Hvad betyder ordet "tracteur" - set i 1788 i Haslev

Startet af Christian Konstmann Autzen, 10 Dec 2018 - 13:33

Forrige emne - Næste emne

Christian Konstmann Autzen

Hvad betyder det franske ord "tracteur".

Set ved en dåb i 1788 i Haslev, se denne, opslag 82, midt på højre side:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=150838#150838,25018771

Bregentved, Tracteur Wind's datter Adamine Sophie Wilhelmine Wind bliver døbt den 1. juli 1788.

Ved selvsamme datters død og begravelse 7. oktober 1788 kaldes hun "blot" gartner Møller's datter fra Bregentved, Adamine Sophie Wilhelmine, opslag 146.

Se denne fra folketællingen i 1787

Samtlige personer i husstanden
Sorø, Ringsted, Haslev, Haslev (Hasle), Bregentved, , FT-1787, C0021
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
.........
.........
Georg Wilhelm Müller     27     Gift     Hosbonde     Gartner ved Bregentved      
Christiane Friderica Getreur     24     Gift     Madmoder           
Ane Catrine Müller     1     Ugift     Datter 

Det franske ord "tracteur" bliver via google oversat til dansk med ordet "traktor" - men en sådan havde man jo ikke i 1788.

På forhånd tak
Christian

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Peter Kristiansen

En "tracteur" kan være en som trakterer, altså har en kro, jvf. traktørsted.


https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=trakt%C3%B8r&tab=for
M.v.h. Peter Kristiansen

Christian Grøndberg

Fra:
http://vagnc.dk/Min%20slaegt/anetavle/5190.htm

"Ane Margrethe Jensdatter Bøgvad
... Gift 1. gang ... m. Johan Lorentz Prehn ...  død maj 1783 ... omtales 1775 som kok hos grevinden på Skjoldnæsholm
... Gift 2. gang. marts 1784 ... m. fisker, møller og skovrider Adam Gotlob Wind
... Adam Gotlob Wind overtog driften af traktørstedet. Omkring 1794 kom han til Haraldsted sogn, hvor han blev fæster af Skee Vandmølle og tilhørende gårdbrug ..."

Med venlig hilsen
Christian Grøndberg

Judith Olsen

#3
Hej Christian

Der har faktisk været et traktørsted ved Bregentved.

Billedet i dette link er ganske vist ikke fra 1700-tallet, men alligevel  :)

https://arkiv.dk/vis/77752

Og huset ligger der stadig.

Prøv at søge adressen på Google maps - der er et fint sommerbillede (jeg kunne ikke lige sætte et link ind, som virker).

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Christian Konstmann Autzen

Tak til alle for oplysningerne - og traktørsted lyder helt rigtigt, og vi kender tillige betegnelsen i dag.

Den nævnte Adam Gotlob Wind er i en form for familie med den Christiana Frederika Wind (datter af Erik Jørgensen Wind), som var gift med Johan/Johannes Møller, som gartner og Tracteur på Bregentved gods.

Mange hilsener
Christian



Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Peter Bøjesen Jensen

Hej Christian.
Jeg tror, at du er ved at få 2 forskellige børn blandet sammen.

Adamine Sophie Wilhelmine Wind, datter af Tracteur Adam Gotlob Wind dør efter mine notater ikke i 1788.

Hun skulle blive nævnt i dette skifte skifte:

Sorø by Skifteprotokol 1832 3/9, pag. 528 og 530.
Af arvinger nævnes:
Joachim Wind på Hagestedgård.
Jens Wind, skovfoged, Hagestedgård.
Jens Wind, i København
Adamine Sophie Wind, gift m hmd. Hans Hansen i Vedbynørre, Ottestrup, Slagelse
Marie Margrethe Wind, ugift på Gjeddesdal.

Dåben finder desuden sted 1. juli 1788.

Begravelsen af gartner Møllers datter finder sted den 7. oktober 1788 og hun er kun 14 dage gammel, så hun kan jo ikke være døbt i juli. (har dog ikke lige kunnet se finde hendes dåb i september/oktober 1788)

Adamine Sophie Vilhelmine Wind er min 7 x tiloldeforælres oldebarn via moderen Anne Margrethe Bøgvad. Du kan finde hende i min database her: http://boejesen.dk/mit%20stamtrae/4055.htm

Hvis Adam Gotlob Wind er i familie med gartner Møller (via svogerskab) må barnet navn sikkert stamme fra en af hans og søsterens nærmeste familie
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Christian Konstmann Autzen

Hej Peter

Tak for din interesse. - De aner, som har min interesse, er Johan/Johannes Møller gift med Christiana Frederika Wind.

Johannes Møller dør og bliver begravet 22. marts 1783. De har bl.a. datteren Christiane Frederikka Møller, som er født i januar 1781, og hun bliver gift den 14. juli 1808 i Terslev med Adam Gotlob Boserup.

Det store spørgsmål er så, om Christiana Frederika Wind bliver gift igen - med Georg Wilhelm Møller, og får bl.a. datteren Adamine Sophie Wilhelmine Wind.

Men i folketællingen for 1787 er alderen på Christiane Frederica (Getreur) så forkert.

Samtlige personer i husstanden
Sorø, Ringsted, Haslev, Haslev (Hasle), Bregentved, , FT-1787, C0021
Navn:    Alder:    Status:    Stilling i familien:    Erhverv:    Fødested:
.........
.........
Georg Wilhelm Müller     27     Gift     Hosbonde     Gartner ved Bregentved       
Christiane Friderica Getreur     24     Gift     Madmoder           
Ane Catrine Müller     1     Ugift     Datter

Jeg har ikke fundet Christiana Frederika Wind's dødsdato og sted. Hun skulle så være født februar 1749 som datter af Erik Jørgensen Wind i Terslev.

Og ja - jeg har været på din hjemmeside.

Mange hilsener

Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Peter Bøjesen Jensen

Hej igen Christian.

Det var også mest for, at du skulle passe på ikke at få blandet de 2 piger Adamine Sophie Wilhelmine sammen, da de jo har præcis samme navn :)
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk