Rådmand i Ribe LAMBERT ANDERSEN versus "Skipper LAMBERT ANDERSEN fra Ribe".

Bjørn Sommer · 22 Maj 2019 - 08:04

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Magister/Lambert_Andersen -
http://runeberg.org/dbl/1/0267.html -

LAMBERT ANDERSEN, kaldt "Skipper LAMBERT" (faldt i træfning til søs 4/6 1525), der var en af kong Christian II.s mest betroede mænd, var født i Ribe som søn af ANDERS POULSEN og hustru CARINE. - Han var Magister og i 1516 Kannik i Ribe, 1520 Christian !!.s Kancellisekretær. -

Som katolsk gejstlig var han forpligtet til cølibat - og må derfor også have været ugift ved sin død i 1525. -

Til trods for dette optræder han af og til i stamtavler som far til de børn, som i virkeligheden skylder Rådmand i Ribe, LAMBERT ANDERSEN, sin oprindelse!
https://www.geni.com/people/Gjertrud-Lambertsdatter/6000000031068896002 -

- - - - -

LAMBERT ANDERSEN (født 14.., død 155. i Ribe). - Rådmand i Ribe 1537- ca. 1542. – Rasmus Hansen skriver: "1537. Anno dm. Twsinde femhundret tretyge paa thet sywinde, tha epo de stoel vthi raadstu, that ward her JAHANN RANTZOW her paa raadhuss och giordi JØRGEN JUEL til borgemester, LAMBERT ANDERSEN, KRABBE, SØREN KLYNE, IVER STUB och HANS KARLSSEN til raadmend".- Beboede ejendom 125, som i 1560-erne var overtaget af EBBE IBSEN.– Gift med
KIRSTEN (lever 1564. – død mellem 1569-71). – Gift anden gang med rådmand i Ribe til 1567 EBBE IBSEN (død ca. 1577). Denne solgte i 1570 2 parter i "Nebs Mølle" "efter Kong Hanses Fundatses Lydelse" til Ærkedegnen i Ribe, Magister Jens Viborg. – Omkring 1564 havde rådmand i Ribe Søren Jacobsen givet KIRSTEN EBBIS 20 daler på Herman Mienemands vegne. – 1569-71 solgte Ebbe Ibsen ved egenhændigt brev (Dokument 283) til Peder Trellund den morlod, han har i 2 steens i Fiskergade, og i det steens i Grønnegade, som han arvede med sin afd. hustru Chirsten. – Hun kan være datter af rådmand i Ribe NIELS SVENDSEN, der 10/9 1487 (Repertorium 2. R. III, s.608, nr. 6132) bevidner, at væbneren Niels Skram i Stoffgaard, sælger en gård i Oddersbøl, Lø Herred, til Ribe Domkapitel. Derved bliver hun sandsynligvis sønnedatter af den SWEN NAMENSEN, som ifølge skriver a i "Ribe Bys Jordebog" – der dateres imellem 1453-58 – beboede ejendom nr. 125. – 84 (1582) Peder Lambertsen skøder Hans Mikkelsen, Kolding, på mester Hans Svannings vegne, den arvelod, han og hans medarvinger er tilfalden i den kålgård afd. Ebbe Ibsen, fordum rådm., havde. - Følgende børn kendes:

a) ANDERS LAMBERTSEN – 1566: Ebbe Ibsen skøder på Anders Lambertsens vegne Peder Trellund sin part i det hus PT selv bor i (tb., 339). -1566: Niels Lambertsen skøder på vegne af sin bror Anders Lambertsen til Ebbe Ibsen ALs part i en stald i Saltgade (tb., 339). – Gift med Marine Anderses. - Far til: aa) LAMBERT ANDERSEN i Ribe. – 1575: Lambert Andersens hus vurderet for 500 dlr. (tb. 83). -217b 1576: Lambert Andersen lavbød sit hus, han selv bor i (tb., 217b). - 1577: Lambert Andersen solgte Christen Borg en 4 fag kvistbygning (tb., 34). - 1578: Lambert Andersen solgte til Søren Hansen sit hus, han selv bor i i Smedegade (tb., 96). – 1575-76: Jens Viborg vidnede, at nogen tid siden havde Findt Nielsen, borger her, pantsat til Jens Viborg den lod, hans hustru Marine Andersdatter kunne tilfalde, efter Line Thomasdatters død, i den gård i Fendigade, som han selv iboede, og Lambert Andersen og Marine Anderses nu ibor (tb., 83-85). -

b) NIELS LAMBERTSEN – 1572: Niels Lambertsen, afd. Lambert Andersen rådmands søn, sælger til mester Casper Mule, domprovst, en broderlod, arvet efter hans far, i huset i Storegade, som Ebbe Ibsen bor i (tb., 125). - 1572: Niels Lambertsen sælger til Peder Trellund sin broderlod i det hus næst norden imellem Peder Trellunds og Peder Vandels huse i Fiskergade, som de selv udi bor, arvet efter hans morsøster Karen Jenskone. Desligeste sin lod i et stykke gårdsrum i Fiskergade og en kålgård i Grønnegade, arvet efter hans far Lambert Andersen. Peder Lambertsen sælger tilsvarende (tb., 128). -.
128b (1572) Niels og Peder Lambertsen anklager deres stedfar Ebbe Ibsen for ikke at overholde skiftebrevet efter deres far, angående en kålgård på Skt. Hans Holm.(Ribe Tingbog 1561-1660 v.Ejnar G. Larsen (Erik Brejl)). -

c) PEDER LAMBERTSEN (15.. -3/3 1617), rådmand i Ribe fra 1603, borgmester i Ribe 1606. - Gift med Else Olufsdatter Staby. – 1569: Peder Lambertsen sælger til Ebbe Ibsen sin broderlod, som var tilfalden ham efter hans far Lambert Andersen, og den søsterlod, som han købte af Peder Trellund og hans hustru Gertrud, i staldene i Saltgade (tb., 95).- 1569: Ebbe Ibsen rådmand sælger til Peder Lambertsen sin stald i Saltgade (tb., 96). - 1575: Hans Olufsen, borgmester i Horsens, giver Peder Lambertsen fuldmagt til at inddrive hans anpart i Karen på kvists hus (Ribe tb., 151b). - 1580: Gravers Hansen, Hans Clausens søn, sælger til Peder Lambertsen og hans hustru Else Olufsdatter sin arvelod efter sin far og mor i det hus de boede i, som nu Peder Lambertsen bor i i Storegade (tb., 21). - 1582: Peder Lambertsen skøder Hans Mikkelsen, Kolding, på mester Hans Svannings vegne, den arvelod, han og hans medarvinger er tilfalden i den kålgård afd. Ebbe Ibsen, fordum rådm., havde (tb., 84). - 23/5 1618. Peder Christensen Stauning tiltaler Jon Trellund, at afd. Peder Lambertsen, tidligere borgmester, var ham og hans hustru Else Michelsdatter skyldig 21? tønde byg er 47 sldl., lån 14 sldl., ? års løn 4 sldl. -11/7 1618. Sentens: Peder Christensen Stauning tiltaler Jon Trellund om gæld, afd. Peder Lambertsen rådmand var Peder Christensen Staunings hustru Else Michelsdatter skyldig. - 15/8 1618. Peder Lambertsen borgmester døde om fastelavn = 2/3 1617. 17/8 boregistrering d.8/3. Tilstede Jon Trellund og hans hustru Marine, Else Michelsdatter Peder Christensens hustru. -15/12 1618. Peder Christensens hustru Else Michelsdatter påstår, atafd. Peder Lambertsen havde givet hende et gavebrev på 100 dl. efter hans død. Det underkendes, og Peder Lambertsens efterladte overdrages Jon Trellund nu 1 år og 6 uger. - 6/2 1619. Thomas Mickelsen spillemand, på vegne af Jens Pedersen Trellund, gav Mads Lassen (undersøg = korrekt, ingen yderlige oplysninger) afkald for arv Jens Pedersen Trellund var tilfaldet efter hans morbror afd. Peder Lambertsen borgmester. - 31/5 1619. Mere om Peder Christensens hustru Else Michelsdatter og arv efter Peder Lambertsen, og mellemværende med Jon Trellund. Det ser som Peder Lambertsen døde d. 3/3 1617. Sentens se 31/7 1619. – Gift med Else Olufsdatter Staby. Søster til Borgmester i Horsens Hans Olufsen Staby. – 1573: Anders Madsen, borgmester i Horsens, og hans hustru Anne Olufsdatter, sælger til Peder Lambertsen, borger her, og Hans Olufsen, Oluf Stabys søn, al den lod Anne kunne arve efter sin afd. far Oluf Staby (Ribe tb., 92). - 1573: Peder Lambertsen, på sin hustru Else Olufdatters vegne og Hans Olufsen i Horsens, afd. Oluf Stabys søn, på egne og søskende: Gravers Hansen, Jahanne Hansdatter og Anne Olufsdatters vegne, sælger til Peder Lauridsen møller deres tredjepart, efter deres afd. far og mor, i Midtmøllen, kaldet Nebs mølle, med rettighed efter Kong Hanses brev til afd. Svend Neb, fordum borger i Ribe. Jordskyld til byen (Ribe tb., 114). - 6/7 1640. Else, afd. Peder Lambertsens, med lavværge Niels Sørensen sadelmager, skylder Hans Friis rådm. 87? sldl. –

