Hjælp til tydning af svær tekst fra 1783

Startet af Jimmi Mysander, 19 Sep 2019 - 11:56

Forrige emne - Næste emne

Jimmi Mysander

I min søgen efter flere oplysninger om min forfader, Peiter Henrich Stübe, fandt jeg på Rigsarkivet en interessant oplysning i Nakskov Byfogeds protokol over  borgerskabsansøgninger 1783.

Denne protokol er ikke på nettet. Jeg vedhæfter derfor de fotos, jeg tog af siderne i bogen. Jeg har taget 4 billeder, for at få alt med, men 2 af dem er af det samme. (Virker linket ikke, lad mig meget gerne vide det).

Peiter, født i Lübeck 1717, død 1778 i Nakskov fik 8 børn i 2 ægteskaber. Med sin første hustru ( vielse 1751) fik Peiter 1752 en søn, Hans.
Hustruen døde '4de Dagen efter at have gjord Barsel med sin førstfødte Søn'. Peiter blev i 1754 gift igen og blev far til Niels 1755, Maren 1756, Jens 1759, Margrethe 1761, Daniel 1762, Henrike 1764 og Tolle 1766.

I KB Sankt Nikolaj, Nakskov har jeg fundet dåb på alle børnene.

Men i teksten dukker så pludselig en ny søn op, Nikolaj Stübe, som ellers ingen steder er nævnt.

Det har været mig umuligt - selv ved nærlæsning af KB - at finde hans fødsel eller død. Ingen andre steder er han nævnt. Jeg har overhovedet ikke kunnet hitte ham noget sted. Kun her i byfogdens protokol.

Han er et mysterium for mig.

Jeg har tydet:

'Anno 1783 den 17de September (..) for Raadstue Retten Sr. Nikolaj Peter
Stübe, en Sön af afg. Kiöb- og Handelsmand Peter Stübe og barneföd her i
Byen og (..) en (..-)Gaard og (..) Borger Skab(?) so Kiöbmand for paa Stedet at optiene(?) (..) da han (..)

Tager jeg fejl?

Står der ikke 'en Sön af' ?

Og findes der nogen, der kan være mig behjælpelig med at tyde resten af begivenheden i byfogdens protokol? Jeg har siddet med denne tekst i flere dage og må simpelthen bare give op, erkende mine menneskelige begrænsninger og håbe at de altid skarpe og hjælpsomme mennesker herinde, kan hjælpe med at tyde teksten, inden jeg river håret af mig selv.

For dem det lykkes, er der oceaner af kærlighed og grænseløs respekt direkte fra mig <3

https://files.fm/u/kstmtcuy


(Man kan højreklikke på billederne og overføre dem til et bedre program hvis der er behov for det).

Med håb og krydsede fingre,

Jimmi

Lau Michelsen

Jeg læser det meste:

Anno 1783 den 17de Septembr
fremkom for Raadstue Retten Sr.
Nikolaj Peter Stübe, en Sön af afg.
Kiöb- og Handelsm: Peter Stübe og barne-
föd heri Byen og tilkiendegav at han
havde tilforhandlet sig en Eiendoms
Gaard og agtede med Guds Forssyn at dri-
ve nogen Handel med Kiøbmandsskab ske
som Korn Handel, Grove Vare, Gevyrts
og Indenrigske saakaldede hiemmegiorte Va-
re som til Bonde Handel fornemmelig
henhører og begierede desaarsag at maatte
vorde meddelt Borger Skab som Kiöb-
mand for paa Stædet at opgive saadan Han-
deling, da han og efter saadan Borger-
skabs erholdelse agtede at ansøge de
Velærv: befalede Conditioner paa at
handle tillige med Salt og Tobak;
Hvilken Begiering Magist ikke
havde nogen skiellig __ at nægte
Allerhelst da bemk: Sr Stübe i enddel Aar
har opholdt sig paa fremmede Handels
Stæder og der søgt at blive underrettet
om hvad til en grundig Handels __
og Drifft kand udfordre. Og effter
at Magist. paa Embeds Vegne ifølge

de ergangne Anordning havde fore
holdt Reqvirenten at om han i Tiiden
skulde søge at udvide sin Handel med
saadanne Vare som til Kramhan-
del kan henregnes at han da søger at
iagttage hvad den Kongel: Anordn: paa-
byder ved at forsyne sig med saadanne
Vare fra De indenlandske Fabrq. og Ma-
nufactur Væsen og ikke er tilladt at fø-
res eller indføres fra fremmede
Stæder og hvilket han lovede og hvorpaa
han fra Raadstue Retten blev Admi-
teret til Borger Eeds < aflæggelse > som han og < ___ > Aflag-
de.




Mvh
Lau
Mvh
Lau

Jørgen Thue Pedersen

#2
Hej!
Her er mit bud på første billede:

Anno 1783 den 17de Septbr
fremkom for Raadstue Retten Sr.
Nicholaj Peter Stübe, en Søn af afg.
Kiøb- og Handelsm(and) Peter Stübe og barne-
fød her i Byen og tilkiendegav at han
havde tilforhandlet sig en Ejendoms-
gaard og agtede ved Guds Forsyn at dri-
ve nogen Handel med Kiøbmandsskab saa-
som Korn Handel, Grove Vare, Gevy??
og Inden Rigske saakaldede hiem(m)egiorte Va-
re som til Bonde Handel fornemmelig
henhører og begierede desaarsag at nu?
vorde meddeelt Borger Rett som Kiøb-
mand her paa Stedet at drive saadan Han-
del? og, da han og efter saadan Borger-
skabs erholdelse agtede at ansøge de-
allern(aadigst) befalede Conditioner paa at
Handle tillige med Salt og Tobak.
  Hvilken Begiering Magist. ikke
havde nogen skiellig føre? at nægte
allerhelst Da bemt. Sr Stübe i endeel Aar
har opholdt sig paa frem(m)ede handels
Stæder og der søgt at blive underrettet
om hvad til en Grundig Handels ??
og Drifft kand udfordre. Og efter
at Magist. paa Embeds vegne i først?

----
Jeg stopper, da jeg ser at Lau er godt i gang.
Men der stod i hvert fald "drive" og ikke opgive :)








mvh
Jørgen

Jimmi Mysander

Kære Lau og Jørgen!

Tusind tak for jeres input og store kyndighed. Her har jeg bakset med det tekststykke i dagevis, og så kringler I den lige på nogle minutter. Modtag min hjerteligste tak og fulde beundring.

TAK <3

Lau Michelsen

Mvh
Lau