Gammel sag fra 1763-1764, plæderinger og dom

[Grethe Leerbech]

Endnu en side af justitsbogen for Hellum-Hindsted herredsfoged i en sag mellem Jacob Rasch og kammeråd Munk til Ouegård.

fortsat plædering for J. Rasch

https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=281876#281876,54805982

Opslag 669 – højre side,  opslag 790 i justitsprotokollen

...Hlr. Østergaards procedure
...overens ........begge sager?....... stor aucteret til...
A. meerlig i somi?   maaske forefattet af  er Provstehn, for excempel
gge vil give ret til at Rasches næssse? af sit  og Sergt? , S...beg? og at blødte  mtd.+
erget mere, hvorover han  hvis lyftig sit afbud som ved Retten hafde
gjort begge deres, sagde, at Mand  mandssie  (maaske) at skulle tænke om hlr. Østerg:
ville? eller Dictere greist, for listed ind i Jomf. Munches logerene. Viidere
-il ieg icke møede om denne saa Liendildig? Partiske Fortælling; Men
alene holde mig til Lovens  klare bydende i dens 1. boegs 13 Cap: 16  Art-
(kel) viiser at Bogen med Deres Fader eer villige Vidner i høyeste
grad og giendstand skal gielde, og  paa grund deraf paastaaer , at den
udi Jomfr. Munches nafn fremkomne Partiske Fortælling, icke som
ellers tiendte beviis imod J. Rasch bliver  andseet, allerheldst  Hun i Sa-
gen haver Self ageret Sagsøger,  som kd. Sees af  ? Vidnets No. 1= og afer? (efter)
...No. 2 pag 57= hvortil  vel. kd.   Svarer at Hun  var Derv...? af  deng-
Faderlig magt, men som kd.  og som har været Drivkraften til
at Fortællingen Klinger saa vil for Craaden === 3de Post == Nu Skrider
og til Herredtingen i Saegen som er at Hlr. CRaad  Munch paa én u-
tvistelig og uRetfærdig maade har Plaget den Stackels fattige un-
der officier J. Rasch med én Thyre meye, icke allene paa Kroppen
men endog i Andsigtet, saae at Blodet  haver strømmet af Hds. Andsigte, og
at uden nogen aarsag: Sagens oprindelse og  omstændigheder bestaar
deri Da Rasch Dend 16. July 1763  var kommen ind til Craaden på Oueg-
og spørger naar Hd. Skulle fuldførre det Mahler arbeide som Hd. Hafde
lagt grunden til, afviiste Craaden ham, at Hd. Icke skulle erbryde?
-errer? For Ham: derpaa forlanger Rasch afreigning og betalning for
det Hd: hafde giordt ; men Craaden vil  indtet høre derom men Haanlig
viste Ham paa Døren: Den stackels  fattige Rasch som i saa Dyr een
tid som der var i aaret 1763, der 1 tønde  gieldte 4 Rd'r, behøvede haardeli ?
En sin fortiente Mahler arbeids Løn til brød til sig, kone  og=
Børn, tænkte at bevæge Craaden til med lidenhed? , Hd. Gaaer derfor
-ter afviis= mend? Icke strax ud, men atter indstændig beeder  om
afriegning og betaling, Craaden da i stæden for at give Rasch sin
betaling, overfalder ham meget glubsk med Hug og slag af sin
thyre meye paa Kroppen, er? Sparrer icke det blotte  andsigt, men
slaaer Ham derudke? Saae at blodet strømmede deraf, derefter gik den stackels
Rasch ud af stuen for at befrie sig for at bliv e behandlet mere.  Saae
haver J. Rasch i sin Klage andraget det og saae forholder det sig, hvilcket
mand endpart? Tydelig Kd. Udleede alene af Craadens eigen erklæring
ieg nævner med fliid udleede, thi Craaden haver icke villet næfne
tingen ved sit Rette nafn i sin erklæring, men  f...indførdt? een uind?  (be-)
