Tvivl om faderskab?

[Aino Hertz]

Hej
Jeg er først nu blevet opmærksom på, at der i min farfars dåbsoplysninger sås tvivl om faderskabet.
Det drejer sig om Robert Villiam Hertz født 12 oktober 1866 i Frederiksberg sogn (opslag 46).

Mine spørgsmål : Hvorfor giver faderen lov til at barnet må bære hans efternavn?
Forældrende er gift og når han benævnes far og der ikke er andre som er udlagt, hvad skal man så med en tilladelse?

Med oplysningen om, at moderen opholdt sig på, hvad jeg gætter er deres fællesadresse 10 måneder før barnet bliver født, er de åbenbart flyttet fra hinanden eller hvad ligger der i den oplysning og hvordan finder man ud af, om der har været en anden inde i billedet? Og hvis der har, hvorfor er navnet så ikke oplyst?

Er der nogen der har et bud?
venlig hilsen
Aino hertz

[Egon Sørensen]

Hej Aino!

Barnet betegnes som uægte, hvis de var gift må du jo have en vielsesdato og år.


Mvh.

Egon Sørensen

[Vagn Altmann]

Mojn Aino,

Jeg læser forældreoplysningerne således:

Ferdinand Hertz,
Arbeidsmand, og
u. F. - Louise
Vilhelmine Speeman?

u. F. forstår jeg som "ugift Fruentimmer"

I bemærkningsfeltet står:

Moderen 39 Aar.

Uægte Barn

Moderen opholdt sig ti-
månedersdagen før
Fødselen hos Slagtermester
Hertz i Schou??gade ???

Slagtermesteren er ikke fader, men måske bedstefader til barnet.

[Aino Hertz]

Mojn Vagn 

Ja det gør ikke forvirringen mindre, fordi parret alledrede har fået en del børn sammen og det ellers kun er det første, der Emilie Hertz født 9 juni 1853 Trinitatis, hvor Ferdinand vedkender sig fader skab. Ved næste barn Theresa Wihelmine Hertz født 24 nov.1854 Frederiksberg ser de tud til at de er blevet gift.

vh Aino

[Aino Hertz]

Hej Egon
Jeg kan se, at mit svar til dig ikke er gået igennem, så jeg prøver igen.

Jeg har ikke kunne finde nogen vielsesdato, men i FT 1880 Vesterbrogade 126 opslag 323 står der at de er gift. Det gør der også ved de andre børns dåbsoplysninger f.eks. søsteren: Olga Charlotte Hertz født 4 april 1864 Frederiksberg. Robert er det yngste barn.

Ved det første barn Emilie Hertz født 9 juni 1853 Trinitatis vedkender Ferdinand faderskab og ved næste barn Thersa Wilhelmine Hertz født 24 nov.1854 Frederiksberg ser det ud til, at de er gift, det fremgår også af FT 1860 1870 o.s.v.

Så det er stadigvæk mærkeligt?
vh Aino

[Aino Hertz]

Hej Egon og Vagn...tak for jeres svar.
Ved endnu engang at gennemgå fødslerne nøje, ser det ud til at der efter Emilie Hertz, som er deres første fælles barn, som Ferdinand vedkender sig faderskabet til, blir født 4 børn: Theresa, 1854, Maria 1856, Herman 1857, Carl 1859, alle hjemmedøbt ( så slipper man jo udenom myndighederne!).
De 3 af dem dør.
Der bliver født yderligere 2 børn Ferdinand og Olga, hvor forældrende blir nævnt som gift og så går det galt med den sidste, måske første gang, at der er en præst/degn, der forlanger dokumentation for brylluppet.
Eller det er mit eget gæt: Der er en grund til, at jeg aldrig har kunne fnde deres bryllup: De er aldrig blevet gift eller måske først efter alle børnene er blevet født.

Moderen får også sit første barn uden for ægteskab med en anden mand og alligevel giver de barnet efternavnet Hertz uden officiel dokunmentation. Senere kan man se, at han tager sin fars efternavn Olesen. Jeg mener, det virker ikke som om Ferdinand og Wilhelmine har taget dokumentationen så højtideligt. Det kan undre, når moderen selv er født af en enlig mor og kender konsekvenserne af at blive kaldt uægte på den tid.

venlig hilsen Aino

[Anne Mortensen]

hjemmedøbt ( så slipper man jo udenom myndighederne!).

Gør man det ?
Fødslen skal jo skrives ind i kirkebogen og hjemmedåb bliver også noteret.
Ligeledes kan barnet blive døbt flere år efter fødslen.

