Hjælp til tydning af borgerskabsansøgning fra 1748

Startet af Jimmi Mysander, 13 Sep 2019 - 13:14

Forrige emne - Næste emne

Jimmi Mysander

Min afdøde fars familie, Stübe, kom som navnet antyder fra Tyskland. Den første Stübe der kom til landet, bosatte sig i Nakskov omkring 1740.

Det var Peiter Heinric Stübe (min direkte ane i 8. generation) født omkring 1717 der som ung og rejselysten, havde efterladt familien i sin fødeby Lübeck, og taget turen til Nakskov, for at starte en ny tilværelse i byens handelsliv.

I jagten på informationer om Peiter Stübe, var jeg forleden var på Rigsarkivet, for at søge i registret over ansøgninger om borgerskaber i Nakskov. Her fandt jeg nedenstående lille perle, som jeg søger hjælp til at tyde.

(Da ansøgningen af borgerskaber ikke ligger på nettet, har jeg taget et billede - jeg håber at linket virker).

Her er hvad jeg har:

Anno 1748 den 10. January da for Raadstuen mødte Peter Stübe, Barnsföd i Lybeck (..) sig, for paa (..) at (..) og for paa (..) at (..) og af Kiöbmands Handel sig at ernære og derpaa aflægge sin Borger Ed.

(....) og derpaa aflagt sin Borger Ed.


Er der nogen der kan læse det manglende og se om jeg fejler i det skrevne?

Med venlig hilsen, Jimmi

https://picee.dk/IMG1511JPG

Peter Kristiansen

M.v.h. Peter Kristiansen

Jimmi Mysander

Kære Peter!

Tak for at gøre mig opmærksom på det. Jeg kan selv se det, men det må være fordi at jeg er opretter. Så jeg har ikke kunne se, at det ikke virkede.

Som det fremgår - med al tydelighed - har jeg ikke så meget forstand på IT. Det ville unægtelig også være nemmere, hvis man kunne vedhæfte billeder i indlæg herinde.

Jeg prøver lige en gang mere.

Jeg vil blive rigtig glad, hvis folk vil give mig besked om hvorvidt det virker.


https://picee.dk/7995-img1495

https://files.fm/u/daqhrave

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Her er et forslag:

Anno 1748 den 10. January, da for
RaadstueRetten mødte Peter Stübe, barne-
fød i Lybeck som begierede? sig her? paa Stedet
at nedsette og af Kiøbmands Handel sig at ernæ-
re, og derpaa aflægge sin Borger Æd (=Ed) hvilken
begiering? effter hans fremviiste Beviises
tilhold af Retten blev tilladt og hand derpaa
aflagde sin Borger Æd.
mvh
Jørgen

Jimmi Mysander

Kære Jørgen!

Modtag en varm og hjertelig tak for din ekspertise.

Jeg var helt bange for at den var for ulæselig, men du knækkede koden.

Tusind tak <3