Hjælp til at tyde en dåb i Mariager kirke 1717

Startet af Henning Larsen, 18 Aug 2019 - 15:07

Forrige emne - Næste emne

Henning Larsen

Hej
Og på forhånd tak for hjælpen
Jeg søger en mulig dåb for Johanne Madsen Bradt født i juli 1717 udregnet efter optegnelsen for hendes død:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17127448#171086,28718142
Den mulige dåb er måske denne for et uægte barn døbt Johanne i Mariager kirke 1717 den 17 oktober:
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17125140#166631,27980213
Jeg kan ikke finde faderens navn i teksten og jeg kan ikke læse hvad der står om faderens navn
Kan jeg få hjælp til at tolke teksten om denne dåb - jeg har søgt rundt i sognene i Randers Amt og kan ikke finde noget nærmere end dette "uægte barn".
mvh og på forhånd tak
Henning

Ole Westermann

Ao 1717 d. 17 Octobr blev en beßovendis Qvindis Maren Hansd..
u-ægte Barn døbt Johanne, Som Jens Nielßøn Skøttis Kone bar
og Jens Ryttis Kone stod hos hende og blev til Barne Fader
den Karl som Moderen til Barnet self udlagde den tid hun
Stod Skrifte. Faddere vare Jens Rytter, Nielß Moridsøn Christen Joensøns
Pige, Mette, Michel Glarmesters pige Anne.

Intet anført om faderens navn - ingen opt. om skriftemål.

Det er vel 'Sr Justes Hustrue' 83 aar 16 uger 4 dage i 1800?!
Når man dengang anførte 83 aar, så betød det oftest 'i det 83. år' - altså rettere 82 år!

mvh Ole



Henning Larsen

Hej Ole
Tusind tak for oversættelsen
Og tak for vejledningen om årstalsberegning - så Johanne kan også godt være født i 1718!
tak og med venlig hilsen
Henning