skyldning ved herre Post?, som Hd. nok har meent skulle Retfærdiggiø-
re Hds. Overlast, eller i det mindste tildæcke den saae, at om herre? Icke Rette-
lig skulle see hvor slem Hds. opførsel var imod Rasch; Men Mand
fatter ickuns at Conferere erklæringen med De førdte Tingsvidner
og nu partisk overveye  Hlr. Craadens medskyldigninger, saa bliver Mand
strax være at De ere uægte, og ickuns? Smiincke, for excempel
at CRaaden afviiste Rasch fra arbeidet som Hd. Hafde begyndt med til-
staaer Hd. Tydeliig i sin erklæring, For at Retfærdiggiøre  dette beviis-
(giv)er Hd. Den undskyldning, at Rasch var løben derfra. Men Craa-
den i sin erklæring tilstaaer, at Rasch frambragte for Ham denne
fortælling om Mahler arbeidet, som Rasch haver andførdt i sin Klage
den samme viiste at Rasch spurdte Craaden, naar Hd. skulle giøre Mahler-
erarbeidet færdig, altsaa bortfalder denne undskyldning af sig Self, Thi
at være løben fra arbeidet, og tillige at komme og spørge naar Hd. Skulde
fuldførre det, Rimmer sig ligesaa lidet som at sige at een  frikendte
rdkond??: Dernæst tilstaaer Craaden i sin erklæring, at Rasch forlan-
gede afreigning, og til at besmycke at Hd. Begierde? Sligt beneiger? Den
Smincke. At Rasch icke leverte Ham nogen Reigning:  Denne und-
skyldning er meget ussel, thi hafde det været Hds. ...???, at Hd.  ville ha-
ve betalt, saa hafde Hd. aldri ! funden sig i, at drage 10 sk, som Rasch til
ham var skyldig fra 4Rder 4 sk, som  Rasch hafde tilgode for Mahler-
arbeidet, uden hielp af Rasches skriftelige Reigning: Videre siger Craa-
den at Hd. Begierde at Rasch ville gaae ud, og lade Ham have Roe at
Spiisse, hermed vil Hd. Indbilde Folk, at Hd. Ickuns høflig baed Rasch tøve
med afreigningen, imens spiisningen varede, og saa skulle sligt
skee, men paa hvad maade Hd. Giorde det kd. sees af ProusteRettens
Vidne no. 4 pag 51: pag. 77 og pag 79, hvor der er beviidnen at Craaden
kaldte Rasch een Landløber og sagde haanlig til Ham, gaae uden
for Døren, men Lovede icke at ville giøre afreigning med Ham
én anden gang, sagde derimod at Hd. Icke vidste sig at være i nogen
giæld til Rasch. Dette viiste klarlig at Craaden den tiid haver =
haft i sinde, aldrig at ville give den stackels fattige Rasch nogen?
Betaling?, for det for hannem giordte Mahler arbeide, men der-
imod sees at Hd. Haver kastet foragt paa under officeren og
Tracteret ham meget haanlig.  Forestaaende? andmerkning?
ger haver ieg giordt fordi at endskiøndt samme icke er hoved ting-
gen i Sagen, saa viisser det doeg saa vel Craadens slette skien-
lag til Rasch, som og at Craaden Self kiender hds. Grove feil, -
sørger? samme at besmycke, og skænde. Rasch derimod i siin
klage haver aldrig viget fra Sandheden, men er bleven derved, saa
---? i det bringer? som det starter, ie saa vil i det Hd. Self  haver giordt, som i
det CRaaden imoed ham haver øwet, hvilcket endnu tydeligere  Kd. sees af
efterfølgende, som er  Hovedtingen i  Sagen; - derom Rasch i sin  Kla-
ge melder paas (saas)???  Hvorpaa Hd.  ...lig? Craaden  staar? stille og Reisser?
Sig op fra bordet, gohend? ind ad eet kammer, hvorved ieg blev glad og
(tænkte)? nu faaer du Dine Penge , indtil Hd. I en hast kommer derfra imod
..en Thyremiye i haanden, løbende bagtil mig og slaar mig med samme.

