt, at din ane har betalt de 600 rd. kontant med mønt.
I 1691 var der to typer hovedmønter
- speciedalere, hvor daleren blev udmøntet med 9,25 spdl. af 1 kølnsk mark (233,856g) fint sølv.
- kronemønt, hvor daleren blev udmøntet med 10,418 rd. af 1 kølnsk mark.
Senere blev kurantdaleren den almindelige hovedmønt, hvor daleren blev udmøntet med 11,333 rd. kurant af 1 kølnsk mark.

600 rd. som speciedalere har vejet ca 17,3 kg
600 rd. i kronemønt har vejet ca 20 kg
5000 rd. ville have vejet 144 kg i speciemønt eller 167 kg i kronemønt.

For store beløb er betalingen derfor næppe sket med mønt.
Kontantløse betalinger har eksisteret siden korstogene, hvor veksler holdt deres indtog. Christian V's Danske Lov fra 1683 har bestemmelser om veksler i 5. bogs 14. kapitel, artikel 8-28.
Med veksler undgik man risikoen for røveri under transport af mønter fra sted til sted. og ved at udstede vekslen i flere eksemplarer og sende dem med forskellig post kunne man minimere risikoen for at vekslen gik tabt, fx. som følge af skibbrud.

Også fæstebønder kunne handle uden brug af mønter. Hvis de solgte korn til en købmand i nærmeste købstad, kunne de få et tilgodehavende noteret i hans bøger og trække på det ved køb.

[Grethe Leerbech]

Hej Helmer

Tusind tak for dit uddybende svar, som igen giver anledning til overvejelser. I div. skøde og panteprotokoller fra den tid og før står der ikke noget om veksler;  men om pantebreve og skøder.  
Jeg anser derfor at låner eller sælger kunne veksle disse pantebreve til veksler hos bestemte "købmænd" og. lign. og så trække på dem når nødvendigt med diskontering til nye veksler - med måske ny løbetid- da der jo i pantebrevene oftest er angivet tilbagebetalingsbetingelser og renter .

Ja min ane har jo nok ikke slæbt 17-20 kg mønt til handlen- men har han haft kølner mark så kunne han jo nøjes med ca. 60 - 65 stk. af 1 mark - hvis jeg ellers kan regne rigtigt.

En anden af mine aner i Viborg låner mindre beløb ud til små borgere, fra 20 - 100rd - mod pantebreve, eller en slags "lånebreve" hvor betalingsbetingelserne er nedskrevet. Disse er også - i hvert fald nogle af dem - blevet læst på Viborg landstinget.

På et tidspunkt må jeg jo nok kikke i chr. 5. 's danske lov mv.

Tak fordi du har udvidet min horisont. Lige noget til slægtsbogen.

mvh
Grethe