Von der Recke

Startet af Bente Jørgensen, 17 Dec 2011 - 05:40

Forrige emne - Næste emne

Bente Jørgensen

Jeg søger fødested/sogn for

Kjeld Ejler von der Recke f. 3/7 1903, men hvor??

Jeg har en anelse om at han bliver borgelig viet i Skibinge i marts 1948 men er ikke sikker op det, men han bliver gift med

Ane Kirstine Johannesen som er født 4/6 1911 på et for mig ukende sted som jeg også er interesseret i at finde.

Er det nogen der evt kan hjælpe.


Hilsen Bente Jørgensen



Birgit Hyltoft

Hej Bente har vist fundet ham født i København Skt. Jakob år 1901-1906 opslag 116, no. 157
Med venlig hilsen Birgit

Bente Jørgensen

Hej Birgit

Det var dog fantastisk, hold da op hvor er du hurtig -

Jeg har ledt temmelig længe efter ham, men var ikke nået til Østerbro området kirkemæssigt endnu.

Tusinde tak, det er ingen tvivl om at han er den ritige.

Mange Hilsner Bente

Birgit Hyltoft

Hej Bente, jeg så i politiets registerblad at han var født i København, derfor starter jeg altid med at lede i skt. kirkerne, da jeg ofte har fundet det jeg har søgt efter i disse kirker,
Jeg har fundet hans far født i skt. Johannes år 1878-1822 opslag 52 no. 281.
håber du kan bruge det.
Rigtig god jul
Birgit

Bente Jørgensen

Tusinde tak Birgit

Jeg skal lige have kikket ekstra på faderen, jeg har lidt tydningsvanskeligheder ved hans dåb.

Hilsen og en rigtig Glædelig Jul til dig

Bente

Leif Starinsky von der Recke Bigler

Hej Bente
Det er godt nok længe siden der sidst er sket noget med Kjeld Eiler og hans far Adolph Frederik von der Recke, men da jeg selv forsker i slægten og har købt en bog hvor alle medlemmer af slægten er udforsket, sender jeg dig lige den side hvor de er nævnt. Men måske har du allerede fundet ud af det du har behov for.

Kjeld Eiler er medlem af den danske linje af slægten med stamfaderen Johan Adolph fra Haus Sohngaardsholm(1787-1861) mens jeg er medlem af hans brors slægt, Haus Minelyst med stamfaderen Peter Blankenberg Prydz von der Recke.

Jeg sender gerne flere sider, men bogen kan købes billigt på Universitätsverlag Winter i Heidelberg og hedder Vom Burgherrn zum Bürger.

Jeg har oversat alt fra von der Recke-slægtens første stamfader fra 1200-tallet og frem til mig selv. Vores linjer deles først ved Dietrich Adolph von der Recke (1735-1816). Hvis du er interesseret, sender jeg dig gerne oversættelsen.

Mange hilsner
Leif
Leif Bigler
Forsker i slægterne Sihm, Vindum, Sejten, Bigler, Boysen, Beckmann, Starinsky, von der Recke m.fl.
Bruger MyHeritage, FamilySearch og Ancestry