Løsladt fra fattiggården

Startet af Helle Jespersen, 19 Mar 2019 - 09:37

Forrige emne - Næste emne

Helle Jespersen

Kunne man i årene omkring 1880-1890 blive "løsladt" fra fattiggården igen når man først var kommet ind?
Skulle man opfylde bestemte kriterier for at kunne forlade fattiggården igen?

Min tipoldemor var på fattiggården med en håndfuld børn. Men jeg finder hende i 1891 hvor hun har fået et barn mare, min oldemor, og har forladt fattiggården. Men hendes børn har hun ikke med.

Men jeg ville gerne vide, om man kan forlade fattiggården igen, og hvordan? Jeg er nemlig ved at skrive om hendes liv og synes det er vigtigt at få med
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Ole Westermann

Man kom vel på fattiggården, når man havde behov for hjælp fra det omgivende samfund/sogn.
Hvis man af en eller anden grund fik hjælp af andre, som kunne hjælpe én ud derfra, greb man sikkert meget gerne chancen.
Man var jo ikke tvunget til at være der. Og fattigvæsnet så sikkert med venlige øjne på, at man kunne give plads til andre trængende.

mvh Ole

Inger Toudal

#2

https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Fattighuus_Arbeidsanstalt.pdf

Citat

§ 5.          
Optagelse i Anstalten finder kun Sted efter skriftlig Begjæring af vedkommende Sogneforstanderskab,
affattet efter meddeelt Schema. Directionen kan nægte Optagelsen, naar dertil findes skjellig Grund.

- - - - - - - - - -

§ 2.          
Udtrædelse af Anstalten skeer efter ForsørgelsesCommunens Bestemmelse, naar Trangen ansees for
ophørt. Dersom Nogen ønsker at udtræde, maa han igjennem Inspecteuren anmelde dette for
Sogneforstanderskabet
der ikke kan nægte ham Tilladelse, uden i det Tilfælde, at den Paagjældende
ikke kan paavise Sandsynlighed for tilstrækkeligt Selverhverv.

§ 3.          
Den sædvanlige Tid for Ind- og Udtrædelse er Begyndelsen og Slutningen af hver Maaned.

https://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Fattiglov_1891.pdf

Citat
§ 29.      
..... Den, der efter sit Forhold ikke egner sig til Understøttelse i Hjemmet, kan af Fattigvæsenet henvises
til at modtage Hjælpen i en Forsørgelsesanstalt
(Fattighus, Fattiggaard eller Arbejdsanstalt).....

§ 39.      
Enhver, der nyder Fattigunderstøttelse, staar, saa længe Hjælpen varer, under Fattigvæsenets Tilsyn.
    Den trængende, som anbringes i en Fattiggaard eller Arbejdsanstalt, er forpligtet til at udføre ethvert til
hans Evner og Kræfter svarende Arbejde udenfor Anstalten, som paalægges af Anstaltens Bestyrelse, uden
Vederlag; dog kan han ikke udlejes til Arbejde for private mod sin Vilje. Ingen trængende kan vægre sig ved
at lade sig forsørge udenfor den forsørgelsespligtige Kommunes Grænser ved dennes Foranstaltning.      
    Vægrer den trængende sig ved at lade sig anbringe i en Forsørgelsesanstalt, kan Fattigbestyrelsen forlange
Politiets Bistand til hans Anbringelse der. Ingen trængende maa uden Fattigbestyrelsens Samtykke forlade
den Forsørgelsesanstalt, hvor han er anbragt
.

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Christian Grøndberg

CitatFattighjælp var et lån, der skulle tilbagebetales, hvis man ville være et fuldgyldigt medlem af samfundet igen. At modtage fattighjælp var ikke uden konsekvenser. Grundloven af 1849 slog fast, at modtagere af fattighjælp, der ikke havde betalt hjælpen tilbage, ikke kunne stemme til valgene, og heller ikke stille op. Fattiglemmer kunne heller ikke gifte sig med hvem, de ville.

http://museernepaakanten.dk/huse/fattiggarden/fattiggardenes-historie/


Med venlig hilsen
Christian

Helle Jespersen

Tak for jeres henvisninger og bidrag.

Om hun nogensinde har været i stand til at betale alle de penge tilbage som hun har modtaget i støtte fra fattigvæsnet tvivler jeg på. Jeg formoder hun har været på fattiggården i henved 1-2 år. Jeg har hende i FT1880 på fattiggården, og da skulle hun være kommet året inden. Gravid med barn nummer 4. Hun var på fattiggården i Hallenslev på Sjælland.

I 1890 er hun i Jylland, men uden børn.

Jeg har hende så først igen i FT1901, Her har hun så i mellemtiden fået min oldemor i 1891.

Jeg ville meget gerne vide hvor længe hun egentlig var under forsorgen, men også hvorfor hun åbenbart ikke tager sine børn med videre. Den mest sandsynlige forklaring er vel, at de har været ude og tjene og dermed ikke nødvendigt, at de kom med. Men, umiddelbart underligt med den yngste som er fra 1880, at hun ikke er med i 1890. Hun er jo kun 10 år. Jeg ved at hun lever, da jeg har hende senere i andre folketællinger. Men ikke i 1890.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Anne Messmann

Du kunne forsøge at finde hendes sag hos Fattigvæsenet i kommunen. Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde den, men måske kan andre!

Jeg fandt dog en Lemmeprotokol for Fattiggården 1888-1824, samt div. vedr. Fattiggården https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=&b=&c=hallenslev&d=1&e=2016&f=&g=&h=&ngid=2912060&ngnid=2912061&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=&ep=&es=&ed=

Du kunne også kontakte Høng Lokalhistoriske Arkiv: https://arkiv.dk/vis/47641

Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Helle Jespersen

Ja, lemmeprotokollen har jeg kigget i. Og også det andet materiale.
Men desværre er tidsperioden for sen til, at hun er omtalt.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.