Kan man finde et matrikelnummer?

Startet af Christine Marie Josiasen, 15 Maj 2019 - 13:39

Forrige emne - Næste emne

Christine Marie Josiasen

Hej

Jeg er ved at hjælpe nogle amerikanere med at finde oplysninger om deres danske bedstefar.

Jeg har fundet familien i folketællingen for 1870:

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=52577#52577,11795645
Hans Pedersen Kjær

Kan man finde ud af, hvor familien præcis boede? Er der en hjemmeside, jeg kan kigge på, eller skal jeg henvende mig til lokalarkivet?

På forhånd tak for hjælpen.

mvh
Christine Josiasen

Vibeke Jespersen


Hej

Umiddelbart er der ikke noget matr nr på den FT du har fra 1870.
Mon du har fundet familien i en FT fra f.eks. 1880 ? Måske der her kan stå et matr nr.

Mvh
Vibeke

Peter Kristiansen

Det lokale arkiv kan have gjort det store arbejde med at parre folketællingerne med matrikelnumre. Ellers skal du prøve at følge familien (forhåbentlig på den samme ejendom) op til en folketælling hvor der er matrikelnumre - o. 1900.
M.v.h. Peter Kristiansen

Karsten Damén

Du kan finde ejendommen i Tyrsting-Vrads Herredsfoged Realregister I, folio 129 og folio 131. (to matrikler).

Købt 1855 - solgt 1874.

mvh
Karsten

Anne Messmann

Her linket: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=221930#221930,41912217
Matr. 5c + 5e. Du må du kunne finde ejendommen på et ældre kort.
Vh, Anne
Med venlig hilsen
Anne Messmann

Vibeke Jespersen


Tak til Anne for linket og matr nr.

Jeg har søgt på www.ois.dk via matr nr og har fundet følgende:

Matr nr 5c Klovborg by, har adressen Gl Skolevej 21b, Klovborg.

Matr 5e Klovborg by, har adressen Sandvadvej 14, Klovborg.
På denne adresse er en bygning fra 1880.

Vibeke Jespersen


Du kan gå ind på

Www.dingeo.dk og søge på adressen, her har du også mulighed for at finde et ældre matr kort.

Mvh
Vibeke

Karsten Damén

hej Vibeke

CitatJeg har søgt på www.ois.dk via matr nr og har fundet følgende:

Matr nr 5c Klovborg by, har adressen Gl Skolevej 21b, Klovborg.

Matr 5e Klovborg by, har adressen Sandvadvej 14, Klovborg.
På denne adresse er en bygning fra 1880.

Det er et forkert ejerlav du har søgt på.

mvh
Karsten

Karsten Damén

#8
For at undgå yderligere forvirring må jeg hellere poste de rigtige informationer.

Det er matr. 5c og 5e i Nørskov By, Klovborg, det drejer sig om.
Gården hed Gertrudsminde og er senere udskilt fra matr. 5c som ny matrikel 5i.
Ref.: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16506571#29586,3334491
Adressen er Sønderdalvej 12.

https://sdfekort.dk/spatialmap?selectorgroups=dhm&mapext=531548.546+6196234.2515+534006.146+6197307.8515&layers=theme-gst-dtkskaerm_daempet+theme-gst-m20hoj+theme-gst-dagi-sogn+theme-gst-matrikelkort-roed&mapheight=676&mapwidth=1541&label=&ignorefavorite=true&profile=folkeskolen

De oprindelige matr. 5c og 5e ses bedre på dette gamle sognekort:
https://hkpn.gst.dk/o2mapviewer.aspx?type=sognekort&id=2551&mode=2&elav=10904

Vi må så håbe, at Christine læser med?

mvh
Karsten

Christine Marie Josiasen

Beklager - jeg har haft travlt :-) Det er også det arbejde, der tager al ens tid :-)

Men nu har jeg set svarene.
Tusinde tak :-)
Jeg glæder mig til at bringe oplysningerne videre.

mvh
Christine