Har kongen haft dokumentet i hånden?

Startet af Marie Bernard, 14 Sep 2019 - 12:13

Forrige emne - Næste emne

Marie Bernard

Jeg er ofte i skifteretsprotokoller stødt på tekster, der begynder med fx:

'Vi Frederik den Siette, af Guds Naade Konge til Dan-
marks, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten,
Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Giøre vitterligt, at .....'

fortsætter med fx en bevilling til noget

og slutter med:

'Givet paa vort Slott Christiansborg i
Hans kongelige Residentz Stad Kiøbenhavn den .....
Under Vort Signet
       (L.S.)

Efter Hans Kongelige Majestets allernaadigste Befaling.'
og derefter underskrevet (af myndige personer)


Jeg har googlet mig til, at (L.S.) står for Logo Sigilli, segl, og at dette sættes
på kopier af dokumenter på seglets plads.

Det vil interessere mig at vide om klamamsen, indført i protokollen, er en afskrift
af et originalt dokument, som kongen selv har haft hos sig på slottet, besluttet
sig for at give bevillingen og har sat sit stempel under.


Er der nogen af jer dygtige mennesker, som kender svaret?

Venlige hilsner
Marie Bernard



Ole Westermann

Det er afskrifter af et dokument udstedt på slottet og underskrevet af et varierende antal embedsmænd - og i visse tilfælde også underskrevet af kongen personligt. - Men forsynet med kongens segl.

mvh Ole

Ole Westermann

Her https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=274339#274339,52554012 ser du på de følgende opslag
eksempler på originale bevillinger underskrevet af kongen personligt.