Grete Petersen/Pedersen, Sakskøbing, født ca. 1916-1919

Startet af Tore Ryberg, 18 Mar 2019 - 16:48

Forrige emne - Næste emne

Tore Ryberg

Min morfar Carl Laurits Henrik Henriksen var far til en datter udenfor ægteskab.

Jeg har prøvet, at finde oplysninger om hendes liv. Alt jeg ved pt. Er, at hun blev født udenfor
Ægteskab i Sakskøbing omkring 1916-1919, opvokset i Nykøbing, boede en periode (sidst 1930'erne/begyndelse 1940) i Roskilde, hvor hun arbejdede som barneplejerske og var forlovet med et postbud.



Jeg søger inspiaration til, hvor jeg kan finde oplysninger om hendes videre liv.

Vh

Tore

Jens-Christian Emborg

Hej Tore

Hvis hun er vokset op i Nykøbing, er hun jo sikkert blevet konfirmeret i Nykøbing.

Efter at have gennemgået alle piger født i 1916-19, der blev konfirmeret i Nykøbing F. og født i Sakskøbing, var der ingen der passede.
Hvis jeg så leder videre, er der en der er født i 1920.

Konfirmeret den 25-03-1935 i Nykøbing F., Grethe Eva Petersen, født den 16-07-1920 i Reersø, døbt den 28-11-1920 i Sakskøbing, forældrene er ugift Elna Hansine Petersen, Søvej 36:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=154139#154139,25705363

Her er hendes fødsel i Sakskøbing landsogns kirkebog:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=334319#334319,25952716


Hvad der sker med hende efter konfirmationen ved jeg ikke, men hvis jeg søger med hele hendes navn i de gamle aviser, får jeg kun et hit:
http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/search/%22Grethe%20Eva%20Petersen%22
Som du kan se er det i Fyns Stiftstidende fra den 27-12-1947 der står noget om en Grethe Eva Petersen.
Søger jeg så yderligere med ordet "bryllup" får jeg samme hit, så det kunne jo være at denne Grethe Eva Petersen er blevet gift omkring det tidspunkt.

Det er så mit bedste bud på hende.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Gitte Johansen

1920-07-16   2008-02-20   Grethe Eva Larsen   Lersø Parkallé 28 609   2100 København Ø   Statstidende_2008_071   
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com