NB: Jacob er udlært maler og marmorerer bl.a. Munks søns kiste, da denne dør. Hvilket sker i 1761. Og så har Jakob også malet noget for Munk i den periode denne bygger om på Ouegaard.
Man kan undre sig lidt over, hvorfor Jakob først rykker for sine betaling i 1763- men måske har han gjort det mange gange før og kommer ikke så tit forbi Ouegaard efter hans arbejde i militæret.  Munk mener jo ikke han er Jakob noget skyldig, men fyrer ham dog og siger han ikke skal lave sit malerarbejde færdigt. Han beder også om en regning, skønt han ved at Jakob staver dårligt og kun kan skrive på tysk.

Men som sagt på forhånd tak for al hjælp
mvh
Grethe

[Ole Westermann]

Endnu en tætskrevet side - hvor ses forkortelsen saal. - saaledes.

(st)emmer overens ...... begge sag.... ..... saa accurat til
(de)t Maal, som om De var forfattet af een Persohn, for excempel
(be)gge vil giøre det til at Rasches Næsse af sig Self sprang op at blødde  med
(m)eget meere;  hvorover een vis lystig Mand, som ved Retten hafde
...dt begge Deele, sagde, at Mand (Mand) seer at skulle tænke at Hlr. Østerg.
.... eller Dictere geist, har listed sig ind i Jomf. Munches Legeme. Vidre
vil ieg icke melde om denne saa kiendelig Partiske fortælling; Men
alleene holde mig til Lovens klare bydende i dens 1. Boegs 13 Cap. 16  Art.
(der) viiser at Børn med Deres Fader ere villige Vidner i høyeste
Grad og indtet skal gielde, og  paa Grund deraf paastaaer, at den
udi Jomf. Munches nafn fremkomne Partiske Fortælling, icke som
(a)llermindste beviis imod J. Rasch bliver andseet, allerheldst  Hun i Sa-
gen haver Self ageret Sagsøger, som kd. sees af T.Vidnet No 1. og af
T.v. No 2. pag 57.  Hvortil  vel. kd. svares at Hun var Dreven af den
Faderlig magt, men som kd. ogsaa have været Drivkraften til
at Fortællingen klinger saa vie for CRaaden === 3de Post == Nu Skrider
ieg til Hovedtingen i Sagen som er at Hlr. CRaad  Munch paa een u-
christelig og uRetfærdig maade har slaget den Stackels fattige un-
der officer J. Rasch med een Tyre meye, icke alleene paa Kroppen
men endog i andsigtet, saal. at Blodet  haver strømmet af Hds. andsigt, og
(de)t uden nogen aarsag:  Sagens oprindelse og  omstændigheder bestaar
(de)rudi:  Da Rasch Dend 16. Julii 1763, var kommen ind til Craaden på Oueg.
og spørger naar Hd. skulle fuldførre det Mahler arbeide som Hd. hafde
lagt grunden til, afviiser Craaden Ham, at Hd. Icke skulle arbeide
meere for Ham. Derpaa forlanger Rasch afreigning og betaling for
(de)t Hd. hafde giordt, men CRaaden vil  indtet høre derom men haanlig
viser Ham paa Døren.  Den stackels  Fatige Rasch som i saa Dyr een
(t)id som der var i aaret 1763, da 1 tønde Rug gieldte 4 Rdr, behøvede haardeli-
(g)en sin fortiente Mahler arbeids Løn til brød, til sig, Kone og-
saa Børn, tænkte at bevæge CRaaden til medlidenhed, Hd. Gaaer derfor
(ef)ter afviis-ning icke strax ud, men atter indstendig beeder om
afreigning og betaling, CRaaden da i stæden for at give Rasch sin
betaling, overfalder ham meget glubsk med Hug og slag af sin
Tyre meye paa Kroppen, ia Sparer icke det blotte andsigt, men
slaaer Ham derudi saal. at blodet strømmede deraf, derefter gik den Stackels
Rasch ud af Stuen for at befrie sig for at blive behandlet væ(r)re.  Saal.
haver J. Rasch i sin Klage andraget det, og saal. forholder det sig, hvilcket
mand end saa tydelig kd. udleede alleene af CRaadens egen ærklæring
ieg nævner med fliid udleede, thi CRaaden haver icke villet næfne
tingen ved sit Rette nafn i sin ærklæring, men  fremførdt een und-
skyldning ved hver Post, som Hd. nok har meent skulle Retfærdiggiø-