d) GJERTRUD LAMBERTSDATTER, gift med rådmand i Ribe PEDER PEDERSEN TRELLUND (ca. 1490-12/8 1594). –

- - - - -

Mine kilder til Rådmand LAMBERT ANDERSEN i Ribe og hustru KIRSTEN, gift anden gang med Rådmand i Ribe EBBE IBSEN (død ca. 1577):

"Ribe Bys Jordebog" ved Ingrid Nielsen, 1979, s. 66: Ejendom 125, skriver k (dateret 1520/1530-erne –før 1553. Jfr. S. 20) og skriver o (dateret 1560-erne. Jfr. S. 24). – og s. 64: grund 111 og grund 112, skriver o. –

"Peder Hegelunds Almanakoptegnelser", ved Bue Kaae, 1976, II, s. 112: 11/10 1586 + s. 143: 18/10 1591. -

J. Kinck, 1884: "Ribe Bys Beskrivelse" II, s. 309 + s. 571-72. –

Ole Degn: "Livet i Ribe 1560-1700", s. 101: "Rasmus Hansens Optegnelser". –

Ole Degn: "Rig og fattig i Ribe" II, 1981, s. 184: Rådmand 13. -

"Ribe Raadstuedombøger", udg. 1974, s. 101: Dom af 9/7 1568. -
- - - - -

1581 meddeltes på Ribe Byting Afkald fra CHRISTEN PEDERSEN i Lyngdrup i Vendsyssel og JENS PEDERSEN i Kindrup, på sin far, PEDER LAMBERTSENS vegne, til MAREN LAMBERTSDATTER, afd. mester JENS CANTZELERS (død 7/5 1581 i Ribe). -
Sidstnævnte var deres søskendebarn (Ribe tb. 1581, fol. 100). -
2b (1582) Elle Madsdatter i Dalsgaard gives varsel om dom fra Maren Lambertsdatter, afd. Jens Cantzelers, vedrørende arv. Mere i samme sag s. 3-5. Henviser til landstingsdom. -
74 (1589) Frederik Clausen bartskær, borger i Kolding, solgte fra sig og sin hustru Mette Hansdatter til Ludvig Nielsen i Høgsbro deres hus m.m., og den halve kilde mellem Maren Lambertsdatter, afd. Jens Cantzelers, i Gråbrødregade. -

Jfr.: Ole Degn, 1971: "Livet i Ribe", s. 108, 138 og 141. – samt s. 156, 189 og 192. - JENS PEDERSEN KANSLER var Ærkedegn i Ribe. -

- - - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Svend Jacobsen · 22 Maj 2019 - 22:16

Hej Bjørn.

Fin redegørelse for denne Ribe-slægt og for at fastslå forskellen på de to Lambert Andersen'er.

Det er mange år siden, vi sidst har kommunikeret, men hyggeligt at følge med i, hvad du beskæftiger dig med.

Mange venlige hilsener
Svend Jacobsen, Frederiksberg

Bjørn Sommer · 23 Maj 2019 - 00:23

Ifølge Biskop Peder Hegelunds Almanakoptegnelser 1565-1613, udg. ved Bue Kaae, 1976, fejredes 24/9 1570 i Ribe Ærkedegn JENS VIBORGS bryllup med MARINE LAMBERTSDATTER. -

21/6 1582 var hun dåbsvidne til biskoppens datter MARGRETHE PEDERSDATTER HEGELUND (f. 21/6 1582). -

28/12 1591 fik MARINE M. Ienses en ond fong og miste mælet nogen tid. -

Hun døde 8/8 1608.

Magister, Ærkedegn JENS PEDERSEN KANSLER = JENS PEDERSEN VIBORG. -

6/11 1569 hedder det i oversættelse fra latin:
"Den nat som fulgte efter søndag, mellem 2 og 3, døde fromt den meget ærbare kone ELLEN TIMSDATTER, hustru til Mag. JENS KANSLER, ærkedegn i Ribe. -

8/11 1569: "Hun blev begravet". -

- - - -
Ifølge Bue Kaaes uddybning i bind II, s. 38 var MARINE LAMBERTSDATTER, datter af Rådmand i Ribe, LAMBERT IBSEN (død 1/2 1565 i Ribe). -

Dette anføres også i Ole Degn: "Rig og fattig i Ribe" bind 2, 1981, s. 184. -

Ribe bys tingbog 1588, fol. 28 anfører, at "Fru Idde Muncksdatter til Byskov solgte til HANS LAMBERTSEN, på sin søster Maren Lambertsdatters, afd. mester Jens Viborgs, vegne, et hus på Nederdammen." -

HANS LAMBERTSEN blev ifølge Hegelund gift 14/10 1582. -

- - - -

Da det er MARINE LAMBERTSDATTER, der modtager arveafkald i 1581, bl. a. på PEDER LAMBERTSENS vegne, er der ikke slægtsskab mellem hende og den her nævnte Peder Lambertsen, men imellem denne og den barnløse Ærkedegn JENS PEDERSEN VIBORG, som var "søskendebarn" til de arveberettigede. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

https://www.geni.com/people/Jens-Viborg/6000000018557045333 -

Regelsen · 23 Maj 2019 - 18:34

Hej

Bemærkning:

Rettertinget 3. juni 1578 (Odense), Jørgen Marsvin til Dybæk, indstævner Else Lamberts i Ribe, fordi hendes afdøde husbon,
Lambert Ipsen, har købt 2 bøndergårde (Rejsby s. Hvidding h.).

For sagsøgte mødte hendes søn, Hans Lambertsen. [Danske domme 1375-1662, bind VIII]

Bjørn Sommer · 24 Maj 2019 - 17:07

Tak til Svend Jacobsen for hilsen, samt til Regelsen for oplysning om ELSE LAMBERTS og hendes søn med LAMBERT IBSEN: HANS LAMBERTSEN. -

Svend var så venlig, engang for efterhånden længe siden, at låne mig et dengang upubliceret værk fra hans hånd, som bl. a. omhandlede nogle fælles aner fra Skastgård i Skast Herred, Tønder Amt. -

Vore veje har krydset hinanden:

Svend Jacobsen var initiativtager til bladet "Slægt og Stavn", udgivet af "Slægthistorisk Forening for Storkøbenhavn". - - -

Jeg indtrådte i redaktionen efter at Svend havde forladt den og skrev flere artikler til bladet indtil 1993. -

Svend! Du er en forsker, jeg til stadighed er glad for at kunne følge med i, og som jeg glæder mig over ikke er holdt op med at bidrage med nyt til forskningen. - - -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 25 Maj 2019 - 05:17

JOHAN RANTZAU (12/11 1492- 12/12 1565) var feltherre for de lutherske konger FREDERIK I og CHRISTIAN III.