[Egon Sørensen]

Hej Aino!


Emilie født Trinitatis KB 1850- 1853 opslag 360 nr 257 der hedder moderen Theresie Spæthmann.

Ved Vilhelmines fødsel på Frederiksberg KB 1853-1859 opslag 172 nr. 92 hedder moderen også

Theresie.

Så Vilhelmine Louise Spæthmann er muligvis en søster til Theresie, det er et gæt til videre

Undersøgelse.

Der er tale om to forskellige mødre såvidt jeg kan se.

Mvh.

Egon Sørensen

[Egon Sørensen]

Hej!


Theresia kan muligvis findes død i Frederiksberg sogn.


MARIE HERTZ Pedigree
  Female     
   

--------------------------------------------------------------------------------
Event(s):
Birth:  29 MAR 1856   

Christening:  07 APR 1856   Frederiksberg, Kobenhavn, Denmark

Death:  1856   

Burial: 
   

--------------------------------------------------------------------------------
Parents:
  Father:  FERDINAND HERTZ  Family
  Mother:  THERESIA SPETHMANN



Mvh.

Egon Sørensen

[Aino Hertz]

Hej Anne og Egon mange tak for svar.

Først Anne : ja det ved jeg og har også set eksempler på det.
Nej det er ikke helt så bogstaveligt, det jeg mener er, at så er det muligvis en anden procedure, hvor faderen selv går ned og anmelder dåben. De 3 af disse børn er døde og ved dødsfaldende nævnes kun faderens navn, det kunne man jo ikke forestille sig idag. Men hvad mener du er forklaringen ?

Til Egon: Ja moderens navn er langt og det er ikke altid, at de skriver det hele: Theresia Louise Wilhelmine Späthmann ( nogle steder skriver de Speeman ). Hun kommer fra Reinfeldt i Holsteen og har så vidt vides ingen familie med sig til København.
Jeg har børnenes dødsdatoer, det fik jeg vist ikke sagt, men tak alligevel.
Jeg har:
FT 1855 Vesterbro 62 Udenbys Vester kvarter. opslag 407.
FT 1860 Badevej 17 ( Udenbyes Vestre kvarter del1. matr.58.2-94 ulige. opslag 54
FT 1870 Vesterbrogade 81 opslag 142
FT Vesterbrogade 126 opslag 323.

venlig hilsen
Aino

[Peter Bøjesen Jensen]

Først Anne : ja det ved jeg og har også set eksempler på det.
Nej det er ikke helt så bogstaveligt, det jeg mener er, at så er det muligvis en anden procedure, hvor faderen selv går ned og anmelder dåben. De 3 af disse børn er døde og ved dødsfaldende nævnes kun faderens navn, det kunne man jo ikke forestille sig idag. Men hvad mener du er forklaringen ?

Hei Aino.

Bare en lille kommentar til det omkring hjemmedåben.

Tidligere var der en meget høj dødelighed for små børn. Der skulle ikke megen sygdom til før barnet kunne dø. Derfor vil du finde rigtig mange børn, som bliver hjemmedøbt.

Normalt sker dåben i kirken først nogle måneder efter at barnet var født. Hvis man derfor ikke mente, at der kunne være en risiko for, at barnet ville dø, så blev det hjemmedøbt. Man ville jo gerne have at barnet fik et navn inden, at det eventuelt døde.

En hjemmedåb kunne også ske, ved at præsten indfandt sig sig i hjemmet.

Barnet skulle så senere fremføres i kirken.

[Aino Hertz]

Hej Peter.
Tak for din kommentar.
Det er rigtigt, at der var en uhyggelig stor børnedødelighed og at man skal tænke sig ind i en hel anden kultur end den vi har idag og en lidt underlig tanke, at faderen selv kunne døbe børnene.

Spørgsmålet udsprang af, om det var muligt for et par forældre at skjule, at de ikke var gift, når de efterhånden havde fået 8 børn sammen.

venlig hilsen Aino

[Aino Hertz]

Til Anne Mortensen

Jeg kan se, at de sidste 2 børn:
   
Olga Charlotte Hertz født 4-4-1864 Frederiksberg (opslag 206).
Robert Villiam Hertz født 12-10-1866 Frederiksberg (opslag 46).

Ved begge børn opgives den samme mor, men ved Olgas dåb er hun hustru og ved Roberts er hun u.f. ugift fruentimmer.

