Christen Berthelsen, begravet 24. juli 1797 i Skyum, Hassing Herred, Thisted Amt

Startet af Morten Hammer, 23 Jun 2019 - 09:26

Forrige emne - Næste emne

Morten Hammer

Ved begravelsen 58 år og 6 måneder.
Han gik også under navnene:
Christen Jensen Berthelsen
og Christen Balsen.
Men hvor er han født - og af hvem?
I Skyum kirkebog er der godt nok en Christen Jensen, der er født i 1736, men han dør allerede i 1760.
Heller i de omkringliggende herreder har jeg fundet nogen, der kunne passe.
En mulighed er Villerslev sogn ved siden af Skyum, men her eksisterer kirkebogen desværre først fra 1757.
Ved hans søn Jens Christensens fødsel i 1765 er den førstnævnte fadder Jens Hove fra Vibbestoft (Villerslev sogn), hvilket kunne tyde på en forbindelse til Villerslev.
Ved hans trolovelse i Skyum 10. juni 1760 er hans sponsor Jens Berthelsen.
Denne Jens Berthelsen kunne godt være en bror. Han blev begravet 4. maj 1803 i Skyum, 61 år gammel. Jeg har så heller ikke kunnet finde Jens Berthelsens fødsel nogen steder.
Ved et skifte i Skyum (Irup) 19. januar 1760 er han (Christen Jensen Berthelsen) nævnt som lauværge, men det er i forbindelse med hans senere kones familie.
En ekstra komplikation her er den måde, som folk i Skyum tidligere fik tilnavne på. Det kunne f.eks. være en henvisning til en tidligere ejer af en gård eller et erhverv. Navnene blev også ofte forkortede: f.eks. Mulli = Møller og Balsen = Berthelsen. En senere præst i Skyum har senere i sine erindringer beskrevet, hvor svært det ind imellem var efter begravelser at finde personernes dåbsindførelser i kirkebogen på grund af denne skik.
Altså kunne man i teorien godt forestille sig, at Christen Jensens far slet ikke hed Jens Berthelsen, men noget helt andet.
Christen Jensen Balsen er en af mine aner, og jeg ved, at i en anden gren af hans efterslægt brugte man faktisk Balsen som efternavn.

Jeg håber, at der er andre, der kan bringe lidt lys i denne sag. Jeg har efterhånden været igennem det meste af det tilgængelige materiale i form af kirkebøger, skifter og fæsteprotokoller.

m.v.h.
Morten Hammer



Birthe Trædholm

Hej
Bo Lyhne har som far til Christen Jensen Baltsen 1736-1797, en far der hedder Jens Bertelsen og hustru Johanne ?, hvis det er noget du kan bruge. Jeg kigger også efter Christen Jensen Baltsen(Bertelsen), da Christen Jensen Baltsen er gift med Maren Christensdatter Hummelsøe, min mands ane er søsteren Zidsel Christensdatter Hummelsøe.
VH Birthe Trædholm

Lis Helleberg

Hej,

Måske skal du kigge i Vang/Torup.

Jeg har nedenstående blandt anerne og børnene af dette ægteskab har alle en "Hove" i fadderlisten. Måske er familierne vævet godt sammen og har holdt sammenholdet ved lige trods flytninger. Måske er gommen på en eller anden måde i familie med din Christen Berthelsen.

1761, forlovelse og vielse, Birthe Cathrine Jensdatter Helleberg og Berthel Christensen
KB Torup 1689, opsl. 44

D 3de July hafde Berthel Chri
stensen og Bergithe Cathrine Jensdatter trolovelse. Forlovelses-
mændene vare Christen Hove
i Wang og Christopher Jensøn i Thorup
D 7de Octobr blef sammen???? Ber-
thel Christensen og Bergithe Cathri-
ne Jensdatter copuleret.

Berthel dør tidligt:
1771, Død, Berthel Christensen, KB Torup1689, opsl. 57

D. 21 November blev Berthel Christensen,
(ud)i Korsgrd ???? hands liig jordet
etat 37 aar

Mvh.
Lis
Area of interest: Thy, especially Vang, Thisted, Hillerslev, Hundborg