18/12 1534 besejrede han ved Ålborg Skipper CLEMENTS bondehær. -

Fra 1535-1540 var han lensmand i Riberhus Len.

http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/Johan_Rantzau -
https://da.wikipedia.org/wiki/Johan_Rantzau -

Utvivlsomt skyldes udnævnelsen i 1537 af en borgmester og 5 rådmænd til et nyt byråd i Ribe, at der i det hidtidige råd har siddet mange støtter af den afsatte kong CHRISTIAN II. -

Disse er så enten flygtet fra byen, blevet afsat, eller er døde under de kaotiske begivenheder, der førte frem til Reformationen. -

- - - - -

Rådmand LAMBERT ANDERSEN var ejer af grund 111 og grund 112, samt ejendom 125 i "Ribe Bys Jordebog" ved Ingrid Nielsen (Sydjysk universitetsforlag, Esbjerg 1979). -

I jordebogen er flere skriverhænder, af hvilke jeg nævner de tre relevante:

Skriver a - dateret s. 14-15 mellem 1453-58.

Skriver k - dateret s. 20 fra 1520-30erne indtil før 1553.

Skriver o - dateret s. 24 til 1560-erne. - Denne skriver laver af pladshensyn ofte "smarte rettelser" og ajourføringer: f. eks. tilføjer "s" til tidligere navn + "arvinger har". -

Ejendom 125 (s. 66):

a "Item twerth yuer gadhen hauer SWEN NAMENSSEN eth stykky jordh aff bien, som hans huss pa staar och giuer huart aar 9 sk: lybsk och ligger melle to ferding stigh".

k "som LAMBERTT ANDERSSEN nw i wære haffuer".

o "EBBE IEBSEN nw" -

Grund 111 (s. 64):

o "Ttem haffuer byen en ferdingstj ganger neder i aaen ther hosz, hwn fick aff LAMBERT ANDERSZENS arffuinge for fylleste". -

Grund 112 (s. 64):

a "Item nærmer up til Riberhus hauer byen eth stykky jordh, som ligger pa then anden sithe wiith gadhen, som MARTEN KREMER nw j were hauer och schyller huart aar 4 skilling lybsk och looth byen sette there eth nw pelwerk for sub + Anno dominj mcdliiij +"

k "som MORTHEN SCREDHERS arffuinge i wære haffue".

o "oc LAMBERT ANDERSZENS arffuinge haffue". -

PERSONNAVNENE er fremhævede af mig.

Det kan ses, at Rådmand EBBE IBSEN har overtaget ejendom 125 efter LAMBERT ANDERSEN, hvilket jo er sket ved at ægte enken.

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Svend Jacobsen · 25 Maj 2019 - 20:24

Hej Bjørn.

Tak for de pæne ord.

I Topografisk samling på pergament i Rigsarkivet findes et par dokumenter fra henholdsvis 1575 og 1555, der viser, at Ebbe Ibsen stammer fra Gånsager i Vodder sogn, Hviding Herred i Sønderjylland. Hans far hed Ib Ebsen og han havde en del søskende, fra hvilke store sønderjyske slægter stammer. Den nøjagtige ordlyd har jeg ikke lige ved hånden nu.

Sagen er med til at bekræfte en af mine teorier, nemlig at der er ganske mange både forretningsmæssige og familiemæssige forbindelser mellem købmandsfamilierne i Ribe og de store vestslesvigske bondeslægter.

Mange hilsener
Svend

Bjørn Sommer · 25 Maj 2019 - 20:53

11/12 1536 var på Ribe Rådhus forsamlet Borgmestrene LANG LAURIS og JENS PERSSEN, Rådmand ANDERS LASSEN, samt Borgerne HANS ANDERSEN, NIELS KRABBE, LAMBERT ANDERSEN, HANS KARLSEN, JACOB WIBE, PER DOCTOR, LANG LAMBERT og LAMBERT IEEBSEN, hvor de overværede et forlig imellem IVER STUB og SEURIN IACOBSSEN, samt mellem JESPER BONGH og SEURIN IACOBSEN, om den tvedragt som var kommet dem imellem (Ribe Rådstuedombøger ved Erik Kroman, 1974, s. 7). -

Kun de 2 borgmestre og en rådmand var da til stede af byrådets medlemmer.

Hvis vi sammenligner med den liste over Øvrighedspersoner i Ribe, Erik Kroman har givet s. 239-41, ser vi, at Borgmester LANG LAURIDS var Borgmester 1530-1543 da han døde. -

Borgmester JENS PEDERSEN RUCKELMAND var blevet Borgmester 1536 efter afdøde Borgmester PEDER TAMESEN, men blev altså 1537 erstattet af Borgmester JØRGEN JUEL (død 1546). -

ANDERS LASSEN nævnes som Rådmand 1536-44. -

LAMBERT ANDERSEN, (NIELS) KRABBE (død 1556. - Borgmester 1543 efter LANG LAURIDS), SØREN KLYNE, IVER STUB og HANS KARLSEN, der ifølge Rasmus Hansens Optegnelser gjordes til Rådmænd i 1537, supplerede altså antallet af rådmænd i Ribe op til i alt 6 rådmænd. -

Af disse var de 3: NIELS KRABBE, LAMBERT ANDERSEN og HANS KARLSEN så småt begyndt at vikariere for fraværende rådmænd i 1536; mens den fjerde, IVER STUB, ikke kunne vikariere som rådmand i egen sag.

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 25 Maj 2019 - 21:07

Kære Svend!

Tak for din nye oplysning om EBBE IBSENS herkomst, som jeg foreløbig skyndsomst har indladt i mit eget slægthistoriske arbejde.

Med venlig hilsen
Bjørn.

Bjørn Sommer · 26 Maj 2019 - 05:43

En af MORTEN SKRÆDDERS arvinger var datteren MARINE MORTENSDATTER, gift med JØRGEN HANSEN i Egens på Fyn. -

25/9 1553 mødte JØRGEN HANSEN i Egens på Fyn på Ribe Rådhus og havde i rette kaldet IVER JUULSEN, vor medborger, og tiltalte ham på hans hustru MARINE MORTENSDATTERS vegne for hvis arvelod, som er en fuld søsterlod, hende kan tilfalde med rette i det hus, jord og gård, som forne IVER NIELSEN iboer.
Dertil svarede IVER NIELSEN og fremlagde et afkaldsbrev, udgivet på Riber byting, lydende, at SWEN NIELSEN og ANDERS OLSSEN, vore medborgere, havde standen inden tinge og sagt dem at være fuldmyndige gjort af OLUF KYEER, Marine Mortensdatters lavværge, at gøre afkald for al den del, hende tilfalder efter hendes fader MORTEN SCHREDER.
Da adspurgte vi IVER NIELSEN, om der var nogen (fuld-)magtebreve derhos,
da sagde han nej, men sagde sig dog at have standen der hos, på den tid forne OLLUFF KYEER han gjorde forne mænd myndige for borgmester LANG LAURIS, og at de skulle gå til tinge og gøre IVER NIELSEN afkald.
Sammeledes adspurgte vi IVER NIELSEN, hvad han gav forne OLLUFF KIEER for samme hendes arvelod på hendes vegne.
Da sagde han, at han ingen kontrakt eller forligelse havde gjort med ham derom og ej heller havde givet ham noget på hendes vegne i nogen måde, men sagde sig dog at have talt hendes stedfars, JENS OVERSKERS, minde derfor, dog så at han ingen bevisning havde derpå.

Desligeste da adspurgte vi forne IVER NIELSEN, hvor(dan) det kom til, at han talte forne OLLUFF KIEER til, efter det han havde ingen kontrakt gjort med ham eller oppebåret noget på hendes vegne.
Da svarede han, at (da) han spurgte, at OLLUFF KIEER var kommen til byen, så lod han ham stævne til tinge og ville trænge (= presse) ham med dele (til) at gøre sig afkald på hendes vegne, efterdi at han var hendes lavværge etc.

