Skifte i Sorø By og Birk Skifteprotokol for Sorø by 1834-1852 opslag 243

Startet af Jesper Christophersen, 24 Mar 2019 - 10:51

Forrige emne - Næste emne

Jesper Christophersen

Hej

Jeg søger hjælp til tydning af skiftet efter Johannes Thor Smith.

Skiftet er på AO Skifte i Sorø By og Birk Skifteprotokol for Sorø by 1834-1852 opslag 243 højre side ( side239 ).

Håber nogen kan hjælpe det har taget en del år at finde dette og jeg er meget interesseret i dødsdag og årsag men selvfølgelig også hele skiftet.

På forhånd tak.

Jesper

Jesper Christophersen

Citat fra: Jesper Christophersen [26486] Dato 24 Mar 2019 - 10:51
Hej

Jeg søger hjælp til tydning af skiftet efter Johannes Thor Smith.

Skiftet er på AO Skifte i Sorø By og Birk Skifteprotokol for Sorø by 1834-1852 opslag 243 højre side ( side239 ).

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14985171#132453,33261526


Håber nogen kan hjælpe det har taget en del år at finde dette og jeg er meget interesseret i dødsdag og årsag men selvfølgelig også hele skiftet.

På forhånd tak.

Jesper

Ole Westermann

Den gode mand er ikke død - han har forladt den synkende skude med hustru og børn og overladt alle problemer til hende !

(258, 263, 264)
Aar 1847 den 9 Januar mødte Skifteforvalteren Ju-
stitsraad Leuning i sit Forfald ved Embeds-
forrretninger ved Fuldmægtig Flor med Vid-
nerne Politibetjent Jørgensen og cst Po-
litibetjent Bruun, hos Madame Julie
Smith født Theil paa Søelyst ved Sorøe
for ifølge en fra hende modtagen skrift-
lig Begjæring, der blev fremlagt og
lyder saaledes:
"Den 20de f M. tiltraadte min Mand Jo-
hannes Thor Smith en Reise til Kjø-
benhavn, hvorfra han efter sin for
mig yttrede Bestemmelse ville
retournere den 24de samme Maaned;
hen er imidlertid ikke endnu hjem-
kommen og de Efterspørgsler jeg
derfor har gjort, have ikke bragt
mig Underretning om hans Ophold-
sted, og jeg tør saaledes ikke andet
end antage at han har forladt sit
Hjem uden Hensigt at komme til-
bage hertil.
  Eftersom jeg befrygter at mulige
Creditorer ville reise Søgsmaal
mod mig og jeg ikke er istand til at
fyldestgøre disses Fordringer,
seer jeg mig nødsaget til, at over-
give mit og min Mands fælleds
Bo til Skifterettens Behandling
hvisaarsag jeg er saa fri at an-
mode Deres høiædle Velbaaren-
hed om behageligen at ville fore-
tage det i saa Henseende Fornø-
ne.
      Søelyst den 7 Januar 1847.
                                      ærbødigst
Høiædle Velbaarne          Julie Smith
Hr Justitsraad Byefoged Leuning"

Så kan du jo selv forsøge med det følgende - øvelse gør mester!

mvh Ole

Jesper Christophersen

Tusind tak og hold da helt op der tog det hele godt nok en drejning.

Jeg har ledt efter Johannes dødsdag og årsag i årevis og troede lige jeg havde fundet den i skiftet. Ved datterens Johanne Thoriede Smith født 9 Juli 1847 i Sølyst står dåb i skt. Povls Korsør https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=204800#204800,38858028
står han opført som afdøde købmand Johannes Thor Smith og konen Julie som enke, så jeg må jo efter dette antage at der er tilstødt ham et eller andet på turen til København.

Og igen tusind tak for hjælpen, jeg kunne kun tyde enkelte ord bla. Fuldmægtig Flor og politibetjent Jørgensen.

Jeg prøver og se om jeg kan få noget ud af det sidste.

