Hvor "langt ude" er jeres slægtninge?

Startet af Eva Corneliussen Krakou, 02 Jun 2019 - 08:25

Forrige emne - Næste emne

Eva Corneliussen Krakou

Jeg ved ikke hvor jeg skal placere mit spørgsmål, så nu lander det her.
(Emne flyttet fra Markedspladsen af moderator)

Hvor er jeres grænser for hvor langt ude en slægtning skal være for stadig at kvalificere til at være i jeres træ? For eksempel en "oldefars bror af hustru af 3. fætter i 2. led" - er det er person I ville have med i træet eller er det simpelthen for langt væk?

Der er selvfølgelig ikke nogen regler, men når jeg ser træer med 7.000 medlemmer, undrer jeg mig lidt. Jeg har selv svært ved at tage en beslutning om hvor jeg skal sætte grænsen. Er det direkte aner, vil jeg gerne så langt tilbage som muligt - men man kan jo nemt få nogle virkelig lange afstikere ud til alle sider, hvor jeg tænker det bliver helt irrelevant.


Vh Eva

Venlig hilsen
Eva

Aase Madsen


Jeg kan godt finde på at tage alle de personer, som er omtalt i et skifte, der også indeholder navnet på en i min slægt, med i mit program.
Sommetider giver skiftet oplysninger som er gode, når jeg skal søge videre i min egen slægt.
F.eks.
Hvis mine aner er døde og har haft umyndige børn, er der så nogen i slægten, som har taget sig af dem.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Lars Erik Bryld

Jeg medtager alle børnebørn af direkte aner og deres ægtefæller, dvs ud på fætterkusineniveau. Desuden alle, som på et tidspunkt har båret vores slægtsnavn - herunder nogle uforklarlige øjensynligt ikke-medlemmer af min slægt.

Begrænsningen er begrundet i min opfattelse af, at 1. fætterkusineniveau er den rimeligste praktiske grænse for relativt ofte at have kendt hinanden personligt.

Eva Corneliussen Krakou

Det lyder fornuftigt. På den anden side er jeg kommet i kontakt med min 2. fætter og hans barnebarn (grandonkels barnebarn hhv. 2. kusine i 3. led) i USA. Vi skriver sammen og det er jo ret sjovt :) Min opfattelse er at danskere ikke er interesserede i at høre om eller fra nogen, de langt ude er i familie med - hvorimod amerikanere er vilde med det.

Det med slægtsnavnet giver god mening - men så er der vel en udfordring når der pludselig er mange med et almindeligt efternavn? Eller har jeg misforstået det?

Skifter har jeg slet ikke fundet ud af endnu, og det irriterer mig lidt. Det virker helt uoverskueligt, så jeg skal vist have læst op på det.


Vh. Eva
Venlig hilsen
Eva

Aase Madsen



https://www.brejl.dk/


Prøv at skrive Corneliussen og se hvor mange skifter der kommer frem.


Venlig hilsen.
Aase Madsen

Eva Corneliussen Krakou

Hmm... på google ,der kommer frem, når jeg søger på Corneliussen på Brejl.dk, kommer der ikke de amter, jeg skal bruge - og på Krakou (eller Krakau, som det oprindelig var) kommer der slet ikke noget. siden virker også lidt kompliceret, så måske gør jeg det bare forkert.
Venlig hilsen
Eva

Aase Madsen



https://www.familysearch.org/hr/search/

Har du prøvet her.

Du skal have et Sign in, men det er gratis.

Så skriver du den afdødes navn øverst ca. årstal, for døsfald, amt.

Ved hustru nøjes med at skrive fornavn.

Nogle gange kan man være heldig så kommer der Pobate / skifte, og så står der hvor du skal finde skiftet.
Prøv med nogle af de personer som du ved hvornår er døde.
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Helle Jespersen

Jeg har som sådan ikke nogen regel, da jeg som udgangspunkt tager det med jeg finder.
MEN, jeg gør ikke lige meget ud af alle i træet. Hvis vi er ude i tipoldeforældres barnebarns ægtefælles forældre og søskende, så kan de snildt kun være nævnt ved navn og de basale data.
Men finder jeg noget spændende på en af dem, så kan jeg da godt finde på at kigge lidt nærmere på personen også uden at vi er i direkte slægt.

Kun at tage direkte linje tilbage, fra forældre til barn hele vejen igennem, så er den "slægtsforskning" hurtigt overstået.
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.

Grethe Elten Mortensen

Hej

Jeg tager alle personer med jeg finder, så kan jeg jo selv vælge hvor meget jeg vil have med i udskrifter og lignende.

Jeg har flere gange oplevet, at personer "langt ude" i min morfars slægt er min mormors aner og omvendt og det er også sket nogle gange hvor det er min mands aner.