Da efter tiltale, gensvar og sagens lejlighed sagde vi dem så imellem for retten, at efterdi forne IVER NIELSEN selv bestod for os, at han aldrig havde givet hendes lavværge andet gods, pending eller andet på forne JØRGEN HANSENS hustru MARINES vegne, og ikke heller det han havde givet hende noget for hendes anpart, da bør forne JØRGEN HANSEN at nyde, bruge og beholde sin anpart i samme hus, jord, gård og grund med det rette tilliggelse på den tid på forne sin hustrus vegne efter hendes anpart, som hende efter loven kan tilkomme, og forne IVER NIELSEN at have det i forne JØRGEN HANSENS minde, for hvis han samme hendes arvelod så lang til brugt og besiddet haver til denne dag.
Til ydermere vidnesbyrd lader vi trykke vores zignetter neden for dette vort åbne brev.
Datum ut supra."

(Moderniseret sprog efter "Ribe Rådstuedombøger" ved Erik Kroman, 1974, s. 44-45).

Det åbne brev af 25/9 1553 var udstedt af en borgmester, OLUF PEDERSEN, og de 6 rådmænd, som da var: JENS TIELLOFSEN, HANS KARLSEN, HANS ANDERSEN, NIELS TOGESKOV, HANS PEDERSEN og PER BRUN. -

- - - - -

Det fremgår, at MORTEN SKRÆDDERS enke blev gift anden gang med JENS OVERSKÆRER. -

Det er værd at mærke sig de to mænd, som på Borgmester LANG LAURIDS TID (1530-1543) sagdes at have meddelt afkald som fuldmægtige for OLUF KJÆR på MARINE MORTENSDATTERS vegne:

SWEN NIELSEN kan nemlig have været en søn af Rådmand i Ribe NIELS SVENDSEN, som jo tidligere er nævnt af mig som mulig far til Rådmændene LAMBERT ANDERSEN og EBBE IBSENS hustru, KIRSTEN. Derfor er han muligvis svoger til disse rådmænd. -

ANDERS OLSSEN kan jeg ikke sige noget om. - - Kan han evt. være LAMBERT ANDERSENS far ?

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 27 Maj 2019 - 21:49

Hej

Bemærkning: (Ribe)

..Søren Svendsen havde både gårde & boder i byen. Enken, der var en steddatter af Jørgen Pedersen Rentemester,

giftede sig i 1566 med Laurids Ægidiussen, der året efter blev rektor ved domskolen.

[Grønnegade 12 i Ribe], Et gavlhus fra 1500-årene og dets historie. (Fredningsstyrelsen 1986).

Anmeld til moderatorerne Logget
Venlig hilsen
regelsen.

Jeg har overført Regelsens kommentar til denne tråd, da den ikke naturligt hører til min tråd om JENS SØRENSEN RENTESKRIVER og JOHAN BUSCHMANN. -

Bjørn Sommer · 27 Maj 2019 - 23:37

Skriver a - daterbar til mellem 1453-58 - nævner SWEN NAMENSEN som ejer af ejendom nr. 125, som senere ejedes af Rådmændene LAMBERT ANDERSEN og derpå hans eftermand EBBE IBSEN, der begge var gift med KIRSTEN ... -
At KIRSTEN kan være en NIELSDATTER, sandsynliggøres af, at en af sønnerne kom til at hedde NIELS LAMBERTSEN. -

Arvegangen fra SWEN NAMENSEN til Rådmand LAMBERT ANDERSEN, synes at kunne gå igennem en svigerfar NIELS SVENDSEN, der var søn af SWEN NAMENSEN. -

Rådmand i Ribe NIELS SVENDSEN, bevidner 10/9 1487 (Repertorium 2. R. III, s.608, nr. 6132), at væbneren Niels Skram i Stoffgaard, sælger en gård i Oddersbøl, Lø Herred, til Ribe Domkapitel. -
Han passer tidsmæssigt som mellemledet mellem SWEN NAMENSEN og LAMBERT ANDERSEN i ejendom nr. 125. -

En søn af denne - og bror til LAMBERT ANDERSENS hustru KIRSTEN - synes at være den SWEN NIELSEN i Ribe, som nævnes i Borgmester LANG LAURIDS tid mellem 1530-43. - Han var gift med JOHANNE SVENDS (lev. 1561). -

SWEN NIELSENs kendte børn er:

a) NIELS SVENDSEN i Ribe (død før 1561). - Gift med KARINE KIERSDATTER. - Hun gift anden gang med CHRISTEN BORG. – 362 (1567) Hans Kier lavbød Niels Svendsens børns hus i Grønnegade. - 349 (1571) Svend Nielsen, afd. Niels Svendsens søn, på egne og hans bror Jens og søster Karens vegne, gav deres stedfar CHRISTEN BORG afkald for arv efter deres far NS. – 22/8 1574 stod Søren Hansens bryllup med Karene, Niels Svendsens datter, CHRISTEN BORRIS stifdatter. - Far til:

aa) SVEND NIELSEN i Ribe (død før 1586). – Gift med ANNE SVENDS i Grønnegade. - Deres børn:

aaa) NIELS SVENDSEN i Ribe. – Kongelig Majestæts Sanger. - 128b (1586) Niels Svendsen, Anne Svends søn, gav Peder Lauridsen tømmermand afkald for arv efter hans afd. far Svend Nielsen, i huset i Grønnegade Anne bor i. – 80 (1595) Niels Poulsen rådmand og byfoged solgte fra Niels Svendsen kongl: majsts: sanger, og gav Peder Lauridsen tømmermand skøde og afkald på hus m.m. -

aab) N. N. SVENDSDATTER i Ribe. – Gift med PEDER LAURIDSEN TØMMERMAND i Grønnegade. –

aac) Hr. PEDER SVENDSEN i Helliggejsthus i København (død før 1588). - 12b (1588) Peder Nielsen slagter solgte fra sin afd. bror hr. Peder Svendsen, i Heiliggejstes hus i København, til Peder Lauridsen tømmermand den arvpart efter hans afd. far Svend Nielsen i den ejendom, som Peder Lauridsen og hans hustrus mor Anne Svends tilhobe bor i i Grønnegade. – Ifølge Wiberg var Peder Svendsen Residerende Kapellan til Helliggejst Kirke i København 1600-1624 og døde i december måned 1625. -

De mange uddrag fra Ribe Bys Tingbøger 1561-1660 er givet af Ejnar C. Larsen.
https://www.brejl.dk/ribeting.html -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

ab) JENS NIELSEN i Ribe. –

ac) KAREN NIELSDATTER i Ribe. - Gift 22/8 1574 med SØREN HANSEN. -

b) SØREN SVENDSEN i Ribe (død senest 1566). - Stiftsskriver. - 98 (1561) Søren Svendsen på egne og på sin mors Johanne Svends og på sin afd. bror Niels Svendsens børns vegne, og Christen Borg på sin hustru Karine Kiersdatters vegne æskede vurdering på et hus i Grønnegade og et i Smedegade (Ribe tb., 98). - 136 (1599) Svend Nielsen Kuld og Jens Nielsen, boende i Aggershus len på Liier i Norge, på egne og ders mor Karines, afd. Christen Borgs, vegne solgte til Peder Knudsen den lod, de har i det hus Karine bor i i Smedegade. (Beliggenhed). -
Det er denne SØREN SVENDSEN, som iflg. Regelsen var gift med SOPHIA IVERSDATTER STUB (f. 1531 i Ribe, død 24/3 1591), en steddatter af JØRGEN PEDERSEN RENTEMESTER i ægteskabet med ANNE (død 7/10 1578 i København ifølge Peder Hegelund, I, s. 130). - Enken SOPHIA giftede sig anden gang 24/11 1566 med LAURIDS ÆGIDIUSSEN, som 1567 blev Rektor ved Domskolen i Ribe. -
https://wiberg-net.dk/916-17-Ribe.Cathr.htm -

Bjørn Sommer · 28 Maj 2019 - 07:45

LAURIDS ÆGIDIUSSEN (1591-1597) og hans første hustru, SOFIA IVERSDATTER STUB (ca. 1531-1591) er afbildet i Ole Degn, 1971: "Livet i Ribe 1560-1700 i samtidiges optegnelser", s. 54. - Deres portrætter er en rest af et epitafium, nu i Ribe Katedralskole.

