Johan kristensen Jensen

Startet af Maria Nellemann, 02 Nov 2010 - 21:04

Forrige emne - Næste emne

Maria Nellemann

Jeg har nu idag fundet frem til min tip-oldefar, som hed Johan Kristiansen Jensen. Dvs jeg har hans navn og datoen for hans barns fødsel. Når jeg søger folketællingerne fra 1870 og frem og i hele Danmark, så kommer der kun eet søgeresultat frem. Nemlig en ung mand på daværende tidspunkt 7 år i 1880. Han er fra Nordjylland, hvilket også stemmer overens med at hans barns og barnebarns fødsel.
Men det hvor jeg kan blive i tvivl er, at hans kone, på tidspunktet på deres barns fødsel i 1900 står som 36 årig. Og Johan Kristensen er altså 9 år yngre end sin hustru...hmm...tror I det kan være ham??

Maria Nellemann

Fra Kollerup hvor min oldefar så også er døbt....så må det da næsten være ikke?

Flemming Willum Petersen

Altså jeg har eksempler fra min slægt på 20 år yngre mænd end konen, og omvendt 30 år yngre koner end mænd.

En stor aldersforskel var bestemt ikke et særsyn, og jeg tror heller ikke set på med samme
forundring som hvis en 56-årig mand fandt sig en 21-årig kone eller en 19-årig pige fandt sig en 42-årig mand i dag.

Dengang handlede det først og fremmest om hvorvidt pigen kunne blive gift med en mand der var i stand til at tage sig af hende, og for manden om at finde en kvinde der kunne føde hans børn.

En aldersforskel på 9 år er altså absolut ikke underligt eller umuliggør at manden kan være din tipoldefar på nogen måde.

En anden ting som jeg ville være mere opmærksom på i din søgning i folketællingerne er en helt anden problemstilling.

Hvis din tipoldefar er døbt Johan Kristiansen Jensen kan han i folketællingerne godt stå som både Johan Jensen, Kristian Jensen, Johan Kristiansen, Johan Christiansen o.s.v. i alle tænkelige former og stavemåder.

Så hvis der fx er en anden Johan Jensen i sognet kan denne person ligeså godt være din tipoldefar.

En god ide vil være at finde din tipoldefars og tipoldemors vielse hvor der vil stå præcis hvor og hvornår din tipoldefar er født, når vi er så langt op i mod nutiden, som vi er.

Jo længere du kommer tilbage, jo større usikkerhed vil der være at tage højde for, men i 1880'erne burde det være muligt at garantere 100% for at du har fundet den rigtige person.
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Maria Nellemann

Jeg synes det er svært at finde vielserne. Nogle gange har jeg været heldig den har været noteret på dåbsattesten.
Hvis ikke er det jo rent gætværk;)

Flemming Willum Petersen

De er jo højst sandsynligt viet i det samme sogn som de får deres første barn i,
eller et af nabosognene.

Rent gætværk - tja, hvad er sandsynligheden for at to par hvor manden og konen begge hedder præcis det samme skulle være viet nogenlunde samtidig i to nabosogne?
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Maria Nellemann

Tænker mere på årstallene;)
Det virker sandsynligt, at det skulle være i det sogn. Det underlige her er blot at ifølge folketællingen fra 1880 er barnet og hans bror fra Lerup sogn (Johan Kristensen Jensen og Jens Madsen Jensen). Børnene skulle henholdvis være 7 år og 5 år i 1880. Ingen af dem kan jeg finde i Lerups kirkebøger.

Randi Overgaard

#6
Prøv at se om du kan bruge dette, FS ledte mig på sporet

IGI Individual Record FamilySearch™ International Genealogical Index v5.0
 Denmark
Search Results  | Download | Print  

--------------------------------------------------------------------------------

   
Maren Kirstine Jensen Pedigree
 Female    
   

--------------------------------------------------------------------------------
Event(s):
Birth:  26 NOV 1893   Torslev By, Torslev, Hjorring, Denmark

Christening:  
Death:  
Burial:  
   

--------------------------------------------------------------------------------
Parents:
 Father:  Johan Christensen Jensen  Family
 Mother:  Birthe Marie Pedersen    
 

--------------------------------------------------------------------------------
Messages:
Record submitted after 1991 by a member of the LDS Church. No additional information is available


Dåben finder du i KB 1892-1898, Torslev sogn, Øster Han, Hjørring
opslag 54, # 14 (forældrene er her ugifte)

Vielsen finder du i samme KB, opslag 137, # 1 (han er født i 1872 og hun i 1863).
Med venlig hilsen
Randi Overgaard

Maria Nellemann

#7
WOW!!!

Tusind tak!!


Maria Nellemann

Det mærkelige er,

At jeg nu finder navnet på en anden mand angivet som Johans far end ham som folketælling oplyser bor på adressen i folketællingen i 1880. Så er der vist en skilsmisse eller et dødsfald inden over.