Hvad indebar en selvejerrettighed?

[Torben Schæfer]

I et skifte fra 1737 under Låge Gods (Vejle Amt) læser jeg, at gården er bestående af en "selvejerrettighed". Gården er en fæstegård under godset. I skiftet medregnes på udgiftssiden mangler ved gårdens besætning og redskaber, men ikke gårdens brøstfældighed, selv om den "findes ganske brøstfældig og ringe over alt".

Jeg har fundet begrebet "selvejerrettighed" nævnt flere andre steder, men det er ikke lykkedes at finde en forklaring på, hvad begrebet indebar. Kan nogen hjælpe?

M.v.h.
Torben Schæfer

[Else Skovbo Jensen]

På  www.ordnet.dk - ordbog over det danske sprog er nedenstående forklaring. Jeg har et eksempel i min egen slægt. Da afdøde var selvejer ledte jeg efter et skifte under amtet, men det viste sig at være under godset, da gården godt nok var selveje, men der var herlighedsværdier, altså f. eks. jagt, fiskeri o.l.


3) (nu kun jur.) om (særlig) rettighed; privilegium. Holb.Pern.III.5. en Kiøbmand . . maatte betale visse aarlige Afgifter til Regieringen for et Privilegium eller en og anden Herlighed. Ew.(1914). II.103. *Den Herlighed er nu Directeurens: | At han . . | Kan staae . . fast hvor han vil. Bagges.I.267. den, som har herligheden, bør ogsaa have besværligheden, se Besværlighed (sp.49464).   (jur., især i tidligere tids retssprog) en af ell. indbegrebet af de rettigheder, som ejeren af en hovedgaard forbeholder sig m. h. t. fæstegods, der bortsælges til selvejendom (ret til jagt, fiskeri, landgilde olgn., tidligere ogs. birkeret m. m.); ofte m. nærmere bestemmelse ved tilføjet gen. (DL.2– 22–28), præp. af (JPaludan.Møen.II.(1824). 174), over (DL.1–24–4. TroelsL.BS.III. 16), til (Stampe.II.350. TroelsL.XIV.215). Een hver Selvejer Bonde maa sig tilkiøbe sin Gaards Herlighed af den, som den nyder. DL.5–3–27. (overdrevet ved Næstved kan) ikke nøttes eller hegnes til Sædeland, efterdi Herlufsholm eyer Herligheden. EPont.Atlas.III.95. Borgeren Sr. R. agter at afstaae sin uden for Øster-Port næst ved Accise-Boden beliggende Gaard med alle dertil hørende Herlighed og Rettigheder. Adr.15/31762.sp.12. Fabricius. D.II.289. hertil Herligheds-ejer (Stampe.II. 350. MinSkr.16/21856), -ret (især om jagtret olgn. smst. Pol.1/91912.2.sp.1).


mvh
Else

[Torben Schæfer]

Tusind tak til Else for hjælpen. Dit svar gjorde mig noget klogere, selv om det tilsyneladende er varierende hvilke herlighedsværdier, der kan høre til en gård med selvejerrettighed.


M.v.h.

Torben