Hans Nielsen, Frølund, Tårnborg sogn: Herredsfoged Slagelse herred 1650-80

Startet af Michael Rasmussen, 25 Aug 2019 - 09:46

Forrige emne - Næste emne

Michael Rasmussen

Min ane Hans Nielsen fra Frølund i Tårnborg sogn omtales som Herredfoged i Slagelse herred fra o 1650 og frem til hans død i 1680.

Desværre er kilderne sparsomme. Jeg har reelt kun Tårnborg KB 1633-1695 samt en enkelt Tingbog 1672-1677.

Kirkebogen https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=157953#157953,26519197 fortæller om Trolovelse og Vielse med Bodil Michelsdatter 1650/51 (opslag 110), 6 levende fødte børn i perioden 1651-60 (opslag 24, 25, 26, 27, 31 og 33) samt hans begravelse 1680 (opslag 58).

Tingbogens autorisation på første side https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20651641#316181,64868494 vidner om en veluddannet mand der mestrede kunsten at læse og skrive. Det var ikke alle og enhver herredfoged forundt.

På den tid gik herredsfoged gerningen typisk i arv fra far til søn, men jeg har ingen oplysninger om herredfogeder hverken før eller efter Hans Nielsen. Sønnen Michel Hansen overtog formentlig faderens gård i Frølund, men omtales på intet tidspunkt som Herredsfoged.  

Er der nogen her i gruppen der kan bidrage med yderligere oplysninger og kilder omkring Herredsfogeden Hans Nielsen ?


mvh

Michael Rasmussen,
Viborg.