Biografi nr. 6 af Ole Degn, s. 53-54.

Hans egne optegnelser kendes gennem citater i sønnen ÆGIDIUS LAURIDSENS optegnelser, nr. 18, s. 135-36, og det er herfra 24/11 1566 er kendt som bryllypsdato med Rådmand IVER STUBS datter, SOFIA IVERSDATTER STUB (død 4/3 1591), sal. SØREN SVENDSENS efterladte hustru. -

11/10 1559 afgav JENS KLYNE og SØREN SVENDSEN, Borgere i Ribe, vidnesbyrd på Ribe Rådstue ("Ribe Rådstuedombøger" ved Erik Kroman, 1974, s. 69). -

31/1 1564 var SØREN SVENDSEN i Kongens tjeneste, og ikke i Ribe ("Ribe Rådstuedombøger" ved Erik Kroman, 1974, s. 87), da der var en sag imellem Domkapitlet og ANNE, sal. JØRGEN PEDERSEN (RENTEMESTERS) og hendes børn, særligt, PEDER (IVERSEN) STUB, Tolder i Ålborg. -

En søn af andet ægteskab nævnes:

THOMAS JØRGENSEN i Ribe. -

Bue Kaae ("Peder Hegelunds Almanakoptegnelser" II, s. 72: 1576 28/8) nævner, at Tolder i Ålborg PEDER STUB var søn af IVER STUB, borger i Ribe, og dennes hustru ANNE CHRISTENSDATTER HEGELUND, Peder Jensen Hegelunds faster.
Han henviser til Kinch, II, s. 13. - Rbt. 1569-71, s. 174. - "Samlinger til Jydsk Historie og Topografi" 1. R. IX, s. 74. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 28 Maj 2019 - 14:14

THOMAS JØRGENSEN blev Rådmand i Ribe 22/7 1588 og døde 11/4 1606.

Ifølge Ole Degn, 1981: "Rig og fattig i Ribe" II, s. 187 f., rådmand 29 var han søn af JØRGEN PEDERSEN RENTEMESTER (død 1544) og hustru ANNA CHRISTENSDATTER HEGELUND (død 7/10 1578), der var enke efter den IVER STUB, der blev rådmand i Ribe 15/6 1537.

Faderen JØRGEN PEDERSEN RENTEMESTER var født i Ribe som søn af Borgmester PEDER THOMSEN (Død 1536).

Thomas Jørgensen havde følgende halvsøskende:

PEDER IVERSEN STUB, Tolder i Ålborg. -

SOFIE IVERSDATTER STUB (ca. 1531-4/3 1591). - Gift første gang med SØREN SVENDSEN (død 1564), Stiftskriver i Ribe. - Gift anden gang med LAURIDS ÆGIDIUSSEN (9/8 1531-16/9 1597), Magister, og 1580-1596 Sognepræst ved Ribe Sankt Kathrine Kirke. -

Thomas Jørgensen havde følgende helsøskende:
BIRGITTE JØRGENSDATTER, gift 2/1 1575 med Kgl. Majestæts Livlæge MIKKEL MÜLLER fra Königsberg. -

PEDER JØRGENSEN. -

Han blev gift 9/2 1589 med MARINE HANSDATTER (død 1602), der var datter af HANS HANSEN KEDELSMED og hustru HELLE. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Regelsen · 28 Maj 2019 - 15:09

Hej

[Ole Degn] Grønnegade 12:

Søren Svendsen optræder på pladsen i skattelisterne fra 1557 til 1563, hvorefter hans kone Sofia Iversdatter Stub (ca. 1531-1591) anføres 1564 og hans hus 1565, da det må have stået øde.

Søren Svendsen havde i 1554 af Chr. 3. fået hvervet som stiftsskriver i Ribe; men i december 1560 blev det frataget ham af Fr. 2.;
fordi han havde restancer i sit regnskab. Formentlig har Søren Svendsen også virket som købmand; i oktober 1559 vidnede han sammen med sin nabo mod syd, den fremtrædende studehandler Jens Klyne, i Ribe rådstueret i en sag, hvor en fransk købmand...

At Søren Svendsen var købmand tyder også hans høje skatteansættelse på , nemlig gennem flere år beløb på 24 & 28 skilling.

I 1563 og begyndelsen af 1564 omtales han atter som "i kongens tjeneste", men døde sidstnævnte år, og borgmestre & råd &
byfoged i Ribe fik i december befaling af kongen til at arrestere alt hans gods i byen, da konen havde frasagt sig arv og gæld, og han
skyldte kongen en stor sum penge....

Søren Agersnap · 28 Maj 2019 - 18:43

En historisk note til den interessante tråd:

Bjørn Sommer: "JOHAN RANTZAU (12/11 1492- 12/12 1565) var feltherre for de lutherske konger FREDERIK I og CHRISTIAN III."

Udover slægtshistorie og lokalhistorie fordyber jeg mig også i Danmarks historie og kirkehistorie. De forskellige historiske discipliner hænger naturligvis sammen, og derfor er præcision vigtig. Christian III var en ærkeluthersk konge, men hans far Frederik I var en, omend frisindet, katolsk konge. Deres modstander Christian II var dybt inspireret af Luthers teologi, selv om han forsøgte at nedtone det, da han arbejdede på at få hjælp af sin katolske svoger, Tysklands habsburgske kejser. Det er vigtigt at understrege det for at undgå den misforståelse, at grevens fejde var en religionskrig. Det var en magtkrig mellem fætrene Christian II og Christian III. Slutpunktet ville under alle omstændigheder blive en luthersk-evangelisk stat. Kampen drejede sig alene om, hvorvidt det skulle være en stat med fortsat adelsvælde eller en stat, hvor borgerskabet skulle have afgørende indflydelse. Christian III gik ind for det første og fik efterhånden støtte fra adelen og - noget modstræbende - adelige biskopper.

Bedste hilsner. Søren

Bjørn Sommer · 01 Jun 2019 - 04:04

Da jeg har været bortrejst nogle dage, ser jeg først nu de nye indlæg fra Regelsen og fra Søren Agersnap.

Tak for dem!

Det er jo rart med en historisk uddybning, der kan få os til at se Grevens Fejde i det rigtige lys.

Når jeg automatisk opfatter FREDERIK I som luthersk, er det fordi jeg genkalder mig den omtale han får i "Krøniken om Graabrødrenes Fordrivelse fra Danmark, samt fordi ej heller Poul Helgesens "Skibykrøniken" omtaler ham positivt.

Det er især Rigshovmesteren Mogens Gøye, Poul Helgesen angriber, når han (ved A. Heise, 1967, s. 113-14) skriver: "I Juni Maaned samme Aar (= 1536), to dage efter at den kirkerøverske Kong FREDERIK, den vidt berygtede Tyran Kristiern den andens Efterfølger og Farbroder, var kommen til København, begyndte han tillige med Rigshofmesteren MOGENS GØJE og mange andre Holstenere paa luthersk Vis at æde Kød om Fredagene, paa hvilke Dage alle Kristne lige siden Apostlenes Tider havde afholdt sig fra Kødspiser. Af dette slette eksempel, som tidligere var helt ukendt for Sællænderne, lode mange sig forføre til det onde. Og der er ingen Tvivl om, at dette skete efter samme Rigshofmesters Raad; thi han søgte af al Magt at indføre Lutheriet her i Riget ". -

Han skriver også (A. Heise, 1967, s. 116): "Samme Aar paa St. Hans den Døbers Dag (24 Juni) blev en Karmeliterbroder ved Navn PAULUS HELIÆ efter den kirkerøverske Kong FREDERIK den førstes Bud af Hr. Tyge Krabbe hentet op paa Københavns Slot, for at han i en offentlig Prædiken kunde sige sin Mening om Lutheriet. Man havde i den Anledning lovet ham sikkert Lejde, for at han ikke paa nogen Maade skulde lide Overlast af samme Konges ugudelige og urene Soldater, der ligesom Kongen selv vare ivrige Tilhængere af Lutheranernes kirkerøverske Sekt, hvad der ligeledes var Tilfældet med mange Holstenere og med Rigshofmesteren MOGENS GØJE, alle Lutheranernes Fænnikedrager her i Danmark."

