Hvordan jeg bruger DNA

Startet af Erik Vrang, 09 Feb 2019 - 11:47

Forrige emne - Næste emne

Erik Vrang

Jeg har adskillige DNA match ved FTDNA, MyHeritage og Gedmatch.
De fleste har største centimorgans på ca 30 og har ialt mellem 10 og 210 cM.

Mit første kriterie for at udvælge et match til nærmere granskning er at der er et fornuftigt slægtstræ, dvs enten et slægtstræ der er godt udfyldt, eller hvor der er nogle aner i nogle, for mig, interessante egne/sogne.
Hvis der yderligere er en smart-match i MyHeritage er der noget at se på.
På den måde er jeg nået frem til 44 matches som ser interessante ud.
Af dem har jeg fundet sammenfald for 15 personer.

De nemme er de tilfælde hvor samlet cM har ligget mellem 113 og 210 (3 tilfælde).
I den mere ekstreme ende har jeg match på 5*tip (1656-1716) med total 13,6 cM (6,5+7,1) og en 4*tip (1700-1785) på 10,5 cM.
Det afgørende i de ekstreme tilfælde er at der er gode slægtstræer på begge sider.

Mine 44 matches har jeg lagt ind i et regneark, primært med det matchende kromosom (start og slutposition) og forsøger nu, udfra de kendte, at finde ud af om nogle af de endnu ukendte matches har sammenfald i kromosom placeringer.
Specielt ser jeg på om der er sammenfald hos nogle af de ukendte (helst med en af de kendte) så jeg ved lidt mere om i hvilken retning jeg skal søge.

Derudover irriterer det mig, at jeg endnu ikke har kunnet finde sammenfaldet for et match med total 63 cM! Forhåbentlig dukker der en dag et kendt match op, som har sammenfald med dette ukendt match.

Med venlig hilsen
Erik

Anders M. Petersen

Hej Erik!

Interessant metode - og tillykke med de mange bekræftede matches!
Du ligger bestemt i den gode ende, når det kommer til bekræftede matches - jeg er på 8!

Med så mange bekræftede matches kan jeg anbefale dig at kigge på https://dnapainter.com/
Derinde kan du oprette en gratis konto (det er en forudsætning) og så paste dine DNA-resultater på dine bekræftede matches ind. Så farvelægger DNA-painter dit samlede DNA ud fra hvilken forfader, som du har arvet det fra.
Det er naturligvis rent nørderi, men en sjov måde at se sine forfædre på!

Med hensyn til ukendte matches, så husk at bare én ane i slægten, der ikke er som der står i kirkebogen og så har man disse "uforklarlige" matches. Jeg tror ingen af os kan sige os fri for disse og de er jo utroligt svære at spore - man kan dog med mange bekræftede matches begynde at undre sig over, at man ikke har bekræftede matches på ganske bestemte grene i slægten - men derfra og så til at finde "den skyldige" skal der meget arbejde og endnu mere held til!

Bedste hilsner
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Erik Vrang

Jeg har tidligere prøvet DNApainter, men jeg syntes ikke jeg kunne få overblikket over mine (mulige) matches. Derfor gik jeg over til regnearket.

Jeg har også brugt DNAGedcom for at finde mulige trianguleringer. Det har jeg bl.a. brugt til at finde ud af hvilke af mine matches det ville være interessant at se på. Desværre kan man ikke lave en samtidig triangulering på alle de matches man har i FTDNA, MyHeritage og Gedmatch.

Med venlig hilsen
Erik

Anders M. Petersen

Hej Erik!

Ja - det er jo lidt af et problem at man ikke kan triangulere på tværs af firmaer :-/
Derfor tester jeg altid hos FTDNA (de er jo gratis efter test) og så kopierer jeg straks til GedMatch og MyHeritage bagefter - så kan jeg i det mindste triangulere på mine egne kits.

DNA-painter virker kun på matches, hvor man kender forbindelsen, men så synes jeg nu også at det virker meget fint!

Som eksempel vedhæftet et udsnit af mit DNA-painter resultat, hvor jeg kan se, hvilken forfæder jeg har arvet hvilket stykke DNA fra - som det ses, så mangler jeg endnu en del matches, for at have styr på, hvem af mine forfædre jeg har arvet efter, men det skrider fremad...

Hilsen Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Erik Vrang

Hej Anders
Der er en god ide at bruge DNApainter til de kendte forbindelser - jeg prøver igen.

Med venlig hilsen
Erik