Med venlig hilsen
Jesper

Ole Westermann

Hej Jesper

Det er jo en langstrakt sag, som fortsætter på siderne 258, 263, 264 i protokollen.
Jeg har kun skimmet siderne, hvis skrift ikke er nemt læselig, men kræver tålmodighed og fantasi.
Måske er manden død i Kbh, men jeg syntes ikke, at der var noget klart budskab herom.

Den endelige opgørelse af boet viste, at de skyldige udgifter var godt dobbelt så store som indtægterne/formuen.
Boet var solgt på auktion i slutningen af Januar.

Med min tydning kan du forsøge at gøre dig bekendt med skriverens bogstaver.

Jesper Christophersen

Jeg har i årevis faktisk haft mistanke om at der her måske var tale om selvmord eller ligende jeg havde dog ikke økonomi inde på radaren, da jeg ud over påtegnelsen ved datterens dåb intet har kunne finde, jeg har ledt i samtlige kirke bøger i alle omegns sogn.

Turen til København vender det hele på hovedet og oplysningen om at de var på "konkursens" rand ligeså, begge er ud af velhavende familier og muligvis var københavner turen et forsøg på at hente "hjælp".

Jeg er ydersttaknemmelig for din hjælp og vil prøve og se om jeg kan afkode det resterende med din "nøgle" som hjælp.

Med venlig hilsen
Jesper

Ole Westermann

#6
Her på https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=14985171#132453,33261552
h.side - 2. afsnit er et spor til, hvor han er død - desværre udateret:
 Skifteforvalteren fremlagte en Reg-
ning fra Justitsraad Birkedom-
mer Normann for en Registerings
Forretning, som var afholdt over
Smiths i Kbhavns Amts nordre
Birk
tilhørende Effecter, stor 1 rd 3 mk
9 sk - det blev vedtaget at denne fø-
res Boet til Udgift. Med Hensyn
til de ved denne Forretning re-
gisterede Effecter som  vare vur-
derede til 3 rd 3 mk 8 sk, da var disse
udlevered til Madame Smith
som tilsvarer Boet Beløbet og som
altsaa bliver at beregne til Ind-
tægt. ....etc

KØBENHAVNS AMTS NORDRE BIRK
Københavns Amts Nordre birk blev oprettet ved reskript af 25.8.1819 og omfattede følgende sogne: Brønshøj, Gentofte, Lyngby, Gladsaxe, Herlev, Søllerød, Kirke Værløse, Måløv, Smørum og Ledøje.
- Så der kunne du jo prøve at lede efter ham.

Ole Westermann

Her er han - https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QS7-994Q-P7H4?i=13&wc=M5VJ-L2W%3A357517801%2C357517802%2C360923901%2C360931501&cc=2078555

Kongens Lyngby sogn - 1846 nr 47:
død d. 25de Decbr - begr d. 3die Januar 1847
En ubekjendt Mandsperson
Anmærkninger:
Fundet druknet ved Taarbæk
den 25de December, begravet
med Jordspaakastelse ifølge Stiftam-
tets Resolution af 29de December.

Sammenholdt med https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17021720#130889,33958930
1847 nr 2: Liget af en ubekjendt Mandsperson som fundet i Brændingen ved Skrænten ud for Taarbæk
Da det er oplyst at den Druknede er en Mand fra Sorøe Egnen ved Navn Thoer Johannes Schmidt, er Skifteforvalteren Justitsraad
Leuning tilskrevet det Fornødne 1.2.47.
h.side: 14.1.47 registr. 3 - 3 mk 8 sk      NB Dette Dødsfald er anført paa Præstelisten for 1846 og der berigtiget.

mvh Ole

Jesper Christophersen

Hej Ole

Jeg er dybt taknemmelig over dit bidrag til opklaringen af min forfaders skæbne.

Givet det var ikke lige det udkomme jeg havde forventet da jeg imorges fandt skiftet på AO,
men ikke desto mindre er det års ( 6 år for at være helt præcis ) leden der nu langsomt kan afsluttes.

Tusind tak for hjælpen

Med venlig hilsen

Jesper Rømer Smith Christophersen