Johann Carl Robert Lützner 23 sep. 1875

Startet af Jack Andersen, 10 Jul 2019 - 23:46

Forrige emne - Næste emne

Jack Andersen

Hejsa.
Jeg er nybegynder i slægtsforskning så bær over med mit spørgsmål.

Min Oldefar, Johann Carl Robert Lützner er født den 23 september 1875 i Görlitz, Ludwigsdorf i Tyskland.
Han rejste til Danmark (Løgumkloster) i ca. 1898. Her boede han resten af hans liv.

Jeg leder efter hans forældre som begge er tyskere tror jeg nok. Det eneste jeg har fundet ud af er,  at faren til Robert skulle hedde "Johann Karl Traugott Lützner" og moren "Anna Franziska Augustine Menzel" ellers har jeg ingen yderligere informationer fundet på dem.
Jeg har været inde og kigge på tyske slægtssider men syntes det er ekstremt indviklet da mit tyske ikke er super. Er der nogle der  muligvis ved hvilke sider man kan søge på nettet via navn eller i tyske kirkebøger?  eller i bedste fald muligvis kunne finde oplysninger på Johann Karl Traugott Lützner eller Anna Franziska Augustine Menzel. :)

Vh.

Jack

Klaus Guldager

Her er lidt mere om  Lützner

http://www.bbeim.dk/95410214

rul ned til "Jernbanevej 4"

her står bl.a. hans fødeby: Ober Ludwigsdorf, Gørlitz, Tyskland.

Men måske kendte du denne side?

mvh
Klaus

Jack Andersen

Hej Klaus

Tak for din respons , men jeg kendte godt den side og det er også derigennem at  jeg har de oplysninger jeg har på Johann Carl Traugott Lützner og Anna Franziska Augustine Menzel. Siden viser desværre ikke mere end deres navne og stedet de fik sønnen Johan Carl Robert Lützner.

Min bror har fundet nogle gamle billeder på loftet  af de aner vi har på Lützner siden. Flest billeder af Robert Lützner og hans søn Fritz Lützner. Sammen med disse billeder lå der også et billede af Adolph Friedich Erdmann Von Menzel (En berømt tysk kunstmaler fra 1815 -1905) Vi tænker, uden at vide det at Adolph F. E. Von Menzel muligvis har en familie forbindelse med Anna Franziska Augustine Menzel da de har samme efternavn samt det,  at vi finder et billede af ham sammen de andre Lützner billeder. Men vi ved det selvfølgelig ikke med sikkerhed.