Peder Laursen "Hvid" født 1793 i Brovst, Hjørring amt -men hvorfra kommer Hvid

Startet af Christian Konstmann Autzen, 11 Feb 2014 - 11:18

Forrige emne - Næste emne

Christian Konstmann Autzen

Peder Laursen ses at have tilnavnet/slægtsnavnet "Hvid" - set ved hans hustru Ane Kirstine Nielsddatter's død 9. juni 1825, Brovst sogn, opslag 175. Ane Kirstine er en Nielsdatter, selv om hun nogen steder kaldes Laursdatter (nok efter hendes stedfar).

Peder Laursen er døbt 3. marts 1793, Brovst sogn, Hjørring amt, opslag 280 - som søn af Lars/Laurs Pedersen Ridderhus/Riderhuus og Anne Pedersdatter.

Lars Pedersen Ridderhus er døbt 9. februar 1749 i Sønderøxe, Brovst sogn, som søn af Peder Larsen Ridderhus og Anne Olesdatter (gift 28. november 1742 i Skræm sogn, opslag 275). Lars Ridderhus dør og bliver begravet 14. juni 1807 i Nørøkse, Brovst sogn, opslag 485 - 58 år gammel, og her benævnes han Laurs Riderhuus.

Peder Laursen og Ane Kirstine Nielsdatter får sønnen Lars/Laurs Pedersen, som ved tilflytningen til Kristrup sogn i 1851 har tilnavnet "Norske", Kristrup sogn, Randers amt, opslag 173. Lars/Laurs Pedersen bliver gift (i Kristrup 26. september 1853, opslag 146) med Else Marie Caroline Hollænder fra Ringkøbing sogn. Tilnavnet "Norske" er her også lidt besynderligt.

Familiemedlemmer med slægtsnavnet Ridderhus/Riderhuus har tidligere været efterlyst i DIS-Danmark (det gamle forum), men her er ikke nævnt tilnavnet "Hvid"; den ældste kendte Riderhusen i Danmark er nok fra Fredericia, starten af 1600-tallet.

Lars eller Laurs - det skifter lidt, nok afhængig af præsten !

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Maja Laursen

Hej Christian

Via en google-søgning kom jeg lige frem til denne gamle post.

Jeg forsker selv i Peder Laursen Hvid, da han er min tip-tip-tip-oldefar.
Jeg har fundet følgende uddrag fra Københavns universitet, som  måske kan forklare tilnavnet Hvid:

Fra : https://navn.ku.dk/personnavne/efternavne/efterrnavne-1500-1800/
Bøndernes to efternavne

Men langt den største del af Danmarks befolkning var før industrialiseringen bønder. Bondestanden havde bevaret den ældgamle skik at kalde sig ved fornavn og ægte patronym (far: Hans Jensen, børn: Jens Hansen, Maren Hansdatter). Denne kombination af fornavn og patronym måtte nødvendigvis blive stereotyp da der var meget få navne i brug i bondestanden, og på grund af opkaldelsesreglerne gik de samme navne igen og igen som fornavne og patronymer.

Bønderne havde imidlertid ikke svært ved at identificere hinanden da de fleste bønder foruden patronymet bar endnu et tilnavn. Disse uofficielle efternavne som man i mangel af bedre har kaldt arvelige eller folkelige tilnavne, spillede så stor en rolle fordi de omfattede et langt større antal navne end de på landet almindelige mandsnavne der jo også dannede førsteled i patronymerne.

En gruppe folkelige tilnavne der træffes overalt i landet, er dyre- og fuglenavne som Bjørn, Hjort, Ravn etc., navne der går på folks udseende som Grå, Hvid, Krøl etc. og navne på årstider og højtider som Høst, Jul, Vinter og Sommer. Indbyggerbetegnelser spiller en stor rolle, og heraf bruger hver enkelt egn en mængde for at betegne tilflyttere til stedet. Fra Limfjordsegnene kan alene nævnes Vendelbo, Skagbo, Tybo, Håning, Hannesbo, Morsingbo, Sallingbo og Furbo.



Med hensyn til sønnen Lars Pedersens tilnavn har jeg overvejet om det kunne have noget at gøre med, at han kommer fra Nørreøkse, en
omskrivning af det stednavn, måske.

Må jeg spørge hvordan du er i familie med de to herrer?