re Hds. overlast, eller i det mindste tildæcke den saal. at enhver icke lette-
lig skulle see hvor slem Hds. opførsel var imod Rasch; Men Mand
haver ickuns at Conferere ærklæringen med De førdte Tingsvidner
og uPartisk overveye  Hlr. CRaadens undskyldninger, saa bliver Mand
strax vaer at De ere uægte, og ickuns een Smincke, for excempel
at CRaaden afviiste Rasch fra arbeidet som Hd. hafde begyndt med til-
staaer Hd. tydelig i sin ærklæring, For at Retfærdiggiøre dette bru-
ger Hd. den undskyldning, at Rasch var løben derfra. Men CRaa-
den i sin ærklæring tilstaaer, at Rasch frembragte for Ham den
fortælling om Mahler arbeidet, som Rasch haver andførdt i sin Klage
den samme viiser at Rasch spurdte CRaaden, naar Hd. skulle giøre Mahler
arbeidet færdig, altsaa bortfalder denne undskyldning af sig Self, thi
at være løben fra arbeidet, og tillige at komme og spørge naar Hd. skulle
fuldføere det, Rimmer sig ligesaa lidet som at sige at een Firkandt
er Rond.  Dernæst tilstaaer CRaaden i sin ærklæring, at Rasch forlan-
gede afreigning, og til at besmycke at Hd. vegrede sligt bruger den
Smincke, at Rasch icke leverte Ham nogen Reigning.  Denne und-
skyldning er meget ussel, thi hafde det været Hds. Alvor, at Hd. ville ha-
ve betalt, saa hafde Hd. vel funden sig i, at drage 10 mk, som Rasch til
ham var skyldig fra 4 Rder 4 mk, som Rasch hafde tilgoede for Mahler
Arbeidet, uden Hielp af Rasches skriftlig Reigning.  Videre siger CRaa-
den at Hd. begiærede at Rasch ville gaae ud, og lade Ham have Roe at
Spise.  Hermed vil Hd. indbilde Folk, at Hd. ickuns Høflig bad Rasch tøve
med afreigningen, mens Spiisningen varede, og saa skulle sligt
skee, men paa hvad maade Hd. giorde det kd. sees af ProusteRets
Vidnet No. 4 pag. 51. pag. 77 og pag. 79, hvor der er bevunden at CRaaden
kaldte Rasch een Landløber og sagde haanlig til Ham: gaae ud
... Dørren, men Lovede icke at ville giøre afreigning med Ham
een anden gang, sagde derimod at Hd. icke vidste sig at være i nogen
Gield til Rasch.  Dette viiser klarlig at CRaaden den tiid haver
haft i sinde, aldrig at ville give den stackels Fattige Rasch een
Skilling, for det for Hannem giordte Mahler arbeide, men der-
imod sees at Hd. Haver kastet foragt paa Under officeren og
Tracteret Ham meget haanlig.  Forestaaende andmerknin-
ger haver ieg giordt, fordi at endskiøndt samme icke er Hovedtin-
gen i Sagen, saa viiser det doeg saa vel CRaadens slette Sin(de-)
lag til Rasch, som og at CRaaden Self kiender Hds. grove Feil, m(en)
søeger samme at besmycke og Skiule.  Rasch derimod i sin
Klage haver aldrig viget fra Sandheden, men er bleven derved, saa
vel i det ringe som det stoere, ia saa vel i det Hd. Self  haver giordt, som i
det CRaaden imoed Ham haver øvet, hvilcket endnu tydeligere kd. sees af
efterfølgende, som er  Hovedtingen i  Sagen; - derom Rasch i sin Kla-
ge melder saal.  Hvorpaa Hd. nemlig CRaaden  tau stille og Reiste
sig op fra bordet, gaaende ind ad eet Kammer, hvorved ieg blev glad og
tenckte nu faaer du Dine Penge, indtil Hd. i een Hast kommer derfra med
een Tyremeye i Haanden, løbende bagtil mig og slaar mig med samme.

mvh Ole

[Ole Westermann]

En lille rettelse i linie 16:

at Fortællingen Klinger saa vil for Craaden → at Fortællingen klinger saa vel for CRaaden

[Grethe Leerbech]

Hej Ole

Har desværre overset din fine transkribering af hele denne side. Da jeg skulle sammensætte teksten til et hele manglede jeg "pludselig" denne side, og kan nu se, at du har arbejdet med den for mig- og jeg desværre "glemt" den

TAk for din indsats.

mvh
Grethe