Fruentimmer = ugift mor gælder det også førstegangsfødende?

Startet af Jens Ole Jensen, 18 Mar 2019 - 08:44

Forrige emne - Næste emne

Jens Ole Jensen

Man støder på mange mødre der fik titlen Fruentimmeret når de fik et barn uden at være gift.

MEN var det en "titel" man "vandt" som 2den gangs fødende eller fik man den også som førstegangsfødende?

Jens Ole Jensen, Aalborg

Helle Jespersen

Synes ikke rigtig ordnet giver en dybere forklaring.
I hvert fald ikke med hensyn til det at få børn

https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Fruentimmer&tab=for
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Ole Westermann

Anvendt i kirkebøgerne er det bestemt mit indtryk, at det var en noget nedladende betegnelse for kvinder af simpel stand og med
en letlevende natur, jvf ordnets pkt 4.2.

mvh Ole

Ruth Neumeister

Mit indtryk er, at det afhænger af præstens dom over kvinderne.
Nogle præster kaldte kvinderne fruentimmere, hvis de tidligere havde stået åbenbar skrifte for utugt, også uden at have fået børn.


Fra denne tråd: https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=19692.0

Niels Bjøreng skriver:
Se Villerslev kb, Thisted amt 1757-1814, opslag 113-115, hvor de døde kønsopdeles i Mandkiøn og Fruentimmer. Blandt fruentimmerne er der flere småpiger.

Hilsen Ruth

Jens Ole Jensen

Tak for de fine svar.

Jeg ved godt hvorfor en ugift kvinde blev kaldt Fruentimmer.

Men jeg er meget i tvivl om en præst ville kalde en førstegangs fødende for letlevende.
Jeg har en teori om at navnet Fruentimmer først blev brugt når en ugift kvinde fik barn 2 -- for da havde hun jo i præstens øjne bevist hun  var letlevende.

Hvad mener i?

Jens Ole

Ole Westermann

Fruentimmere blev de stort set altid kaldt, når de fødte et barn som ugifte, og så var det lige meget, hvor mange gange de havde født. Og i de mindre sogne på landet vidste de fleste godt, hvem der var letlevende på det felt.