Venligst
Grethe Elten Mortensen

Eva Corneliussen Krakou

Jeg bruger FamilySearch rigtig meget, men er aldrig stødt på et skifte - endnu da :) Det skyldes sikkert at jeg plejer at søge på fødselsår og ikke dødsår. Det skal prøves :)

Når jeg ser på mit eget træ, er det også tydeligt, at nogle grene umiddelbart virker mere "interessante" end andre. Jeg har små 900 personer pt., og kun på min fars side. Så var det jeg tænkte på hvornår det er en god idé at standse :) Det breder sig jo, uden at jeg egentlig rigtig lægger mærke til det..
Venlig hilsen
Eva

Aase Madsen


Jeg stopper først, når jeg støder panden mod en mur.

Men sommetider dukker der pludseligt noget op på et senere tidspunkt, fordi jeg søger på en anden måde.

Jeg bliver aldrig færdig med min slægtsforskning, for der dukker mere og mere op som man kan søge efter på "nettet".
Venlig hilsen.
Aase Madsen

Eva Corneliussen Krakou

Det er jo det skønne ved slægtsforskning, man bliver aldrig færdig :) Og så er der jo alle de lidt sære ting, man finder.

Jeg har dog sat en grænse et enkelt sted: Jeg har en fjern gren af slægtninge i Utah (mormoner, efterkommere af en dansk udvandrer), og dér sagde jeg stop på et tidspunkt. Der er en vældig interessant herre (nybygger, officiel forhandler med indianerne, fik en by opkaldt efter sig osv) - men ifølge alle kilder, også meget officielle og valide, fik han 20 børn med 7 koner, og det yngste barn da han var over 80. Det bliver til afsindig mange personer, og de er så langt ude i slægten, at jeg er holdt op indtil videre  :-\

Jeg er nået dertil, hvor jeg skal i gang med de ting, der - for mig - er komplicerede såsom skifter osv. Dér vil jeg koncentrere mig om slægtninge, der er lidt tættere på.
Venlig hilsen
Eva

Peter Kyhl

Jeg tager alle efterkommere med, som jeg finder. Nogle kun ned til oldebørn, men andre grene medtager jeg samtlige op til nutiden. Jeg tager ikke indgiftes familier med kun i særlige tilfælde. Jeg har især fundet mange DNA-match ved at have et godt kendskab til efterkommere.

Mvh. Peter Kyhl

Eva Corneliussen Krakou

Det var faktisk netop indgiftes familer jeg først og fremmest tænkte på, da jeg startede tråden. Hvor trækker man grænsen mellem en slægtning og en indgift? Jeg er ikke i tvivl om at stedforældre/stedsøskende og ægtefæller uden fællesbørn hører til i den indgifte del, men ud over det er jeg lidt i tvivl.

Jeg føler mig lidt fjollet, når jeg bruger en masse tid på at gå i dybden med indgiftes stedmødres fætres svigerforældre eller hvad det nu er. Jeg forsøger generelt at stoppe op, når jeg er på vej derud, men det griber jo let om sig.

I bund og grund er det svært for mig at holde fokus, sådan at forstå at jeg sætter mig for at komme i dybden med en bestemt person, og inden jeg ser mig om, er jeg nået ud af en tangent. Men måske er det helt normalt :).
Venlig hilsen
Eva

John Thomsen

Jeg har flere gange gennem årene, passeret forbi personer, som jeg ikke troede betød noget for mig.

Men når jeg så kommer længere tilbage, er der måske en forbindelse til nogle, som har optrådt som faddere eller vidner, tidligere.

Venligst
John

Helle Jespersen

Citat fra: Eva Corneliussen Krakou [58071] Dato 08 Jun 2019 - 06:46
Det var faktisk netop indgiftes familer jeg først og fremmest tænkte på, da jeg startede tråden. Hvor trækker man grænsen mellem en slægtning og en indgift? Jeg er ikke i tvivl om at stedforældre/stedsøskende og ægtefæller uden fællesbørn hører til i den indgifte del, men ud over det er jeg lidt i tvivl.

Jeg føler mig lidt fjollet, når jeg bruger en masse tid på at gå i dybden med indgiftes stedmødres fætres svigerforældre eller hvad det nu er. Jeg forsøger generelt at stoppe op, når jeg er på vej derud, men det griber jo let om sig.

I bund og grund er det svært for mig at holde fokus, sådan at forstå at jeg sætter mig for at komme i dybden med en bestemt person, og inden jeg ser mig om, er jeg nået ud af en tangent. Men måske er det helt normalt :).

Jeg har fx min tipoldemors søskendes ægtefæller med. Og også deres børn og efterkommere.
Men også ægtefællens forældre og søskende. Ofte giver det jo et fint indtryk af, hvem der har giftet sig ind i familien og hvilken familie denne kommer fra. I visse tilfælde også ægtefællens søskendes ægtefæller og børn. Ofte er det helt herude, at de små sjove historier dukker op
Forsker i området omkring Skibby, Horsens, Als & Sundeved, og lidt syd for Viborg. Har afstikkere til København, USA og Australien, samt enkelte indgifte fra Sverige og Polen.