faderskabssag

[anette larsen]

Håber at få hjælp til en faderskabssag

Har en afdød dame  Jette Schneidermann født 23 Marts 1942  i København, Nørrebro
død 10-10-2012

Hun fik 1 dreng i 1968 -  med en amerikansk soldat som muligvis var på orlov fra den Tysk/Amerikanske base.
Er det muligt at finde drengens far i arkivet, da der ingen fader står ved drengens fødsel

På forhånd tak

[Grethe Leerbech]

Hvis han er dømt til at betale børnepenge er det muligt og moderen har opgivet hans navn til myndighederne -her Københavns overpræsidium senest 1 måned efter barnets fødsel. . 
.
Men 1968 er jo ret nyt, så for at se det skal man være i nær familie (barnet) og altså ansøge om tilladelse.  Arkivet findes i Københavns overpræsidium.

Ved lovgivningen fra 1937 blev det blev obligatorisk at fastslå faderskabet til børn uden for ægteskab. Der kunne dømmes til faderskab,hvis der var ført bevis for et virkeligt slægtskabsforhold mellem far og barn. I så fald fik barnet samme retsstilling som et barn født i ægteskab med hensyn til arv og retten til faderens familienavn – det blev"lovligt medlem af faderens familie", hvilket blev anset som et "retfærdighedskrav". Der var forskellige regler for "ægtebørn" og for "børn uden for ægteskab", og der kunne dømmes både til faderskab og til bidragspligt. Flere mulige fædre kunne blive pålagt at betale børnebidrag, men moderen fik dog kun ét børnebidrag. Bidragspligt medførte ikke retsvirkninger i form af arv og navn.
Ved børneloven af 1960blev fokus udvidet med barnets rettigheder og tarv, og på den baggrund blev ligestillingen mellem børn født i og uden for ægteskab ført igennem. Der kunne enten dømmes til faderskab med fulde retsvirkninger eller ske frifindelse.
Hensynet til, at barnet får en fader er blevet endnu mere udtalt i børneloven fra 2001; og det er først her,at man lægger vægt på faderskabets følelses- og identitetsmæssige betydning for barnet

Vedr. 1960 reglerne.
"Men der skete en betydelig udvidelse, sådan at der ofte blev bevilget fritagelse for at oplyse, hvem der kunne være fader til barnet. Som eksempler herpå blev i et cirkulære nævnt, når barnet var avlet ved voldtægt, når faderen var nært beslægtet, når faderen var berygtet og når der kunne anføres særlig vægtige grunde derfor,og det måtte antages,at barnet ville komme til at vokse op under betryggende forhold. Imidlertid førte en særdeles liberal administrativ praksis til, at kvinder over 25 år reelt selv traf afgørelse af om barnet skulle have udlagt en far. I administrativ praksis blev der således i stadigt stigende omfang meddelt fritagelse, idet der blev lagt vægt på, i hvilket omfang moderen i kraft af sin alder, uddannelse og stilling måtte antages at kunne varetage barnets forsørgelse på betryggende måde. Hvis moderen var over 25 år blev der i almindelighed meddelt fritagelse, medmindre hendes sociale forhold var særlig vanskelige. Hvis moderen var under 25 år blev fritagelse normalt kun bevilget, hvis hendes sociale forhold var særlig gode. Selvom kvinden ikke opnåede dispensation fra oplysningspligten, var sanktionen mod hendes nægtelse relativt beskeden –normalt en éngangs bøde i størrelsesordenen 500 kr. De mere effektive løbende tvangsbøder kunne ikke anvendes, så længe sagen ikke var anlagt ved en domstol. Og så længe moderen ikke oplyste en fadermulighed, kunne sagen ikke indbringes for retten, idet der ikke var nogen mand at stævne. Selvom oplysningspligten var klar, var gennemførelse og sanktioner udtryk for en langt mere lempelig holdning til spørgsmålet, og dermed en langt mindre tilbøjelighed til at sikre barnet en retlig far, end man kunne tro, når man læser lovens ordlyd. "

Som du kan læse her havde moderen nok oplysningspligt, men kunne nægte at oplyse hvem, hvis hun ønskede det og var lidt "standhaftig" og kunne betale de 500 kr i bøde. .
mvh
Grethe

[anette larsen]

Hej Grethe

Mange tak for dit svar, havde tænkt at de skal på arkivet samt betale for at få noget at vide. ærgeligt men sådan er det jo.

Men tak igen

Anette