Tilladelse til at bruge navnet Vadsager

Startet af Henning Larsen, 09 Dec 2018 - 15:39

Forrige emne - Næste emne

Henning Larsen

Hej
Og på forhånd tak for hjælpen

Hvordan kan min forfader Jens Peder Pedersen få kongelig tilladelse i 1905 til at bruge navnet VADSAGER og hvor kan jeg finde den ansøgning, som ligger til grund?

Jens Peders fødsel med tilladelsen tilføjet:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127180#170603,28644436

I FT 1901 bor Jens Peder med familien i et hus (uden Matrikelnummer):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=22420#22420,2485147

I samme FT bor der en familie ved navn Hejlesen på gården VADSAGER:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=22420#22420,2484801

I FT 1906 er Jens Peder pensionist:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=12013#12013,368957

Som jeg ser det har Jens Peder aldrig boet eller arbejdet på omtalte gård - en gård som findes i Tornby sogn også i dag iflg. TRAP 5 og Google Earth.

Mvh og tak
Henning

Inger Buchard

Hvis han kom først til at ønske navnet Vadsager, så fik han navnet - familien Hejlesen havde jo allerede et slægtsnavn, så de var nok ikke interesseret i at skifte det ud med gårdnavnet

Læs
https://navn.ku.dk/personnavne/efternavne/efternavne-i-1900-tallet/

Inger Buchard
Redaktør på DIS-Wiki

Inger Toudal

#2

http://www.msff.se/Forska/Danmark/docs/landsarkiv/LAK-Navneaendring.pdf
Citat
Hvis navnet er et fornavn, en kvindes
fødenavn eller et navn, en anden slægt allerede
bruger, vil navneændringen indtil 1961 være sket
ved kongelig bevilling.

En Peder Pedersen Vadsager dør 1887 i N. Tornby:
https://www.danishfamilysearch.dk/churchbook/sogn435/churchlisting144511/opslag16228877 - nederst

- er det hans far?

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Henning Larsen

Hej
Tusind tak for  informationen om "først til mølle" begge to.
Og den Peder Pedersen Inger T har fundet ER hans far - jeg har overset at han også bruger navnet Vadsager - det skal undersøges nærmere, måske har han boet på gården???
Henning

Inger Toudal

#4

Først til mølle-princippet gjaldt ikke, hvis der allerede var en slægt, der brugte navnet, hvilket jo nok er tilfældet her.  

Læg mærke til, at navneændringen skete ved kgl. bevilling, ikke ved navnebevis/øvrighedsbevis.

Se også https://themis.dk/synopsis/docs/Artikler/Navnet_det_er_stadig_Jensen.html
Citat
Albertis navnelov trådte i kraft den 1. juli 1904, men først fra den 1. juli 1906 fik folk mulighed for at bruge den, og det skyldtes, at der jo først skulle udarbejdes en liste over navne, som ikke kunne vælges. Det tog man fat på i juni 1904 på den måde, at Justitsministeriet opfordrede alle, der ønskede at forbeholde sig deres efternavne, til inden den 1. juli 1905 at meddele dette til ministeriet. Der anmeldtes i alt 7.391 navne, og alle disse henvendelser, der ofte rummer interessant slægtshistorisk materiale, befinder sig i dag på Rigsarkivet.[xxv] Efter fristens udløb udarbejdedes en alfabetisk fortegnelse, som både blev trykt i Lovtidende og som selvstændig publikation.[xxvi] Fortegnelsen er siden løbende udvidet med tillæg over nye forbeholdte navne, og disse supplementslister blev i mange år frem til 1987 publiceret i Lovtidende. Samtidig udgav man også med års mellemrum fuldstændige navnefortegnelser; den sidste, der er fra 1987, rummer 69.000 forbeholdte efternavne.[xxvii]

Venlig hilsen
Inger T.
Venlig hilsen
Inger Toudal