Skilsmisse bevilget KBH 1934, hvor finder jeg oplysningerne?

Startet af Jeannie Kristensen, 02 Jan 2012 - 16:26

Forrige emne - Næste emne

Jeannie Kristensen

ENDELIG er jeg lidt i gang igen med slægtsforskning.

Jeg blev lykkelig, da jeg så at AO har lagt KBHs overpræsidiums protokoller ud, men...

Min morfar bliver gift på KBHs rådhus den 20/3-1935.

Ved vielsen står der "skilt ved bevilling af 15/11-1934", men jeg synes ikke at jeg kan finde ham i listerne.

Er der nogen, der kan hjælpe mig på vej? Er registrene ført fra den dato, en "sag" er startet? Jeg synes at jeg har ledt hele 1933 og 1934 igennem- uden held.

Jeg ved heller ikke om hans skilsmissesag er registreret i KBH, da jeg ingen anelse om hvor han blev gift i 1. ægteskab.

Kan jeg evt. finde mere ud fra oplysning ved vielsen i 1935,, ud fra nr. i "Den Myndighed,, der har udstedt Attest om, at Bevislighederne er i Orden, samt Attestens Udstedelsesdato" LJ 1027/35 ?

Jeannie Kristensen

Jesper Skov

Når der ikke står, hvor han er blevet skilt er det jo lidt svært.

Myndigheden, der har "udstedt Attest", er Københavns kommune selv.
Journalnummeret henviser til lysningsjournalen

http://www.starbas.dk/Gruppe.php?Gruppe_ID=118

Jeg tvivler på, at der står flere oplysninger der, men du kan da prøve.



Med venlig hilsen

Jesper Skov

Jeannie Kristensen

Hej Jesper!
Ja det er en mulighed, med lysningsjournalen.

Et eller andet sted, måtte min morfar jo have dokumenteret at han er blevet skilt, så der må være lidt uddybende information.

Jeannie Kristensen

Jeannie Kristensen

Jeg sender min københavnske moster på Stadsarkivet og ser efter i lysningsprotokollen. Der er måske en "sag", som kan findes ud fra lysningsprotokollen, som KAN indeholde en skilsmissebevilgning.

Jeg skriver resultatet, når hun har været der, så andre kan få glæde af "metoden" - eller få at vide, at der ikke var mere at komme efter i lysningsprotokollen.

Jeannie Kristensen

Jeannie Kristensen

Jeg har fundet den - efter 12 år :-) Og det var faktisk på AO

Nu opstår der så et nyt eftersøgningsarbejde, nemlig at finde oplysninger om den kvinde min morfar blev skilt fra.
Hilsen Jeannie

Christian Grøndberg

Citat fra: Jeannie Kristensen Dato 11 Sep 2012 - 15:22
Jeg har fundet den - efter 12 år :-) Og det var faktisk på AO

Nu opstår der så et nyt eftersøgningsarbejde, nemlig at finde oplysninger om den kvinde min morfar blev skilt fra.
Hilsen Jeannie
Hvad har du fundet, og hvordan fandt du frem til deet?

Med venlig hilsen
Christian

Jeannie Kristensen

Ja, hvordan var det nu?

Han var bosat ved skilsmissen i KBH. Det med skilsmissen har jeg fra min morfar og mors borgerlige vielse på KBHs rådhus i 1934. Der står noget med ifølge bevilling et-elller-andet-nr/1934.

Jeg synes at jeg havde kigget alle de relevante journaler igennem på AO, men kunne ikke rigtigt få styr på SJ, AJ, OJ-journaleres ENTYDIGE indhold.

Men for nylig er der lagt en forklaring på det: http://www.sa.dk/ao/andre/KbhOverMere.pdf

Så jeg vidste at jeg skulle kigge i SJ-journaler. Jeg startede med SJ "register til SJ-journal"
for 1934, jeg fandt ham og hans kones navn her og et tal ude til højre

[vedhæfting slettet af admin]

Jeannie Kristensen

Derefter var det "nemt", jeg fandt den del af SJ-journaler fra 1934, som indeholdt side 2356, hvor der var sagen og henvisning til andre journaler også:

[vedhæfting slettet af admin]

Jeannie Kristensen

Ude til højre står der AJ 2520/33, som jeg så finder i AJ-journal for 1933

[vedhæfting slettet af admin]

Jeannie Kristensen

Nu står jeg så tilbage med et spørgsmål:

Kan jeg finde dokumenter på landsarkivet, eller er de makulerede?

Lis B. Jensen

Søg på Daisy under København Overpræsdium - AJ-Sager find År 1933 og de sager hvor nr. 2520 indgår
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Jesper Skov

Du vil ikke kunne forvente at finde alle dokumenterne, men der burde være kopier af skrivelser fra Overpræsidiet og direkte henvendt til Overpræsidiet.

Gør som Lis foreskriver.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Jeannie Kristensen

Tak for hjælpen. De er nu bestilt. Det er første gang jeg har kunne bestille noget igennem Daisy :-)

Lis B. Jensen

Hej Jeannie

Så er der god grund til at tahe turen til Vordingborg d. 20/9-2012 kl. 19.00 - og høre mere om Daisy.

Læs om foredraget på http:www.svoo.dk
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Jeannie Kristensen

ØV!
Fik svar i dag:
Kære Jeannie Kristensen

Angående bestilling(er) i arkivdatabasen Daisy.

Nr. 168124: Københavns Overpræsidium: AJ-sager (1873-1946) 1318: 1933 2489 - 2531

Journalnummer 2520 ses ikke i pakken. Bestillingen afsluttes.


Med venlig hilsen
Statens Arkiver
fjernlånet