Da alle børnene står i FT 1870 Vesterbrogade 81 ( opslag 142) på samme adresse, giver det også mening, at alle er børn af samme forældre.

venlig hilsen Aino

[Peter Kristiansen]

M.h.t. hjemmedåb:

Hjemmedåb kan stadig foretages af hvilken som helst person, der selv er døbt, hvis det skønnes at barnet ikke vil overleve. I dag vil man dog som oftest tilkalde en præst, men som sagt, enhver kan gøre det. Ved dåb i kirken vil præsten altid tilspørge forældrene, om barnet er hjemmedøbt. Hvis svaret er ja, så bliver barnet ikke døbt igen, og istedet bliver handlingen en bekræftelse af barnets dåb.

[Aino Hertz]

Hej Peter
Tak for dit bidrag. Det er nu ikke hjemmedåben, som er problmet, men at de samme forældre bliver nævnt som mand og konne ved det ene barns dåb og derefter som ugifte ved det efterfølgende barn.

venlig hilsen Aino

[Anette Eriksen]

Hej Aino,

Jeg fandt dette på fogsgaard.

Louise Vilhelmine Herths
enke
Født: 22-12-1828     Fødested: Reinfeldt  
Død:  03-02-1909     Adresse ved død:   Gasværksvej (Gasvej)   25, 2

Ingen ægtefælle registreret.

Jeg fandt også lige dette i ft 1885:

Der er fundet 1 husstande, der opfylder søgekriterierne
Samtlige personer i husstanden

København, , , Kjøbenhavn Udenbys Vester Kvarter, Frydsvej 14,matr.359 Baghuset Stuen, 14, FT-1885, D3946 
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ferdinand Hertz 60  Gift Huusfader Jordgraver Nykjøbing p F 
Louise Hertz 60  Gift Huusmoder  Holsten


Mange hilsner
Anette Eriksen

[Anette Eriksen]

Hej Aino,

Du finder Vilhelmine Louises død indført i Maria Kirke - AO 1904-1916 - opslag 221. Hun står anført som: ugift, Vilhelmine Louise Spethmann, kaldet Hertz, Gasværksvej 25., 2. sal.

Mange hilsner
Anette Eriksen

[Aino Hertz]

Hej Anette

Mange tak skal du ha.

Det styrker jo sådan set min opfattelse af, at de aldrig blev gift, hvordan pokker de så bar sig ad.


venlig hilsen Aino

[Elizabeth Høilund Buffet]

Hej Aino

Det var måske ikke så ualmindeligt at man lod andre tro at man var gift dengang - "tænk hvad ville naboerne sige - hvis de vidste"

Vi har selv et tilfælde i min slægt hvor min tipoldemor fik tre børn med den samme mand - de blev aldrig gift - men i samtlige FT brugte hun hans efternavn - børnene havde hans Patronym - og hun beskrev sig som enke. I KB blev der ved den ene fødsel først skrevet Hans Andersen og hustru Kirsten - men det var streget over senere med - UGIFT (forresten også i Frederiksberg KB)

Så jeg tror gerne at din Oldemor har levet som min Tipoldemor - kun gift ud af til

Hilsen fra Elizabeth i Vermont (USA)

[Aino Hertz]

Hej Elisabeth (helt fra USA !)

Mange tak for dine oplysninger.
Der har sikkert været mange måder at forsøge at omgåes myndighederne og jeg ved ikke om, de har haft en særlig modstand eller de bare ikke har fået tingene gjort. Men glad for at få at vide, at det måske ikke var fuldstændigt utænkeligt, hvad årsagen så end har været.

Ja hvad naboerne kunne finde på at sige, var også en del af presset dengang, men det hjalp jo sikkert, at de flyttede så ofte og hvem skulle opdage det, andet end præsten, som jo burde bede om at se en vielsesattest?

Ældste søn Carl Heinrich født 16-10-1850 Sct. Petri (opslag 63), som Louise har fået med Ole Damkjaer Olesen, bruger heller ikke sin fars efternavn, før han bliver voksen, hvis man ser i familiens FTer, hedder han Hertz, ligesom alle de andre og man kan senere se, at han får Olesen tilføjet sit efternavn. Hvilket også nogle af hans børn gør, han får 15, så man kan se det i nogle af børnenes dåbsoplysninger f.eks. Knud Eylof Hertz Olesen født 30-6-1897 Sct. Mathæus sogn.

Så der har været en del hemmeligheder i den familie.

Venlig hilsen Aino