Fridericha Dahlstrøm og Christian Hesler, i Sankt Hans hospitals kirke, 1800

Startet af Jane Kirsten Krause-Schmidt, 18 Maj 2019 - 20:15

Forrige emne - Næste emne

Jane Kirsten Krause-Schmidt

Jeg har en problemstilling vedr. en indtegning/vielse i Sankt Hans hospitals kirke 25-05-1800 for Fridericha Charlotta Dahlstrøm og Christian Andreas Hesler.
Link til kirkebog: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=205636#205636,39018487

1. Betyder indtegnet det samme som viet? Kan se at præsten i nogle tilfælde har noteret en anden dato i højre spalte end den i venstre spalte. Hvilket måske kan betyde at de blev viet uden forudgående lysning - eller hvad???

2. Kan der udledes noget sygdomsmæssigt ved en vielse i Sankt Hans Hospitals kirke. Ingen af parterne synes at være i kontakt med hospitalet senere i livet. Jeg har Fogsgaard enkekasses optegnelser. Jeg har folketælling 1801, hvor parret boede Prindsensgade matr. 369. Jeg har et testamente fra hvidbog. Christian døde 04-05-1813 og Fridericha døde 30-09-1819

Mvh.

Jane Krause
Mvh.
Jane K. Krause

Aase Madsen

#1
Datoen til venstre er trolovelsesdagen.
De er måske viet i en anden kirke senere.

Pigen har måske tjent i nærheden af Skt. Hans Hospital.
Han er toldbetjent og er sikkert kommet lidt omkring på Sjælland.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Jane Kirsten Krause-Schmidt

Mvh.
Jane K. Krause

Inger Toudal

#3

Trolovelse var lovbefalet indtil 1799: http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/kilder/kirkeboger.htm

- hvilket også ses i kirkebogen for Sankt Hans Hospitals Kirke, hvor Trolovede ændres til Indtegnede i begyndelsen af 1799:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=205636#205636,39018474

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=205636#205636,39018475

Mht. til parret Hesler & Dahlstrøms vielse, så læg mærke til, at der efter dem følger to par indtegnet i juni 1800, hvor der heller ikke
står nogen vielsesdato. Det kunne være en forglemmelse.

Her er det ene par som forældre til en datter:

B: Julie Hermoline                                                Født: 30.09.1802
F: Christopher Herbst - skrædder v borg.art. i sct.p.s            Døbt: 24.10.1802
M: Marie Frederiksdatter                                          Sogn: Vor Frue                
                                                                 KBog: 1-13-9
- kilde: http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg/

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Jane Kirsten Krause-Schmidt

Kære  Inger Toudal
Tak for input. Den tanke har netop også strejfet mig. Især ud fra Fogsgaards enkekasse optegnelser, hvori han har noteret at pensionspolicen er oprettet 07-07-1800.
Mvh.
Jane Krause
Mvh.
Jane K. Krause