Hvad er forskellen på "begravet" og "jordet"?

[Johannes Mortensen]

Hej Alle.

Jeg er stødt ind i følgende kirkebog: Døde Mænd 1823 – 1842, Øster Snede sogn, Vejle amt.

Helt specifikt på følgende side:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=397215#397215,74428894

Her ses, at præsten i anmærkningskolonnen har anført, at de enkelte personer enten er begravet eller jordet.

Er der nogen, som ved hvad forskellen har været?

Jeg gætter på, at det har noget at gøre med betaling for den ydelse, præsten har skullet præstere. En begravelse evt. med en ligtale er en større ydelse end blot en jordpåkastelse.

Eller kan det have noget at gøre med hvem der bidrog fra kirkens side - en begravelse blev udført af præsten og en jordpåkastelse blev udført af degnen?

Med venlig hilsen
Johannes Mortensen

[Peter Kristiansen]

En ting må slås fast: Det er kun præsten som kan foretage et begravelsesritual. Så degnen kan der ikke være tale om.

Jeg prøvede at se om der var forskel på hvem som blev jordet og hvem som blev begravet - desværre ikke noget klart billede. Men jeg synes dog, at der var en overvægt af indsiddere/ aftægtsfolk der blev begravet, mens gårdmændene blev jordede.

[Johannes Mortensen]

Det er jeg så ikke helt enig i at der ikke er noget klart mønster.

Jeg har gennemgået bogens tre første sider med de døde mænd og kommet frem til følgende:

Person              Begravet   Jordet
En Søn:                         1   -
Tjenestekarl:                 2   1
Husmand el. søn af:      4   4
Gårdmænd el søn af:    9   5
Indsidder:                 1   2
Aftægt:                         6   1
Boelsmand:                 1   1
Uægte barn:                  -   2
Almisselem:                  -   1
I alt:                              24       17

Der er ikke her noget klart billede, men jeg ser dog at personer aller lavest rangerende i samfundet ikke her er blevet begravet.

Jeg tror ikke, at man tidligere har lagt det samme i ordet "jordet", som vi måske gør i dag, fordi vi kan se, at nogle præster konsekvent anvendte ordet "jordet" ved alle deres indførsler af begravelser i sognet. I dag vil vi nok mene, at blive begravet er finere end bare at blive jordet. måske tænkte man ikke sådan for to hundrede år siden. Hvem ved?

[John Damm Sørensen]

Et vildt gæt.

Ordbog over det danske sprog angiver at jorde og at begrave som synonymer. Man oplyser dog, at det var følget, der efter præstens jordpåkastelse, jordede graven. Man kunne tænke sig, at jordet betyder, at præsten havde deltaget i hele tildækningen af graven.
Men jeg hælder nok mest til synonymer, og så kunne man forestille sig, at præsten blot trængte til lidt afveksling og skiftede mellem jordet og begravet efter forgodtbefindende.

Hilsen
John

[Johannes Mortensen]

Hej John.

"Et vildt gæt"

Jeg kan ikke forestille mig, at præsten her i Øster Snede har anvendt de to synonyme ord i flæng, fordi vi her ser en kirkebog, hvor overskriften er ""Døde Mandkjøn", og præsten har oplistet alle sognets døde mænd, som skulle begraves / jordes.

Det giver ingen mening, at præsten ved alle personer i anmærkningskolonnen gentager, at de opremsede personer skal begraves / jordes, fordi det er derfor de er opført på listen. Det giver kun mening, hvis han i hvert tilfælde sondrede imellem to forskellige måder, hvorpå kirken gav mændene deres sidste rejse, og derefter har tilføjet denne måde i anmærkningskolonnen ved de enkelte.

Men jeg kan ikke se, hvorfor præsten i Øster Snede har ført sin kirkebog på denne måde. Jeg håber stadig, at der er nogen andre, som kan det?

Mvh
Johannes

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Kort fortalt er "jordet" = jordspåkastelsen, som var forbeholdt protestanter. Katolikker m.fl. måtte ikke få den.

Se denne tråd, hvor jeg citerer Danske Lov 1683:
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php?topic=147469.0

mvh
Mikkel

[John Thomsen]

Jeg mener også, at sidstnævnte betegnelse kan forekomme ved personer af divergerende trosretninger.

Således blev en oldemor til min hustru, som havde tilsluttet sig Pinsekirken i Nordborg, også stedt til hvile i familiens gravsted.

Men uden velsignelse.

Venligst
John

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej

Ja, jeg skulle nok have nævnt ovenfor at jeg taler om tiden før grundlovens religionsfrihed.

mvh
Mikkel

[John Damm Sørensen]

I Kongelige rescripter, resolutioner og collegialbreve for Danmark og Norge
https://play.google.com/books/reader?id=NhlMAAAAYAAJ&hl=en&pg=GBS.PA434

findes denne oplysning:
1820
29. Febr. Cirkulære angående Indberetninger fra Præsterne til Skifte-
forvalterne om jordede Personer.

Dette cirkulære kunne måske kaste lys over betydningen.

På arkiv.dk fandt jeg dette fra haarby:
https://arkiv.dk/vis/556373
37 1928 - Indberetning over jordede personer i Haarby.

så indberetninger har åbenbart stået på temmelig længe.

Hilsen
John

[Lis Helleberg]

Jeg blev nysgerrig og fandt dette: Link https://books.google.dk/books?id=nZZFAAAAcAAJ&pg=RA1-PT1&lpg=RA1-PT1&dq=jordef%C3%A6rd+forskel+begravelse&source=bl&ots=8SOxFOUSd1&sig=ACfU3U0aJkgiMuH6IQxLmb38d2bLby3REw&hl=da&sa=X&ved=2ahUKEwihttOr0N_iAhWFY1AKHYpACMo4ChDoATAKegQICBAB#v=onepage&q=jordef%C3%A6rd%20forskel%20begravelse&f=false

Men det er lidt langt, så jeg har klippet en kopi af det vigtigeste. Og jeg synes helt klart det ser ud om om, det er præstens ret til "gebyr", der slår fast om det er en jordefærd (jordet) eller en begravelse, der definerer præstens brug af jordet eller begravet.

Hvis alt er gået efter planen, er klippet af Chr. d. 4's forordning fra "Samling af gamle norske love" vedhæftet

[John Damm Sørensen]

Det er nu klart, at der er forskel på folk. Nu mangler vi bare noget mere nutidigt i forhold til dine kirkebøger.

Jeg vil mene, at det fornævnte cirkulære, vil kunne hjælpe med til at finde den rigtige kilde.

DIS biblioteket har en bogsamling over love og regler, som kunne konsulteres.
Collegial-Tidende for Danmark / A. S. Ørsted
http://bibliotek.dis-danmark.dk/cgi-bin/koha/opac-search.pl?q=%C3%B8rsted+collegial-tidende&branch_group_limit=

Hilsen
John