Tilføjelse i kirkebog - dåb Anders, søn af Johan Friderichsen Hardam

Startet af Henrik Hardam, 14 Jul 2019 - 20:32

Forrige emne - Næste emne

Henrik Hardam

Hej,

Jeg søger hjælp til at tyde den tekst, der er tilføjet til højre ved dåbsindførelsen i kirkebogen for Anders Johansen Hardam (døbt d. 23. marts 1755) i Nyborg: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17138043#180279,30575892

Han var matros ombord på orlogsskibet "Indfødsretten", der blev erklæret forulykket i 1784, og tilføjelsen i kirkebogen omhandler dette - jeg kan bare ikke tyde, hvad der præcis står!

På forhånd tak for hjælpen  :)

Ole Westermann

Denne Anders Johansen Hardam
er bleven med alt Mandskabet af
Orlogs Skibet Indføds Retten 28te?    (og hvor er resten?)

mvh Ole

Henrik Hardam

Mange tak, Ole.

Det er virkeligt svært at se. Efter navnet på skibet ("Indføds Retten") tror jeg, der står "1784" eller "1782". Skibet forsvandt i 1782 på vej til Trankebar og blev officielt erklæret forulykket i 1784.

Sætningen kunne give mening, hvis der i stedet for "bleven" stod "omkommet" eller "savnet" el.lign.

Ole Westermann

Men der står nu 'er bleven'.
Efter Indfød Retten kunne godt stå 178? - 1-tallet kolliderer med d'et i Giertrud nedenunder.