Skoleprotokoller og skolegang på Christianshavn

Startet af Helle Rossini Hansen, 03 Feb 2019 - 21:11

Forrige emne - Næste emne

Helle Rossini Hansen

Hej

Ja, måske går jeg for meget ned i detaljer, men jeg har lidt svært ved at finde ud af disse søskendes skolegang, det irriterer mig  at jeg ikke kan "knække nøden".

Ifølge Folketællingerne og Politimandtallerne boede Skomager Christian Peter Petersen og familie mellem
Maj 1871-Okt 1876 Vildersgade 15, kælderen, Christianhavn
Nov 1876 – Nov 1880 Vildersgade 49, 1. sal, Christianshavn
Maj 1881 – Maj 1886 Vildersgade 60, 4. sal, Christianshavn

De 5 ældste søskende har konsekvent gået i skole fra deres 7 eller 8 år, og haft 6 års skolegang, MEN så går der kludder i det.

Julius Valdemar Christian Petersen
født d. 22. april 1866
konfirmeret d. 11. april 1880 i Vor Frelser Kirke
Julius går i Vor Frelsers skole mellem 1874-1876 og resten af skolegangen forsvinder han for mig

Anna Charlotte Dorthea Petersen
født d. 8. juli 1868
konfirmeret d. 7. oktober 1883
Anna går i Vor Frelsers skole mellem 1875-1876 og resten af skolegangen forsvinder for mig.

Oline Cathrine Petersen er
født d. 31. juli 1870
konfirmeret d. 29. marts 1885 Vor Frelser Kirke

Oline skulle være startet i skolen omkring 1877-1878, hun er ikke fundet i Vor Frelser skole eller De Forenede Kirkeskoler.
Hun er fundet i Betalingsskolen Prinsessegades Skole, som starter deres protokoller fra 1877

https://www.kbharkiv.dk/kildeviser/#!?collection=100&item=864154

Der står hun er Afskd (afskediget) i juli 1883, så hvis hun startede i 1877, så passer det med 6 års skolegang. MEN for det første så står der ikke hvilket år hun er tiltrådt skolen, kun at hun startede i 1. kl., for det andet så boede hun ikke i Vildersgade 60 før i 1881, hvilket nok betyder at hun først blev indskrevet i 1881.

Så skal det så forstås sådan, at hun startede i skolen som 11 årig, kun har fået 2 års skolegang? (1881-1883) og hun blev konfirmeret 2 år senere?

2 ældre søstre Hilma og Flora gik også i Vor Frelsers skole (Flora afsluttede sin skolegang i De Forenede kirkeskoler), og begge udgik i 1876, begge fuldførte dog 6 års skolegang, men Hilma bliver først konfirmeret 2 år senere i 1878.

Den aller yngste Mathea starter i Betalingsskolen Prinsessegades Skole i 1881, samme år som sin søster Oline, og fuldfører sine 6 år i denne skole.

Er det ikke lidt usædvanligt at alle børnene blev udskrevet i 1876, og 2 søskende dukker op i 1881. Først troede jeg at det måske var fordi deres mor døde i februar 1877, og børnene forblev hjemme på grund af hendes sygdom. MEN hun døde af lungebetændelse efter at have været syg i 8 dage, så den teori passer heller ingen steder. Kan det være muligt at de 3 søskende bare ikke fik 6 års skolegang? Det passer lige netop med den periode de bor i Wildersgade 49, at børnene forsvinder fra skoleprotokollerne.

Nogen forslag, jeg er fuldstændig gået i stå.

Mvh
Helle





Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Inger Toudal


https://www.kbharkiv.dk/udforsk/undervisning/folkeskole/skoleliv-omkring-1900/skolen-omkring-1900
Citat

De københavnske elever startede skolen i 6. klasse og gik til 1. klasse, hvorefter de sluttede skolegangen med afgangsklassen.
Med en undervisningsændring i 1908 blev det vendt om, så de startede i 1. klasse og sluttede i afgangsklassen eller 7. klasse.

Der står vist Afgkl.

Hun må have gået i en anden skole tidligere.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Helle Rossini Hansen

Hej Inger,

Tak for indslaget, tænk det viste jeg ikke, lige pludselig er der andre noteringer der giver mere mening. Men jeg kan stadig ikke finde ud af hvilken skole de 3 søskende gik i mellem 1876-1881, den periode hvor de boede i Wildersgade 49. Enten er jeg blevet skeløjet af at kigge i alle de skoler der findes på Christianshavn, eller også gik de ikke i skole i den periode. Jeg kan ikke forestille mig at de gik i skole andre steder end på Christianshavn.

mvh
Helle

Med venlig hilsen
Helle Rossini Hansen
Arkansas, U.S.A.

"If you don't tend your roots, the tree may wither away"

Inger Toudal


Der kan vel være skoleprotokoller, der ikke er bevaret eller afleveret til arkivet:

https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/kilder-pa-nettet/born-og-unge/skoler

Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal