Flagfæding - hvad er det?

Startet af Lis B. Jensen, 28 Aug 2011 - 10:56

Forrige emne - Næste emne

Lis B. Jensen

Hej

Jeg har i denne folketælling stødt på ordet Flagfæding, Hvad laver såden en gut?

Husstand: Svendborg, Sunds, Svendborg Købstad, 1834, 259b/0, Møllergade
Kildenavn, Alder, Køn, Civilstand, Stilling i husstanden, Kildeerhverv,
Christen Ravn, 46, M, Gift, Garver Og Oliemøller,
Margrethe Gotshalk, 53, K, Gift, Kone,
Jørgen Henrik Ravn, 21, M, Ugift, Søn, Handelsbetjent,
Else Marie Ravn, 19, K, Ugift, Datter,
Maren Sofie Ravn, 16, K, Ugift, Datter,
Frederikke Ravn, 11, K, Ugift, Datter,
Else Marie Gotshalk, 38, K, Ugift, Husfaderens Svigerinde,
Nielsine Christine Ravn, 23, K, Ugift, Husjomfru,
Christian Lerke, 14, M, Ugift, Garverlærling,
Steffen Lange, 84, M, Enke(mand), Flagfædning,
m. fl.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Hans Poulsen



Hej Lis

Det må du nok spørge om!

Hvis jeg tager udgangspunktet i at *lave*, *sy*, *fabrikere* kommer jeg til ordet *forfærdige*, og da hjælper ODS.

Se her:

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=forf%C3%A6rdige&search=S%C3%B8g

Jeg tror, at gutten syede eller reparerede (skibs-?)flag i søfartsbyen Svendborg.

Måske løsagtig tale, men så er det ikke første gang, jeg tyr til den slags.

God søndag og venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Lis B. Jensen

Hej Hans

Tak for dit forslag
Det lyder da sandsynligt - og med mandens fremskredne alder var det måske et job han magtede efter et slidsomt liv.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Morten Hovedskov Nielsen

Det kunne også være fra denne betydning

CitatI. Fedde, subst. (ogs. Fiddi, Firre ofl.). (afl. af I. Fed, jf. fsv. fiti, (hør)bundt, sv. og no. dial. fitja, bundt; jf. II. fedde, Feddevave; dial.   den nuværende brug er udviklet af bet.: garn, der er kommet i urede, jf. I. Fed 1 slutn. samt Feilb.​I.283 (u. 2. fidde)) ting, som forholder sig anderledes, end det ser ud til ell. man aabent vil vedgaa; lumskeri, underfundighed olgn. Blæser hun fra den Kant? Saa er der Fiddi ved. Blich.​III.213. Det er en red (dvs.: oprigtig) Karl; der er ingen Fiddi ved ham. MDL. 109. Der var noget Firre ved det. Aakj.​FJ. 50. Fedder. Skjoldb.​PL.12.

Altså han reparerer flag .

Med venlig hilsen

Morten Hovedskov Nielsen
5690 Tommerup

Lis B. Jensen

Hej Morten

Tak for din oplysning - synes det var et underligt ord - men nu har vi forklaringen - takket være dig og Hans
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Egon Hansen

#5
 Er det et opslag på DDA ?
Jeg har set mange "mærkelige" oversættelser i netop disse lister! forunderligt nok selv om oversættelsen skulle være kontrolleret for fejl!
Prøv at se i AO Folketællingslister.
Der skulle vel ikke stå "Fledføring"? alrså en person som, uden at at være i familie med husstanden, er optaget til forsørgelse, mod at aflevere alt hvad personen ejer. og hjælpe til efter evne.
En fledført har ingen rettigheder, ud over ophold efter husstandens velvilje!
I modsætning til en aftægtsmand M/K. som har sin kontragt.
En anden "oversættelse" jeg er stødt på er Ringkøbing amt, Ulfborg 1787, hvor Jens Damgaard er blevet til "Fodermester" istedet for "Podemester", altså gartner!
Mvh Egon Hansen

Lis B. Jensen

Hej Egon

Jeg ved det ikke - jeg undrede mig bare over ordet og har ikke tjjekt originalen.
For mig er det Christen Ravn der er interessant.
Tak for din interesse og hjælp

Lis
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Morten Hovedskov Nielsen

Hej Egon

Før jeg slog op i ordbogen, kiggede jeg selvfølgelig lige på originalen. Bortset fra at Christian Lerke, 14, M, Ugift, Garverlærling, i originalen kun står som Lærling så ser det ud til at den er god nok.  :)

Morten
Med venlig hilsen

Morten Hovedskov Nielsen
5690 Tommerup

Niels Bjøreng

Kan vi få et opslag?

Venlig hilsen
Niels Bjøreng   9400

Morten Hovedskov Nielsen

FT 1834 / Svendborg købstad / Møllegade / OPS 22

Morten
Med venlig hilsen

Morten Hovedskov Nielsen
5690 Tommerup

Niels Bjøreng

#10
Jeg læser Flagfødning.

Jeg er overbevist om, at ordet, som antydet af Egon, må forstås som fledføring- blot med fynsk udtale.

Skriveren har så fået ordet lidt galt i halsen.

Venlig hilsen
Niels

glemt et ord

Niels Bjøreng

Med lidt "ond" vilje kan der også stå Flegfødning, hvilket yderligere underbygger min teori  ;)

Hilsen   Niels

Poul-Erik Langvad

Hej

Det kunne måske også være en lokal altså en der er født i samme flække og så forvansket (flækfødning -> flegfødning) lidt på grund af dialekten.

M.v.h. Poul-Erik

Niels Bjøreng

Den tror jeg ikke på. FT 1834 har ikke fødestedsopgivelser, og Svendborg købstad kan vel næppe betegnes som en flække.

Hilsen   Niels

Poul-Erik Langvad

Hej
Hej

ODS har

II. Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog Flække, en. [ˈflægə] († Flæk. Holb.​Sat.​A2v. sa.​Hh.​I.444. Bagges.​NK.170. HHans.​PD.11). flt. -r. (ænyd. flek(ke) (n.), sv. fläck (m.); laant fra (m)ht. ell. (m)nt. flecke (f.), flek (m.) (nuværende hty. flecken, m., nt. ogs. flecken, n.) ell. holl. vlek (n.); egl. sa. ord som I. Flæk) mindre, købstadagtig bebyggelse (i alm.: uden egentlige købstadrettigheder); "købing". Moth.​F213. store og smaa Stæder og Flekker. Holb. Anh.5. Dette (dvs.: den fornemmere bebyggelse) giør Fridrichsbergs Bye om ikke til en Kiøbstæd, saa dog til en skiøn Flek. EPont.​Atlas.​II.223. De mindre smaa og ubetydelige Stæder kaldes Kjøbstæder eller Flekker. Hallager.42. Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Landsbyer og Flækker (Chr.​VI: byer; 1907: Gaarde og Landsbyer), at kiøbe sig Brød. Marc.6.36. en eller anden liden Residens-Flække i et halvforglemt Fyrstendømme. Drachm.​F.I.347. en Mellemting mellem en Kjøbstad og en Landsby, eller hvad vi nu vilde kalde en Flække. HDahlerup.​Mariager.​(1882).102.

M.v.h. Poul-Erik

Niels Bjøreng

Den henvisning var jeg ikke opmærksom på.

Men hvorfor skulle der i 1834 stå om vores person, at han er født i flækken (Svendborg) ? Hos hvor mange andre står der det?

Jeg holder fast i min teori  ;D

Hilsen   Niels

Arne Feldborg

Jeg skal ikke gøre mig klog på fynsk dialekt - det være sig langt fra. Men jeg læser "Flegfødning", og mandens alder taget i betragtning vil jeg absolut tilslutte mig betydningen "Fledføring" som det mest sandsynlige.

Med den alder ville der ellers have stået "Almisselem", "Slægtning", "Rentier" eller noget andet, ikke et erhverv.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Ivar Kjærgaard

Er der checket i en tidligere folketælling, om der måske stod et andet udtryk for mandens håndtering?

Tællingskommissærer og sprogbrug skifter jo, så der kunne jo stå noget, der kunne associeres til udtrykket.

Ved godt, at der er 33 år til den tidligere, men skomageren blev vel ved sin læst i større udstrækning end i dag.

Hvordan med skifte og indførsel i KB ved død?

Morten Hovedskov Nielsen

Hej Ivar

CitatEr der checket i en tidligere folketælling, om der måske stod et andet udtryk for mandens håndtering?

Tællingskommissærer og sprogbrug skifter jo, så der kunne jo stå noget, der kunne associeres til udtrykket.

Ved godt, at der er 33 år til den tidligere, men skomageren blev vel ved sin læst i større udstrækning end i dag.

Lige nøjagtig i 1801 folketællingen står han som skomager  ;D
Med venlig hilsen

Morten Hovedskov Nielsen
5690 Tommerup

Ivar Kjærgaard

Tjah, så er det vel nu, jeg skal få et anfald af latterkrampe  ;D - det gør jeg så ;)

Ivar Kjærgaard

Prøv lige at ckecke dette link, jeg kan godt få til til at passe på en person der er midt i firserne for næstenm 200 år siden

http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=fledf%C3%B8ring

- og i kopi:

I. Fled-føring, en. [-ˌfø?reɳ] (nu sj.: Flæd-. VSO.II.92. Lund. Ordb.34. Fleg-. Leth.​(1800). jf. (?)sdjy. flækføre. Feilb.​I.311.IV.147). flt. -er ell. (l. br.) -e (Gravl.​KongTjod.​(1921).22). (æda. flætføring; til fledføre; jur., foræld.) person, som (p. gr. af alder, fattigdom olgn.) lader sig optage i en andens husstand (med ret til livsvarigt underhold) mod at opgive raadigheden over sin formue (arveret olgn.). Moth. F131. VSO. TAlgreen-Ussing.​Anm.tilTingsretten.​I.(1825).304. de sindssyge (blev) behandlede . . som Fledføringer i et fattigt Hjem i Sognet. DanmRigHist.​VI1.87. din stakkels Farbroder er ikke bedre end en uselig Fledføring eller Stavkarl. Baud.​KK. 83. Heller ikke Fledføringen er umyndig, men hans Formue tilhører som Helhed Husbonden. Lassen.​AO.135.   uegl. om den, der er i en ynkelig, hjælpeløs tilstand. Den nye Morgen, den nye Ungdoms Sejrstog, fra Leipzig til Frederiksstad, oplevede han (dvs.: krigsinvaliden) kun her i sin Stol, en Fledføring, med stift Ben. Kidde.​J.184.   overf. (jf. -føre slutn.) om den, der har opgivet sin (aandelige) selvstændighed, er (slavisk) afhængig af andre olgn. den Samling af aandelige Fattiglemmer og intellektuelle Fledføringer, som fører det store Ord i Lovgivningsværket her til Lands. VortLand.8/101903.1.sp.4.

Lis B. Jensen

Hej Allesammen

Tak for alle jeres kommentarer - det er da helt utroligt hav et enklet ord kan gøre.  ;)
Jeg har ikke tjekket nogle kilder - jeg undrede mig blot over havd sådan en gut foretog sig - men det har i jo hver især i rigt mål forsøgt at finde frem til.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/