Oprette hjemmeside fra gedcom

Startet af Elin Kuijers, 30 Mar 2019 - 11:54

Forrige emne - Næste emne

Elin Kuijers

Jeg har i mange år brugt et nu ikke mere vedligholdt stamtræsprogram GENprofi-Stammbaum. Jeg har også i sin tid oprettet en hjemmeside ud fra dette program. Nu er der i mellemtiden kommet en del tilføjelser til min træ, og jeg vil derfor gerne forny min hjemmeside. Men jeg kan ikke huske, eller finde frem til igen, hvordan jeg gør ud fra dette program. Jeg har også prøvet en hel del forslag til programmer, der kan oversætte min gedcom fil. Men uden held. Min nuværende hjemmeside kan ses på adressen http://kuijers.dk/familie.
Er der nogen, der kan komme med forslag til, hvad jeg kan gøre?

Hans Chr. Baagøe

Så vidt jeg kan se, har dit program lavet en mængde "HTML-sider", som ligger i en bestemt struktur, som du derefter har kopieret til din hjemmeside med et FTP-program eller med en funktion hos din udbyder, der minder om stifinderen på din PC.

Hvis du danner et nyt sæt data med det gamle program, kan du formodentlig nøjes med at overskrive dine data på hjemmesiden med de nye HTML-sider.

Hvis du benytter et andet program til at lave de nye opdateringer med, skal du slette hele familie-mappen, hvis du vil beholde mappenavnet til de nye data.

Du kan formodentlig også installere et program på hjemmesiden, så du kan uploade din GEDcom-fil til programmet, så du kan få flere funktioner med.

Hvis du skifter program til visning af dine data, kan fotos give en udfordring i forhold til GEDcom-filen, men det kan formodentlig løses med noget ekstra tastearbejde.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe


Elin Kuijers

Tak for dit svar. Ja, jeg har lavet filerne og strukturen med mit gamle program. Men mit problem er, at jeg ikke kan huske, hvordan jeg gjorde, og heller ikke genfinde funktionen i programmet. Og jeg er egentlig glad for den måde, mine data bliver vist på nu. Jeg håber, at nogen, som også har brugt dette program, kan hjælpe mig.

Hans Chr. Baagøe

Ok, men her kan du hente både manualen og programmet:
http://www.genprofi-stammbaum.net/wiki/index.php?title=Download

Det ser ud til at være kapitel 6.2.2.1, du efterlyser i første omgang.

Venlig hilsen
Hans Chr. Baagøe

Elin Kuijers

Tak. Jeg har ikke kunne finde hjemmeside n det sidste års tid. Troede den var lukket ned.

vh
Elin