Kontakt: Danske Slægtsforskere                   Forum:

Spilleregler


 
Aktuelt Foreningen Forum Kilder Værktøjer Lokalforeninger Kontakt Andet
Hjælp Søg direkte i forum Søg i forum via Google Søg i gammelt forum Søg i gammelt forum via Google

Sider: [1]
  Udskriv  
Forfatter Emne: København: Skøde i protokol, men ikke indtegnet i realregister?! (1830)  (Læst 223 gange)
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.908




Print enkelt indl�g
« Dato: 23 Jul 2019 - 19:08 »

Hej!

Iflg. skødeprotokollen overdrager Gustav Adolph Lindberg matr. 186 i Overgaden oven Vandet på Christianshavn til urtekræmmer C.L. Scheel, tinglæst 17. maj 1830 (nederst til højre):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16511862#146307,23929161

Men når jeg kigger i realregistret ser jeg hverken Lindberg eller Scheel indtegnede:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17007243#123504,18122456

Her angives istedet at Københavns Magistrat overtager ejendommen pr. auktion, skøde dateret 25. oktober 1830. Dette findes i skødeprotokollen (øverst venstre):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16511862#146308,23929283

Jeg kan heller ikke finde Lindbergs køb i skødeprotokollen (navneregistre bagi)...

Hvordan skal det forstås?

mvh
Mikkel

Tilføjet: Københavns Byret Tinglysningsafdeling, Pante- og Brevskriverkontorets 1. Afdeling på AO:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/geo/geo-collection/9
« Sidste ændring: 23 Jul 2019 - 19:20 af Mikkel Eide Eriksen [1174] » Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.908




Print enkelt indl�g
« Svar #1 Dato: 24 Jul 2019 - 09:41 »

Jeg synes ikke at kunne læse ud af magistratens skøde hvem der ejede ejendommen da den kom på auktion. Det indledes således:

Citat
Johan Christian Fick Kongl Majestets bestal-
ter Overkrigscommissair og Auctions Directeur
udi denne Kongelige Residents Stad, give
vitterligt: at jeg paa dette mig allernaadigst
anbetroede Embeds Vegne til Kiøbhs Magistrat skøder Gaarden
No 186 i Overgaden oven Vandet paa Christianshavn beliggen-
de; hvilken Eiendom ifølge passeret Execution for anstaaende Bankoren-
ter efter Prokutator Haagens Begiering og foregaaende lov-
lige Bekiendtgiørelse ved bt Auction den 10 Decbr f.A. om Efter-
middagen er bleven opbuden og bemeldte Kiøbenhavns
Magistrat ved højeste Rets Advokat Treschou tilslaget for den
Summa 2000rbd Sølv skriver 2000rbd Sølv[sic!], alt efter de ved
Auctionen fremlagde og oplæste Cautioner, hvis 1ste 2den 3de
4de 5te og 6te saa forlydende:
(etc)

Hvilken auktionsmyndighed var Fick direktør hos? Jeg kan ikke finde noget i Daisy...

mvh
Mikkel
Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.908




Print enkelt indl�g
« Svar #2 Dato: 24 Jul 2019 - 10:13 »

Til sidst i skødet (opslag 9) skrives:

Citat
Af de efter forestaaende Beregnings 1ste Post indfriede
Bankhæftelsesrenter er, paa Grund af Højesteretsdom
af 8de Maij 1826 under 9de Decbr f.A. igeen bleven
udbetalt af Bankens Casse til Stadens Overformyn-
derie 480rbd 90ß i S. og 53rbd 42ß Sedler som videre
Afdrag paa sammes paarentede Fordring.

Nationalbanken den 28de Sepbr 1830
Schou

Ifølge højesterets registratur blev kun een dom afsagt 8. maj 1826, nemlig sagen nr. 37/1826 Bestyreren for Creditkassen for Huusejere i Kiøbenhavn contra Directionen for Nationalbanken, som dog omhandler matr. 17 på hjørnet af Frederiksberggade og Halmtorvet (er det mon blot en præcedensskabende dom som ikke ellers har noget at gøre med dette skøde?):
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21606274#377393,73387184

mvh
Mikkel
Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Mikkel Eide Eriksen [1174]
Medlem

Beskeder: 3.908




Print enkelt indl�g
« Svar #3 Dato: 25 Jul 2019 - 09:09 »

Hej!

Et dejligt hurtigt svar fra Spørg Arkivaren:

Citat
Forholdet synes at være, at Gustav Adolph Lindbergs papirfabrik i gården til matr. 186 i Overgaden oven Vandet ikke var tinglyst som del af matriklen, og at den heller ikke var omfattet af den auktion i 1830, hvorved Københavns Magistrat overtog selve den pågældende ejendom. Sandsynligvis er fabrikken indrettet under en lejekontrakt. At salget alligevel er blevet tinglæst, skyldes formentlig, at dens produktionsapparat var ganske værdifuldt.

 

Overkrigskommissær Johan Christian Fick (eller Fich), født 1787, død 1864, blev auktionsdirektør I København i 1818 og varetog embedet til sin død. Embedet hørte under Landsover- samt Hof- og Stadsretten.

Se den trykte registratur over rettens arkiv, side 112: https://dis-danmark.dk/bibliotek/905051.pdf

Der er ret udførlige oplysninger om ham på UKP Slægtsdatabase: http://ukp.dk/TNG/getperson.php?personID=I541&tree=SL

Desuden er han kendt for at have været initiativtager og første formand for Kunstforeningen i København: https://kunstforeningen.ktdk.dk/personer/j-c-fick?q=fick

Det forklarer også at Lindberg sælger fabrikken for 975 rigsdaler medens magistraten køber ejendommen for 2000 rdl.

Endvidere fik Gustav kgl. privilegie til papirproduktion på Christianshavn 24. januar 1829, og nærlæsning af bilagene viser at en lejekontrakt hos magistraten blev oprettet mellem 4. december 1828 og 6. januar 1829, hvilket stemmer godt med at magistraten vandt hammerslaget 10. december 1828! Smiley

mvh
Mikkel
Logget

Forsker pt. i Lindberg (Sverige/Kbh), Svane (Mors), Behringer (Alsace/Kbh/Bergen), Bortvig/Fleischer (Lolland/Falster). Desuden Gilleleje & Rågeleje generelt.

Kontakt: mikkel.eriksen@gmail.com
Sider: [1]
  Udskriv  
 
Gå til: