Danskere på Titanic 1912

Startet af Peter Kyhl, 18 Sep 2011 - 14:56

Forrige emne - Næste emne

Peter Kyhl

I forbindelse med et bogprojekt om danskerne ombord på Titanic søger jeg efterkommere eller andre med kendskab til følgende personer:

1. Nevøer til steward Charles Valdemar Jensen:

Børge Carlo Charles Jensen (1911-?).
Født 7. juni 1911 i København (Elias sogn), døbt 13. august 1911 i Elias kirke.
Aage Kai Valdemar Jensen (1912-?).
Født 5. november 1912 i København.

Drengene var sønner af hovmester Peter Thorvald Jensen og hustru Aase Carla Proftt. Deres far er død før 1921. Ved FT 1921 og 1925 bor de med moderen Stevnsgade 6 i København. Ingen yderligere oplysninger om deres videre skæbne.

2. Halvsøstre til Hans Peter Jensen, 3. klasses passager.

Johanne Pedersen (1901-?).
Født 7. juli 1901 i Kattekilde, Hellerup sogn, Svendborg amt, døbt 11. august 1901 i Hellerup kirke.

Anny Pedersen (1905-?).
Født 9. november 1905 i Kattekilde, Hellerup sogn, Svendborg amt, døbt 3. december 1905 i Hellerup kirke

Pigerne var døtre af husmand Jens Pedersen Dahlstrøm og hustru Karen Marie Nielsine Hansen. Deres fader dør i 1920, hvorefter pigerne og deres mor rejser fra sognet.

3. Søster til Henry Damgaard Hansen, 3. klasses passager.

Agnes Elvine Christine Hansen (1881-?).
Født 21. september 1881 i Lemvig, Ringkøbing amt, døbt 26. september 1881 i Lemvig kirke.

Datter af købmand senere bogholder Marcus Christian Hansen og hustru Ane Marie Christensen.

Familien boede i København men flyttede efter faderens død i 1903 tilbage til Lemvig, Agnes ses ikke viet i Lemvig. Begge Agnes' brødre emigrerede fra Danmark.


Udover ovennævnte personer er jeg interesseret i alle oplysninger om efterkommere eller andre nulevende familiemedlemmer til danskere ombord på Titanic.

Med venlig hilsen

Peter Kyhl, Solrød.