Lynderupgård/Låstrup Fæstebønder -- Kan jeg komme videre?

Startet af Marc Jensen, 30 Jan 2019 - 00:52

Forrige emne - Næste emne

Marc Jensen


Jeg ved ikke rigtigt, om jeg bør spørge her eller i Ane Efterlysning forum.  Men altså...

Jeg har efterhånden udredet all trådene angående min fædrende linie, og har nået det punkt, hvor jeg ikke synes jeg kan komme videre.  Håber, der måske er nogen, der har en god ide eller et godt råd...

min tip(x3)-oldefar var Peder Andersen Skjøtte, f. 1741.  Han var fæstebonde under Lynderupgård Gods, på gården matr. 4 i Låstrup.  Den gård blev senere overdraget til hans ældste søn Anders, mens hans anden søn - min tip-tip-oldefar Christian -- fæstede gården på matr. 9, som derefter blev i familien indtil 1869.

Alt i alt mener jeg, jeg har en rimelig komplet historie om Peder og de fleste af hans efterkommere. Men om hans forældre ved jeg næsten intet:

Faderen var Anders Christen (Schytte).  Fødselsdato ukendt, men nok lidt før 1700.  Han blev gift i 1739 med Ane Pedersdatter.  Ane blev giftet igen i 1767, så Anders må være død før da, men han er ikke at finde i Låstrup kirkebog.

Det eneste andet, jeg har kunne finde er fra Lynderupgårds Reversaler & Adkomstbreve, 9. Del ("Revers Fæste-Breve Paa behørig Stemplet Papiir for Efterskrevne Paa Lynderupgaard Gods"), hvor No. 75 er Anders Skytte, med fæstebrevs dato 21 okt 1751. Men hverken fæstebreve eller fæsteprotokol er bevaret fra før 1761, så det hjælper ikke ret meget. (https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=330713#330713,66515564)

Jeg er overbevist om, at der må være en forbindelse mellem Anders og dem her:

I Rinds-Gislums Herreds Matrikel fra 1724, ser jeg matr. 1 i Låstrup er beboet af "Mads Skiøtte og Christen Jacobsen." (https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=221207#221207,41719307).

Og ti år senere, i en jordebog fra Lynderupgård:  Halvdelen af matr. 1 er beboet af "Jacob Madsen Schytte".  (https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?bsid=330713#330713,66515664)

Så Jacob må være Mads' søn.

Jeg synes næsten, at der bare *må* være een eller anden måde, at etablere en forbindelse mellem de to, og så "min" Skytte/Skjøtte slægt. 

Hvis Christen fra 1724 matriklen er Mads's far eller bror, kunne han godt være far til "min" Anders Christensen Schytte. 

Men der er hverken skifter eller kirkebøger eller fæstebreve fra den periode.  Er der andre, mindre kendte, arkivalier som jeg måske kan bruge?  Eller måske nogle, der kan findes på arkivet men bare ikke er indscannede? 

Eller er der bare ikke mere at finde om denne gren?

Venlig hilsen,

Marc Skjødt Jensen
Austin, Texas