POUL HELGESEN, der selv mødte kong FREDERIK I, omtaler ham uden at tøve som tilhænger af "Lutheranernes kirkerøverske Sekt"! - -

I "Krøniken om Graabrødrenes Fordrivelse fra Danmark (ved Henning Heilesen, 1967) 3. kapitel: "Om klostret i Tønder", s. 33-34 er FREDERIK III. selv aktiv ved munkenes fordrivelse i 1530:

"I året 1530 efter vor Herres Jesu Christi kødpåtagelse omkring ved ottendedagen efter Vor Frue Jomfru Marias fødselsdag (= 15/9 1530), da kong FREDERIK, broder til kong Hans, fordum Danmarks, Sveriges og Norges konge osv., var kommet til sit slot i Tønder, tillige havde ladet holde en luthersk, eller lurheransk prædiken i sit påhør i vort klosters kirke, den hellige Jomfru Marias Kirke, og han efter at have hørt prædikenen spadserede i koret, så henvendte broder NIELS TYBO, der dengang var blevet indsat som guardian sammesteds, sig til Kongelig Majestæt og bad ham underdanigst om, at brødrene måtte få lov til at blive der på stedet for at tjene Gud, således som de hidtil havde gjort.
Idet Kongen vendte sig bort fra ham, sagde han, at han ville give ham meddelelse om det, før han drog videre. Nogle få brødre blev derfor endnu nogle dage i klosteret og ventede på, at kongens beslutning ville blive bekendtgjort.
Thi før kongens ankomst var klostret med undtagelse af koret, sovesalen, og et lille rum til at spise i blevet beslaglagt af slotsherren og slottets levnedsmidler anbragt der. -
Da kongen nu skulle rejse derfra, henvendte fader guardianen sig atter til ham og bad ham underdanigst om, at de måtte få lov til at blive der og tjene Gud Herren efter deres skik og brug.
Kongen svarede, at han overhovedet ikke længere kunne tillade det, fordi slotsherren i så fald ikke ville have plads nok til at opbevare sine sager, og fordi klostermuren var alt for nær ved slottet og derfor skulle nedbrydes.
Fader guardianen svarede, at brødrene ingenlunde ville være slotsherren til uro eller besvær, men alene ville blive der af den grund, at de der på stedet kunne tjene Gud Herren.
Kongen svarede, at der var plads nok andetsteds til at udføre dette.
Da kongen altså var rejst derfra, jog slotsherren brødrene bort fra stedet og beslaglagde alt, hvad der tilhørte klostret, undtagen brødrenes klæder og to par heste, som han gav dem til at føre de svage og gamle bort på" -

Slotsherren i Tønder var JESPER RANTZAU (død 1562), Lensmand i Tønder 1524-1533, der omtales som en af FREDERIK I, og CHRISTIAN III.s mest betroede rigsråder. -

Kong FREDERIK I tog også selv initiativet til Gråbrødrenes fordrivelse fra deres kloster i Kolding efter 8/9 1529, der er beskrevet ved Henning Heilesen, 1967, s. 31-33. -

- - - -

KATOLSKE kilder fra FREDERIK I.s tid omtaler ikke Frederik I., som værende katolik.

Tværtimod beskrives han i "Krøniken om Graabrødrenes Fordrivelse fra Danmark" som optrædende på en sådan måde, at POUL HELGESENS karakteristik af ham som "kirkerøverisk" og "Tilhænger af Lutheranernes kirkerøveriske Sekt" bliver fuldt ud forståelig og troværdig for eftertiden.

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 01 Jun 2019 - 05:12

Det rette årstal i POUL HELGESENS beskrivelser af FREDERIK I er 1526. - IKKE 1536!

Med beklagelse,
men venlig hilsen
Bjørn Sommer,

Bjørn Sommer · 02 Jun 2019 - 23:01

Ved hjælp af Ejnar C. Larsens tingbogsuddrag fra Ribe Tingbog samt O. Degn, 1981: "Rig og fattig i Ribe" kan følgende slægtsoversigt opstilles:

SVEN NAMENSEN. -
Far til?:

NIELS SVENDSEN. - Rådmand i Ribe 1487. -

Far til ?:

a) KIRSTEN (NIELSDATTER). - Gift første gang med Rådmand fra 1537 LAMBERT ANDERSEN. - Gift anden gang med Rådmand EBBE IBSEN. -

b) SVEN NIELSEN (lev. på Borgmester LANG LAURIDS tid mellem 1530-1543. -

Af Svend Nielsens efterkommere kan nævnes:

ba) NIELS SVENDSEN i Ribe (død før 1561). – Gift med KARINE. – Hun gift anden gang med CHRISTEN BORG (død senest 1597). – 362 (1567) Hans Kier lavbød Niels Svendsens børns hus i Grønnegade. - 349 (1571) Svend Nielsen, afd. Niels Svendsens søn, på egne og hans bror Jens og søster Karens vegne, gav deres stedfar Christen Borg afkald for arv efter deres far NS. – 22/8 1574 stod Søren Hansens bryllup med Karene, Niels Svendsens datter, Christen Borris stifdatter. -

baa) SVEND NIELSEN KULD i Ribe og København (). – Gift med ANNE SVENDS i Grønnegade. - 86 (1597) Laurids Hansen i Thøning, på egne og medsøskende: Johanne Hansdatter, Marine Hansdatter og Apollone Hansdatter, som nu er i København, og på Søren Sendsiusens, født i Jernelund, vegne, Jens Hansen i Vognslund på egne, Hans Hansen i Adsbøl på egne og på sin bror Frands Christensen i Østbæk og hans søster Kirstine Christensdatter, Thomas Sendsiusen i Jernelund på egne og sin søster Karine Sendsiusdatters vegne, efter hendes husbonds Staffen hansen, født i Jerne i Skast herreds fuldmagt, Peder Sendsiusen i Jernelund på egne og hans søster Anne Sendsiusdatters vegne, Jens Andersen i Ødes. Alle afd. Christen Borgs arvinger gav Svend Kuld, på hans mor Karines , afd. Christen Borgs, vegne afkald for arv efter Christen Borg. Også s. 87b. - 87b (1597) Svend Kuld, borger i København, på sin mor Karines vegne, afd. Christen Borgs, solgte til Laurids Hansen i Thønning...(ikke mere). Også s. 86. - Far til:baaa) NIELS SVENDSEN i Ribe. – Kongelig Majestæts Sanger. - 128b (1586) Niels Svendsen, Anne Svends søn, gav Peder Lauridsen tømmermand afkald for arv efter hans afd. far Svend Nielsen, i huset i Grønnegade Anne bor i. – 80 (1595) Niels Poulsen rådmand og byfoged solgte fra Niels Svendsen kongl: majsts: sanger, og gav Peder Lauridsen tømmermand skøde og afkald på hus m.m. - baab) N. N. SVENDSDATTER i Ribe. – Gift med PEDER LAURIDSEN TØMMERMAND i Grønnegade. – baac) Hr. PEDER SVENDSEN i Helliggejsthus i København (død før 1588). - 12b (1588) Peder Nielsen slagter solgte fra sin afd. bror hr. Peder Svendsen, i Heiliggejstes hus i København, til Peder Lauridsen tømmermand den arvpart efter hans afd. far Svend Nielsen i den ejendom, som Peder Lauridsen og hans hustrus mor Anne Svends tilhobe bor i i Grønnegade. – Ifølge Wiberg var Peder Svendsen Residerende Kapellan til Helliggejst Kirke i København 1600-1624 og døde i december måned 1625. -

