Hvad er en avlsdriver?

Startet af Annette Damgaard Hansen, 03 Sep 2019 - 23:55

Forrige emne - Næste emne

Annette Damgaard Hansen

Min tipoldefar står nævnt som avlsdriver på Krogsdahl, en Hovedgaard, men hvad ligger der i at være avlsdriver? Og er der forskel på avlsbruger og avlsdriver.

Svarer en avlsdriver til at opdrætte afkom af visse dyr
Svarer en avlsbruger til en jordbruger?

Kan nogen hjælpe?

mvh Annette Damgaard

Ole Westermann

Der er ingen forskel.

mvh Ole

Annette Damgaard Hansen

OK. Det er lykkedes mig at finde følgende:

Avlsbrugere – landmænd i Viborg
En avlsbruger er en landmand, som har sin jorder liggende på bymarken uden for byens grænser, men sin bolig og sine avlsbygninger og stalde liggende i selve byen. Da Viborg var den købstad i Danmarks, som havde den største bymark i Danmark – 3.000 tdr. land agerjord og 6.000 tdr. land overdrev – var der udsædvanligt mange avlsbrugere i Viborg. Derfor blev Viborg ved med at være en bondeby samtidig med, at den op i gennem 1800-tallet fik et stadig stærkere præg af at være en embedsmands- og officersby.

Dette giver dog ikke mening for min ane, der var avlsdriver på  Krogsdahl Gods ved Nr. Felding, der bestemt ikke lå i en købstad.
http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/krogsdal

Men det der er svært at finde ud af er om en avlsdriver primært opdrætter og avler specifikke dyr, eller om han dyrker afgrøder jf. dette

Avls-bruger, en. jordbruger; ejer af et avlsbrug. VSO. Han var en dygtig Avlsbruger. Hauch.V.4. min Nabo . . der er Vognmand og Avlsbruger. Schand.F.68. +  (jf. -brugende S )
om jordbruger i en købstad.
https://sproget.dk/lookup?SearchableText=avlsbruger


Annette Damgaard Hansen

Tak for links Ole Westermann

Det er pudsigt at avlsbruger eller -driver ifølge samtlige links knytter sig til jordbrug.
Jordbrug betyder jo at bruge jorden, som middel til at fremstille fødevarer. ´

Avl dækker jo normalt både planter og dyr.

Faktisk troede jeg, at avlsdrivere arbejdede med avl/opdræt af dyr, men det gør de jo så ikke.

m.v.h. Annette


Ole Westermann

Før i tiden havde langt de fleste gårdmænd også husdyr, som de avlede på samtidig med planteavlen.
Det var kun ganske få, som drev jordbrug alene. Det var jo også nødvendigt med trækdyr til plov og harve, fortrinsvis heste, men også stude blev i stort tal anvendt hertil.

Annette Damgaard Hansen

#6
Hej igen Ole

Tak for indlæg. Den ane der er tale om er en tipoldefar, Knud Olesen Gade, der levede mellem 1807 og 1887 og var avlsdriver på Krogsdal ved Holstebro. Jeg tror, der både har været jordbrug og dyrehold dengang.

Han købte en mindre gård kaldet Staushede, der tidligere havde hørt til Krogsdal, og som hans datter og svigersøn, mine oldeforældre, overtog efter ham. Min oldefar var hestehandler og landmand. Det er grunden til, at jeg vil finde ud af, om Knud Olesen Gade eventuelt har haft med avl af heste at gøre - eller om min oldefar Christen Michael Pedersen Gade selv er startet op. men nu ved jeg, at avlsdriver nok har mere med jordbrug at gøre.

Krogsdal ejes i dag af Jørgen og Ulla Tørnæs.

v.h.
Annette

Ole Westermann

Hej Annette

Skifterne giver jo et glimrende indtryk af mængden af de forskellige dyrearter samt landbrugsredskaber på gården, i hvert fald på det tidspunkt, hvor skiftet foretages.

grethe jensen

har du set om du kan finde noget om dine forfaedre paa http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/
(jeg har fundet en del om en forfar som havde hingste)
Mvh GJ

Annette Damgaard Hansen

Hej Grethe.

Tak for link. Jeg finder en del om min oldefar Chr. Gade i Fleding, der både er dommer i forbindelse med heste og vinder priser, men ikke min tipoldefar Knud Olesen Gade. Men det, jeg finder, giver til gengæld svar på, det jeg ville finde ud af.

Jeg har længe tænkt, at mine bedsteforældre, der kom fra pænt forskellige miljøer, har truffet hinanden gennem fædrenes fællesinteresse for heste, men der er ingen overleveringer om det, så jeg overvejede om min tipoldefar Knud allerede havde arbejdet med heste som avlsdriver, så han og svigersønnen havde formået at skabe sig et rennomé i Holstebro-egnen, siden min anden oldefar, der var fremme i skoene med nytænkning inden for landbrug og i øvrigt kom af velrenommeret familie, valgte at "skænke" to af sine sønner til Felding hestehandleren i to døtre. Og det var så mit held.

Den ene oldefar var født til at arve hovedgården Lergrav i Aulum, hvor han avlede Belgier-hingste. Den anden var af samme slægt, som Jeppe Aakjær, og overtog sin svigerfars gård i Nørre Felding, hvor han solgt heste.

Gennem mediastream, kan jeg nu se, at de begge figurerer som vindere under samme hestekonkurrence, men i forskellige kategorier, så det ser ud til, at min teori, om at hestene førte dem og deres børn sammen, kan holde stik.

V.H. Annette



Hans Mikkelsen

Lergrav er beskrevet i J.J. Hansen 'Større Danske Landbrug' bind VIII side 173. Hvis du er interesseret kan jeg scanne det til dig.

Venlig hilsen

Hans Mikkelsen

Else Skovbo Jensen

Større danske landbrug er scannet på Slægtsforskernes Bibliotek.
https://bibliotek.dis-danmark.dk


mvh
Else