Venlig hilsen
Maja Laursen

Christian Konstmann Autzen

Hej Maja

Tak for din henvendelse - på en lidt efterhånden gammel sag. - Det er i min svigersøns slægt dette forekommer. (Bak)

For Peder Laursen ses tilføjelsen Hvid ved hans hustrus begravelse i 1825, Anne Kirstine Nielsdatter, Brovst sogn, opslag 157. Ellers har jeg Peder Laursen som søn af Lars Pedersen Ridderhus - og det har så intet med Hvid at gøre.

Spørgsmålet er så, hvorfor Hvid, når hans far har Ridderhus, som også farfar, Peder Larsen Ridderhus, har.

Mange hilsener

Christian



Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Tilnavnene kan jo komme ad mange veje som ikke alle er lige ransagelige, udover via faderen er der fx. via hustru (eller hendes afdøde mand), en gård der fæstes, personlige karakteristika (måske tidligt hvidt hår, som KU antyder i Majas indlæg?).

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Lillian Larsen

Hej

Vær opmærksom på at der på Øland var en Præst ved navn Ridderhuus - husker ikke årstal -men ca. 1711.
MVH
Lillian

Christian Konstmann Autzen

Hej Lillian

Den var jeg opmærksom på, ligesom dette fra Brejl og Tyskland:


http://www.brejl.dk/aalborgstift.html

224 Peder [Lydersen] Ridderhus, præst i Øland. 19.6.1711. Nr.15. - født 1671
E: Mette Nielsdatter Bugge. LV: [sted]far Peder Knudsen, [forpagter] på Bjørnkær [i Biersted sogn]. A:
1) søster Gertrud Ridderhus g.m. Peder Sørensen, købmand i Ålborg
2) bror Frands Lydersen Ridderhus, købmandskarl i Drammen i Norge
3) halvbror Hans Markussen Buch, student i København.

About Lyder Ridderhus
15 Lyder Ridderhusen i Fredericia. 10.7.1684, fol.104. E: Dorthe Pedersdatter. LV: Markus [Johansen] Buch, præst i Nautrup, Sæby og Vile, der ægter enken. B: Ludolf 14, Peder 12, Gertrud 10, Cort 9, Frands 6. FM: Niels Iversen, købmand i Fredericia, Mathias Pedersen, bager sst. Enken har arv efter Cort Stockmann, købmand i Fredericia, skifte 29.10.1680.

http://www.brejl.dk/fredericia.htm

Lydert Ridderhus"
Death:    Died May, 1678 in Aalborg
Occupation:   guldsmed i Aalborg

   Aalborg
Death:    Died May 20, 1711 in Øland
Cause of death:    39½ aar
Occupation:   1695 student i Bjergbygård på Sjælland- 1704 præst i Øland

Das Kloster Riddagshausen ist ein ehemaliges Kloster in Braunschweig, zwischen Nußberg und Buchhorst. Hier ließen sich im Jahre 1145 Zisterzienser des Konvents aus Amelungsborn nieder. Das neu gegründete Tochterkloster Marienzelle nahm kurz darauf den Namen des benachbarten Dorfes Riddagshausen an. Die Gründung eines Klosters war seit 1143/44 durch Ludolf von Wenden vorbereitet worden, der in Personalunion Ministerialer Heinrichs des Löwen und Vogt von Braunschweig und Amelungsborn war. Riddagshausen ist heute ein Stadtteil Braunschweigs.
Riddagshausen

Riddagshausen
Ort
Der Ort wird im Jahre 1146 erstmals urkundlich als Ritdageshusen erwähnt, seit 1301 als Ridderhusen und erst ab 1605 als Riddagshausen. Im Jahr 1146 übertrug Heinrich der Löwe dem in Gründung befindlichen Kloster das Dorf Ritdageshusen mit all dessen Landbesitz und Arbeitskräften als Erstausstattung. Am Ortsnamen lässt sich erkennen, dass die Siedlung bereits zwei bis drei Jahrhunderte zuvor gegründet wurde. Gründer war offensichtlich ein Ricdagus oder Riddagus; dieser Vorname war hier noch bis zum 12. Jahrhundert anzutreffen. Die für sächsische Siedlungen typische Endung -husen für einen Ortsnamen war in dieser Gegend nur bis zum frühen 10. Jahrhundert gängig und wurde später durch Endungen wie -roth (-rode) oder, im 12. Jahrhundert -hagen abgelöst.


Det store spørgsmål kunne også være, om den nævnte Peder Hvid rent faktisk passer ind her - eller det var et sidespor.

Hilsen
Christian




Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Lillian Larsen

Hej

Forloveren i 1742 i Skræm er Jens Laursen Øland - er det bønder der har tjent Præsten? og senere er blevet kaldt Ridderhus - måske har der været 2 personer af samme navn.

MVH
Lillian