bab) JENS NIELSEN i Ribe. – 132b (1599) Jens Nielsen, hans søskende og deres mor Karine, afd. Christen Borgs, lavbød deres hus, som hun bor i på Bispegårdsgades hjørne. - 132b (1599) Jens Nielsen, hans søskende og deres mor Karine, afd. Christen Borgs, lavbød deres hus, som hun bor i på Bispegårdsgades hjørne. - 136 (1599) Svend Nielsen Kuld og Jens Nielsen, boende i Aggershus len på Liier i Norge, på egne og ders mor Karines, afd. Christen Borgs, vegne solgte til Peder Knudsen den lod, de har i det hus Karine bor i i Smedegade. (Beliggenhed). -

bac) KAREN NIELSDATTER i Ribe (død efter 1635). – Gift første gang 22/8 1574 med SØREN HANSEN. – Gift anden gang med PEDER KNUDSEN i Ribe. Rådmand 1603-1608. – Gift tredje gang 26/11 1609 med Hr. IVER CHRISTENSEN HOLM (død 1635). – Kapellan ved Ribe Sankt Kathrine Kirke. - 60b (1575) Skudsmål: Søren Hansen, Hans Sørensens søn, mor Voes Hanskone. -22 (1577) Christen Borgs steddatter Karen blev gift med Søren Hansen. - 96 (1578) Lambert Andersen solgte til Søren Hansen sit hus, han selv bor i i Smedegade. - 103b (1595) Anders Sørensen rådmand gav Peder Knudsen, på hans hustru Karen, afd. Søren Hansens, vegne afkald. - 136 (1599) Svend Nielsen Kuld og Jens Nielsen, boende i Aggershus len på Liier i Norge, på egne og ders mor Karines, afd. Christen Borgs, vegne solgte til Peder Knudsen den lod, de har i det hus Karine bor i i Smedegade. (Beliggenhed). – 18/11 1626. Las Jensen Bonum rådm., på vegne af hr. Iver Christensen Holm, og Morten Frederiksen rådm. her på Frederik Pedersen udi Horsens hans vegne, og Hans Billum på Laurids Pedersen udi Horsens hans vegne; desligeste Gregers Hansen, Knud Pedersen og Villum Grave borgere her; først solgte Las Jensen Bonum, på hr. Iver Christensen Holm og hustru Karin og begge deres arvinger, til Peder Hansen Dall den halve part udi afd. Peder Knudsen rådm. hans adelhus, som Peder Hansen Dall ibor, desligeste stald m.m., beliggende på afd. Hans Holms grund, som hr. Iver Christensen Holms hustru Karine var arvelig efter hendes afd. afgangne forrige husbond Peder Knudsen. Desligeste solgte de andre implicerede deres anparter til Peder Hansen Dall. -

Mor til:

baca) KIRSTINE PEDERSDATTER. – Gift 2/12 1593 med HANS MORTENSEN GULDSMED. –
og til:
bacb) INGEBORG PEDERSDATTER (død 6/8 1601 i Ribe). – Gift med PEDER MORTENSEN SKUDSTRUP i Ribe. – Han gift anden gang med MAREN (PEDERSDATTER) (1562-1644). Hun gift anden gang med Skipper GREGERS HANSEN (1561-1628). - 99b (1607) Peder Knudsen, rådmand, på afd. datter Ingeborgs børns vegne = Frederik, Knud, Laurits, Dorette (senere gift med Peder Hansen Dall) og Anne, og Morten Pedersen på egne vegne, gav deres far Peder Mortensen afkald. - 13/5 1616. Hans Madsen Begmand?, på hans svoger Peder Hansen Dall og Dorethe Pdatter? og på Knud Pedersne, afd. Peder Mortensens søns vegne, og Frederik Pedersen på medsøskende Laurits? Pedersen og Anne Pedersdatter, gav Gregers Hansen, på deres stedmor Maren?, afd. Peder Mortensens vegne, afkald? efter deres far Peder Mortensen og mor Ingeborg?, og efter deres oldefar Peder Knudsen, tidligere rådmand. 40. -
Mor til:

bacba) DORETHE PEDERSDATTER. – Gift med PEDER HANSEN DALL i Ribe (død ca. 1649). – Søn af Hans Mortensen i Ribe og hustru Buold. – Tog Borgerskab i Ribe 1597. – Købmand. – Boede 1640 i Søndergade ved Sønderport. – 11/9 1619. Peder Hansen Dall erkender, at han og hans hustru ikke kan beskylde Simon Poulsen i Aarnum? eller hans hustru for uærlige sager. -14/3 1620. Hr. Jens Jakobsen (Jens Lund g.m. hans søster) sognepræst i Skovlænge og Gurreby på Lolland har 100 rdl. tilgode hos Jens Lund og Peder Hansen Dall (brev af 18/4 1610) og 100 rdl., som Peder Hansen Dall skyldte Jens Jakobsen, men han gav Jens Lund. Dom 23/3. - Mor til:bacbaa) HANS PEDERSEN DALL. – Skolelærer i Randers. - 19/5 1636. Knud Pedersen i Randers, med fuldmagt af Hans Pedersen Dall, barnefødt i Ribe, nu skolelærer i Randers, den oldarv Hans Pedersen Dall har hos sin far Peder Hansen Dall, efter oldefar Hans Mortensen og oldemor Buold. (Det vil sige det må være Peder Hansen Dalls forældre). Der gives afkald. -

bacbb) KNUD PEDERSEN i Ribe (død før 18/11 1626). – 30/11 1624. Frederik og Laurits Pedersen, borgere i Horsens, født i Ribe, og Peder Hansen Dall, på vegne af Dorete Pedersdatter, giver deres bror Knud Pedersen afkald for deres del i deres far Peder Mortensen og mor Ingeborg Pedersdatters gård på Nederdam, som Knud Pedersen bor i, mellem Peder Jensens iboende hus på vesterside, og Kirsten, afd. Hans Laursen skomagers efterleverskes hus, som hun med hendes børn nu udi bor, på østerside. – Far til: bacbba) INGEBORG KNUDSDATTER i Ribe. – Gift med MORTEN HANSEN i Ribe. Søn af Hans Mortensen Bagmand i Ribe. - 18/11 1626. Morten Hansen, borger her, gav Gregers Hansen afkald for hvad hans hustru Ingeborg Knudsdatter kunne arve efter hendes afd. far Knud Pedersen, og hendes afd. oldefar Peder Knudsen fordum rådm. her, som Gregers Hansen og afd. Morten Madsen har haft i værgemål. - 63b 4/7 1643. Peder Hansen Dalls forlig 25/3 1634 med Morten Hansen. -

bacbc) FREDERIK PEDERSEN. – Var 1624 Borger i Horsens. –

bacbd) LAURITS PEDERSEN. – Var 1624 Borger i Horsens. -

bacbe) ANNE PEDERSDATTER. – Gift med Købmand NIELS SØRENSEN i Ribe (f. i Libstrup), der tog borgerskab 1620. - 87 22/8 1643. Peder Hansen Dall, Niels Sørensen og Laurits Baggesen tiltales for Mads Lassens gæld til toldkassen 2312 rdl. 7 sk. + 1675 rdl. 15 sk., som mangler i toldkisten. - 21/2 1646. Peder Hansen Dall skylder sin svoger Niels Sørensen 1650 sldl.. Pant i ejendomme. - 16/6 1646. Side 85b. Peder Hansen Dall og Niels Sørensen er svogre. - 121b 23/8 1647. Sagen om Laurits Baggesen og Niels Sørensen kontransgæld? for Mads Lassen. - 160b 10/11 1647. Laurits Baggesen og Niels Sørensen fordeler Kirsten, Mads Lassens, for 793 sldl. 2 mk. 7 sk., som er rest på de oprindelige 1062 rdl. 2 mk. 7 sk. 1 alb. - 58b 30/5 1649. Mads Sørensen skomager, på vegne af hans søster Maren, afd. Christen Raabsteds, solgte til Niels Sørensen, på vegne af Kirsten, afd. Laurids Lassens, hendes brohussted? - 87 (1654) Laurids Baggesen har pantebrev af 4/9 1643 på 3987 rdl. 22 sk., som Gregers Krabbe har udstedt. Laurids Baggesen har betalt det ?? kræver Niels Sørensen?. Efter Laurids Baggesens regnskab resterer der 99 rdl. 3 ort, som er i fælles regnskab med Kirsten, afd. Mads Lassens. Indviklet forklaret. - 36 11/4 1655. Clemend Madsen, på vegne af Kirsten, afd. Mads Lassens, imod? Laurids Baggesen og Niels Sørensen. -

