Marinens ruller ca. 1810

Startet af Pernille Lysholdt Holm, 03 Nov 2010 - 21:10

Forrige emne - Næste emne

Pernille Lysholdt Holm

Løjtnant Johansen er udlagt som barnefader 25/2-1810 i Hjademål sogn, Thisted amt.
Som barnefader blev udlagt den i Vixøe med tilliggende Sogn stationerede MaanedsLieutenant Johansen.
Ligeledes står der, at moderen har tjent i Vixøe Sogn, hvor Leiermaalet rimeligvis er begaaet.

Under krigen mod englænderne i 1807-1813 blev kystsejladsen vejledet ved rejsning af sømærker i klitten, og en kystmilits blev opstillet. Som statens tilsynsførende ved korntransporternes (til Norge) tilrettelæggelse og gennemførelse afgav marinen løjtnant Johansen.

Jeg gætter på at Løjtnant Johansen har heddet Lorentz til fornavn, da datteren kommer til at hedde Johanne Christine Lorentzdatter.

Jeg har forgæves ledt efter Løjtnant Johansen i hærens lægdsruller og i marinens i de fleste sogne i nordjylland omkring Vigsø.

Er der nogen, der har en ide om hvor jeg skal lede efter ham? Hvor havde marinen hovedsæde dengang i Nordjylland? Var det i Ålborg, som kan fremgå at arkivmateriale, jeg har set på Rigsarkivet?
Han kan jo have været Sønderjyde eller fra Holsten/Slesvig, men også komme fra Norge.


På forhånd tak!

Pernille Holm

Erik Boysen

Pernille Lysholdt holm

I bogen "Tidskrift for søvæsen 1801-14 er der omtalt 2 x Johansen som månedsløjtnanter
Den ene Henrich Peter Johansen er født på Føhr og døbt den 31-8-1789. Den anden er Martin Poul Johansen * i kbhvn den 1785.
du finder dem også på min hjemmeside http://skippere.dk
H.P. Johansen har blandt andet været stationeret i Thisted.
Martin Poul Johansen har været ved Norges providering i jylland?
Der er en del mere om dem, men nu kan du jo se om det skulle være en af de to.
Du er velkommen tilbage.
Med venlig hilsen
ERIK BOYSEN
www.skippere.dk

OPEN YOUR MIND-USE OPEN SOURCE

Pernille Lysholdt Holm

hej Erik

Tak for svaret. Min Johansen bør nok hedde Lorentz Johansen. På din side Skippere.dk fandt jeg også en i mulig fra Ribe. Jeg vil prøve at følge ham og se,hvor i landet han ender.

Er marinen ruller på samme måde som Lægdsrullerne, at man skal finde dem i rullerne for det sogn, hvor de opholder sig? Eller skal man lede i det sogn, hvor de hører til, er ansat af?

Med venlig hilsen Pernille