At forstå samtiden

[Helle Jespersen]

Jeg er ved at skrive en lille beretning om min tipoldemor, Nielsine Jørgensen.

I den forbindelse, kommer jeg igennem lidt forskellige ting og sager og også nogle ting som jeg prøver at forstå.

Min tipoldemor og hendes mand bliver skilt og hun ender med 2 børn på fattiggården. Her føder hun 10 måneder senere også sit 5. barn, som hendes exmand er far til. Det vil sige, de må jo have haft omgang med hinanden både på fattiggården og efter skilsmissen. Så hvorfor mon en skilsmisse, hvis de ikke var "færdige" med hinanden?

Dernæst, det ældste barn, en dreng på 12 år, bliver ved faderen ved skilsmissen, men de to andre kommer med moderen på fattiggården. Hvorfor? Var det ikke normalt at moderen tog børnene med sig, og at faderen ikke overtog dem når moderen levede eller har jeg misforstået noget? Børn blev vel næppe hørt dengang om, hvor de ville bo.

Mig bekendt mister moderen forældreretten over sine børn efter at hun forlader fattiggården. Dette er efter hvad jeg har fået oplyst også grunden til, at jeg fremadrettet ikke kan finde andre børn ved hende end det barn hun får i 1891, min oldemor, som er født 8-10 år efter at hendes mor forlod fattiggården.

[Grethe Leerbech]

Dengang ejede faderen retten til børnene, og han -og måske også myndighederne - har sikkert tænkt, at det er bedre drengen er hos sin fader og kommer i arbejde igennem ham end at han bliver sendt ud som tjenestedreng derigennem. for som 12 årig skulle han garanteret arbejde. Så undgik han også at blive fattiglem.  Hvad lavede din tipoldefar.

Da du ikke skriver datoer og årgang for skilsmissen må man jo regne med at skilsmissen er endeligt afgjort inden hun bliver gravid. Nu har det sikkert været sådan at hun kunne flytte til et andet sted med børnene og han er sikkert den der har kontrakt eller ejer deres fælles bolig/lejlighed. Desuden kan man jo læse= fattiggården - at hun ingen midler eller arbejde havde- så hvordan få en ny bolig.
Så det er da let at tænke sig at de næsten ikke kunne undgå intim kontakt- måske har hun ikke ønsket det, men...Nu kender jeg ikke deres stand, men jeg tror ikke der har været flere senge i deres lejlighed- men at de allesammen sov i samme eller måske havde de 2 senge-1 til dem og 1 til børnene.

Ægteskabsloven sagde dengang at "faderen var familiens forsørger og havde alene forældremyndighed over børnene. -som der står- de tilhører ham - han kunne sætte dem i pleje, i tjeneste eller sende dem væk fra hjemmet når det passede ham, uden at spørge sin kone eller myndighederne. Til gengæld er han forpligtet til at forsørge sin familie. Han måtte slå og tugte sine børn, men ikke slå sin kone. "

den danske familieret 1882.
også følgende: "Manden bestemmer familiens opholdssted og husvæsens indretning og hustruen bør indrette sig efter hans vilje og er forpligtet at styre husvæsenet. Manden kan forbyde hende foretagender, som vil udelukke eller indskrænke hendes huslige virkosmhed f.ks. næringsdrift, erhver etc. Manden er hendes værge".

Er du mere interesseret kan du jo læse den-den er interessant-
Også vielsesritualet er interessant- og for dig sikkert også skilsmissebetingelserne.



mvh
Grethe

[Helle Jespersen]

Hej Grethe
Tak for dine input, det gav mig lidt mere at tænke over.
Jeg var ikke klar over, at de (børnene) blev betragtet som faderens ejendom. Den var ny for mig.

Jeg finder ikke Manden på fattiggården sammen med hustru og børn. Men finder ham boende i byen i et hus. Nok det de har haft sammen. Han er i samme by som fattiggården ligger.

Jeg har ikke fundet deres skilsmissesag. Jeg har forsøgt at bestille den hjem, men fik åbenbart fat i den forkerte årgang.
Sagen er fra 1880, måske lidt før.
Jeg kan på en optegnelse i fattiglemprotokollen se, at den ene søn står noteret til at være ankommet i 1877. Da han var barn der, vil jeg mene, at moderen må have været med. Hun var ikke i protokollen, da den er skrevet efter, at hun forlod fattiggården.

Og da den yngste datter er født i 1880 og moderen da både står som fraskilt og at faderen er hendes exmand, så må der være foregået noget på fattiggården. Om faderen har været der en kort periode er svært at sige.

[Grethe Leerbech]

Hej Helle
Der er en helt anden mulighed. Faderen har ikke kunnet komme ind på fattiggården. Men hun har haft udgang om dagen , så hun har måske været "hjemme" og set til sin søn eller har måske villet have haft noget indbo, tøj eller lign.
På fattiggården var kønnene strengt adskilte også selvom de var gifte -altså et par,der kom ind.

Om en anden mand har "beligget hende" som der står mange steder, tror jeg ikke er helt sandsynligt, da du skriver at hendes x mand anerkende faderskabet. Om myndighederne har krævet det af ham, kan jeg ikke gennemskue på det du skriver her.   

Om hun har været ham utro er jo en anden sag, for dengang var skilsmisse svær at få, og sikkert er det ham der har krævet det, så er det bare lidt underligt at han er opgivet som fader.  Men hun kan jo have gjort det for at "straffe" ham, og han har ikke kunnet bevise, han ikke er faderen.
Jeg håber du får skilsmissepapirerne for det er jo en spændende sag, selvom den stakkels kone måtte på fattiggården med børnene. Håber hun fik det bedre senere i livet. 
mvh

[Helle Jespersen]

Desværre blev livet ikke lettere for hende.
Efter opholdet på fattiggården får hun ikke sine børn med derfra.
Den ene søn forbliver på fattiggården helt frem til efter 1888. Da han er konfirmeret får han også tøj mv fra fattiggården.
Han kommer ud og sejle og får sig et okay liv med kone og 8 børn.

4 ud af hendes i alt 8 børn dør inden de er fyldt 4 år.

Efter fattiggården tager hun tilbage til området omkring Horsens, hvor hun er fra. Her bliver hun husbestyrerinde for en enkemand med et par børn, som er ansat på en gård.
Forholdet udvikler sig som det nu engang ofte gjorde dengang, at hun får tvillinger med ham. De dør da de er ca ½ år gamle.

Hun bliver ved ham og bliver ca 1 års tid efter gravid igen, denne gang med min oldemor. Efter min oldemors fødsel, flakker hun lidt omkring, men ender i Horsens. Her dør hun også som fattig vaskekone på fattighjælp i 1923.