bacbf) MORTEN PEDERSEN. – Nævnes ikke 1624. -

bb) SØREN SVENDSEN i Ribe. - 98 (1561) Søren Svendsen på egne og på sin mors Johanne Svends og på sin afd. bror Niels Svendsens børns vegne, og Christen Borg på sin hustru Karine Kiersdatters vegne æskede vurdering på et hus i Grønnegade og et i Smedegade (Ribe tb., 98). - 136 (1599) Svend Nielsen Kuld og Jens Nielsen, boende i Aggershus len på Liier i Norge, på egne og ders mor Karines, afd. Christen Borgs, vegne solgte til Peder Knudsen den lod, de har i det hus Karine bor i i Smedegade. (Beliggenhed). – 25/5 2019 meddeler Regelsen:
..Søren Svendsen havde både gårde & boder i byen. Enken, der var en steddatter af Jørgen Pedersen Rentemester, giftede sig i 1566 med Laurids Ægidiussen, der året efter blev rektor ved domskolen. – 28/5 2019 meddeler Regelsen: "Søren Svendsen havde i 1554 af Chr. 3. fået hvervet som stiftsskriver i Ribe; men i december 1560 blev det frataget ham af Fr. 2.;fordi han havde restancer i sit regnskab. Formentlig har Søren Svendsen også virket som købmand; i oktober 1559 vidnede han sammen med sin nabo mod syd, den fremtrædende studehandler Jens Klyne, i Ribe rådstueret i en sag, hvor en fransk købmand...
At Søren Svendsen var købmand tyder også hans høje skatteansættelse på , nemlig gennem flere år beløb på 24 & 28 skilling.
I 1563 og begyndelsen af 1564 omtales han atter som "i kongens tjeneste", men døde sidstnævnte år, og borgmestre & råd & byfoged i Ribe fik i december befaling af kongen til at arrestere alt hans gods i byen, da konen havde frasagt sig arv og gæld, og han skyldte kongen en stor sum penge...". – Gift med SOFIE IVERSDATTER STUB (f. ca. 1531, død 4/3 1591 i Ribe), der var datter af Rådmand i Ribe Iver Stub og hustru Anne Christensdatter Hegelund, faster til Biskop Peder Jensen Hegelund. – Hun gift anden gang 24/11 1566 med Hr. LAURIDS ÆGIDIUSSEN (9/8 1531-16/9 1597), Magister ved Ribe Katedralskole fra 1567 og 1580-1596 Sognepræst ved Ribe Sankt Kathrine Kirke. -

- - - -

1578 solgte Rådmand LAMBERT ANDERSENS og KIRSTEN (NIELSDATTERS?) sønnesøn, LAMBERT ANDERSEN, sit iboende hus i Smedegade i Ribe til SØREN HANSEN, der var gift med SVEN NIELSENS sønnedatter KAREN NIELSDATTER. -

Det kan have motiveret den yngre Lambert Andersen til at ville sælge netop til Søren Hansen, at denne var gift med hans kusine på mødrene side?

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 09 Jun 2019 - 07:46

Jeg har ikke kunnet modstå fristelsen til at gense "Ribe Bys Jordebog" ved Ingrid Nielsen, Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg 1979:

CHRISTEN BORG omtales af skriver o fra 1560-erne i "Ribe Bys Jordebog" nr. 208 og nr. 212. –

Vedr. nr. 212, der indledes af skriver l fra 1540-erne anføres af denne: "Item haffuer MATIS BORG noghet iord i Paypyt, som hand haffuer stalld paa och kalgord, giffuer han 18 sk: ther aff all then jord, som han haffuer i Paypydi." – Skriver o tilføjer: "nw CRISTERN BYRGE". –

Vedr. nr. 208 indleder skriver c fra sidste tredjedel af 1400-årene: "Item PER SNYDDEKER hauffuer ther nesth wedt Payputt ochsaa eth stycke iord aff byen och skyldher hwert aar 5 sk:" – Skriver o tilføjer: "MATS PERSEN+ oc her PEDER j Hiortlundt + CRISTERN BORGE" - samt: "anno etc: XV Wolburgis". –

Hr. PEDER LAURITSEN i Hjortlund og Kalslund, Kalslund Herred, Haderslev Amt (død før 1587) var gift med MARINE PEDERSDATTER, og far til eftermanden Hr. HANS PEDERSEN i Hjortlund og Kalslund (død 13/1 1602), NIELS PEDERSEN HJORTLUND, residerende Kapellan i Ringkøbing-R., samt til en søn MOGENS PEDERSEN, som døde af pest i København 1578. –

Niels Svendsens og Christen Borgs hustru, KARINE KIERSDATTER, kan være slægtning til Mats Persen og til Marine Pedersdatter Hr. Peder Lauritsens i Hjortlund. -

CHRISTEN BORG kan være søn af den MATIS BORG, som skriver l omtaler i 1540-erne. -

Om CHRISTEN BORG oplyser "Danmarks Kirker" XIX Ribe Amt, Ribe Domkirke, s. 516:
"Ifølge en række optegnelser fra 15-1600-årene blev stormklokken, "som hænger i stormtaarb" støbt 1333. Om dens benyttelse hører vi ved byens store brand 3.-4. september 1580, da CHRISTEN BORRE, i hvis hus ilden opstod, bad PEDER MORTENSEN "strax løbe thill stormklocken och klempte thend". -

"PEDER MORTENSEN" = Borgmester i Ribe PEDER MORTENSEN HEGELUND. -

J, Kinch, 1884: "Ribe Bys Historie og Beskrivelse" II, s. 174 og 553, nævner at:
"CHRISTEN BORG "blev tiltalt som den, der ved sin uforsigtighed skulde have forårsaget ildebranden; men efterat en mængde vidner vare afhørte, blev han frikjendt ved Lensmandens og Rådstuerettens dom af 21de Februar 1581. Efter hvad der oplystes, må det vist antages, at ilden er opkommen ved selvantændelse af fugtigt hø. Uagtet denne frikendelse måtte Christen Borg dog kort efter klage over, at en del af hans medborgere endnu beskyldte ham for, at han ved sin forsømmelse var skyld i ildebranden, hvorfor de truede og undsagde ham. Under 26de Marts tog Kongen ham derfor ved er åbent brev i sin beskyttelse og forbød Alle og Enhver at true, undsige, fejde, fejde lade eller på nogen måde overfalde og forurette ham." - - -

samt at:
Han gav 100 Rdl. til Ribe Sankt Kathrine Kirke for sin og hustrus gravsted. –

Ejnar C. Larsens uddrag fra Ribe Bys Tingbog, har:

98 (1561) SØREN SVENDSEN på egne og på sin mors JOHANNE SVENDS og på sin afd. bror NIELS SVENDSENS børns vegne, og CHRISTEN BORG på sin hustru KARINE KIERSDATTERS vegne æskede vurdering på et hus i Grønnegade og et i Smedegade (Ribe tb., 98).

KARINE KIERSDATTER var søster til eller datter af den HANS KIER, som i 1567 lavbød Niels Svendsens børns hus i Grønnegade. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

Bjørn Sommer · 08 Feb 2020 - 06:34

I mit indlæg af 1. Juni 2019 kom jeg desværre til at skrive:

"I "Krøniken om Graabrødrenes Fordrivelse fra Danmark (ved Henning Heilesen, 1967) 3. kapitel: "Om klostret i Tønder", s. 33-34 er FREDERIK III. selv aktiv ved munkenes fordrivelse i 1530:"

Der skulle naturligvis have stået: "FREDERIK I."

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.