Ny viden om Anne og Peter Mikkelsen, Herning.

Startet af Lise Roed Sørensen, 03 Okt 2010 - 16:34

Forrige emne - Næste emne

Lise Roed Sørensen

Anne (måske Anna) Jakobsen blev født den 05.07. 1894 i Hæstrup Sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt.
Hun blev sandsynligvis i Herning gift med Peter (måske Peder) Mikkelsen.
Anne og Peter boede Østre Kirkevej 31, Herning.
De fik 2 børn:
1. Finn Mikkelsen, der må være født omkring 1930. Er vistnok i dag død.
2. Kirsten Mikkelsen, der blev født 3-5 år efter Finn. Kirsten hedder sandsynligvis ikke Mikkelsen i dag, men hvad hedder hun så?
Jeg vil være meget glad for alle oplysninger om familien. Især vil jeg være meget glad for oplysninger, som kan føre til en kontakt til Kirsten eller Finns familie. Svar evt. på en direkte Mail.
Venlig hilsen
Lise Sørensen.
Lise Roed Sørensen

Arne Feldborg

Hvis de er viet i Herning og børnene født der i den periode du nævner kan du finde de præcise oplysninger i kirkebogen for Herning:
http://hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=44&ark=0

Du vil også kunne se om børnene er konfirmeret i Herning.

Arbejdsmand / chauffør Peder Mikkelsen på adressen Østre Kirkevej 31 ses første gang i skattelisterne i 1931/32 og han er der stadigvæk i 1944/45.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Lise Roed Sørensen

Til Arne Feldborg.
Mange tak for dit svar.
Jeg ved nu, at Peter Mikkelsen er født den 27.11.1892, og at han ikke er født i Herning.
Kirsten Mikkelsen er født i Herning den 10.02.1932 og konfirmeret i Herning den 20.10.1946.
Finn har jeg slet ikke kunnet finde noget om. På et billede jeg har, ser det ud, som om han kan være 3-5 år ældre end Kirsten.
Anne og Peter er nok alligevel ikke viet i Herning. Jeg har et fint brudebillede af dem, og på billedet er trykt "K.P.Fløe, Herning". Det kan måske være en fotograf i omegnen af Herning?
Anne og Peter må begge være døde efter 1963.
Men tusind tak for hjælpen, jeg er kommet lidt videre.
Venlig hilsen
Lise Sørensen
Lise Roed Sørensen

Arne Feldborg

Citat fra: Lise Sørensen Dato 05 Okt 2010 - 20:07
Anne og Peter er nok alligevel ikke viet i Herning.

Hvis du har fulgt mit link til Herning kirkebog vil du se der står at de er viet i Gjellerup 08 maj 1924.
http://hammerum-herred.dk/mkort/vis_ny_bog.php?nr=179&dir=518-07a&size=67&ark=0

Det så godt nok en fejl, men hvis du bladrer lidt frem og tilbage i Gjellerup kirkebog vil du se at de er viet dér 08 maj 1923.
http://hammerum-herred.dk/mkort/vis_ny_bog.php?nr=171&dir=515d-04&size=67

Der finder du også deres fødselsdato, fødested og forældre.

Det må være sandsynligt, at de har fået børn (som evt. er døde som små) før Kirsten, enten i Gjellerup eller i Herning.

Kristen Pedersen Fløe var i Esbjerg 1913-17 og i Herning 1917-37.

mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Lise Roed Sørensen

Til Arne Feldborg.
Endnu en gang mange tak for hjælpen. Jeg har nu fundet deres vielse og vil bruge lidt tid på at lede efter evt. børn. Jeg er ret ny i slægtsforskning, så det er dejligt med lidt hjælp. Tak.
Jeg må nok til Viborg en gang for at finde Kirstens bryllup. Hvis jeg skal kunne finde hende i dag, har jeg jo brug for hendes efternavn.
Venlig hilsen
Lise Sørensen 
Lise Roed Sørensen