Deltager i Findland krigen 1939-40

[Tommy Ulrik Andersen]

Hej

Det er måske ikke det rette sted, men så må det gerne flyttes.

Men vi har fået nogle oplysninger omkring et familie medlem som skulle have deltaget i vinterkrigen i Finland 1939-40, om det kun er løse rygter eller der er noget om det kunne være rart at vide, nu er det kommet frem og så vil de nulevende godt vide om det var rigtig.

Er der nogle steder hvor man kan søge på personer.

Har søgt på google og fundet en del bøger som beskriver om de danske der deltog, men ikke nogle hvor der står hvem der var med.  

Håber på hjælp.

Hilsen

Connie og Tommy

[Gustav Jørgensen]

Hej
Her har emnet også været oppe: http://www.ezz.dk/533992-vinterkrigen-i-finland
god jagt
Mvh. Gustav

[Tommy Ulrik Andersen]

Hej Gustav

Vi har selv kikket lidt på det link du henviser til, men der står ikke rigtig noget, men har bestil en af de bøger der henvises til.

Der er laver arkiver for næsten alt, så måske finder der et arkiv over hvem der var afsted selv om de ikke var særlig velset da de kom hjem.

Kan se der er lavet så de finske piger der fik børn med danske mænd har fået lidt undhold, selv om det ikke var meget.

Connie og Tommy

[Gustav Jørgensen]

Hej med jer
Jeg kan ikke slippe opgaven, måske skal vi en tur forbi sverige, jeg vedhæfter svensk søgebase, den er lidt "tung" langsom, men kan være den der prikker hul på Columbusægget. Prøv at søge navnet på jeres slægtning, ellers kom frem med navnet her.
Mvh. Gustav

http://scangen.se/start.htm
http://www.sukuhistoria.fi/sshy/index_sve.htm

[Egon Sørensen]

Hej Tommy!


Du finder ingen register På finlandsfrivillige på Nettet.

Den danske deltagelse i krigen mod russerne var meget begrænset det kan du se i dette link

http://www.b.dk/kultur/danskere-i-den-finske-vinterkrig

Der sikkert et register på Rigsarkivet, men spørg arkivaren hvorledes du finder frem til om

vedkommende har deltaget.

http://www.sa.dk/content/dk/ydelser_og_produkter/servicedeklarationer/sporg_arkivaren


Mvh.

Egon Sørensen

[Tommy Ulrik Andersen]

@ Gustav

Vi har kikke på linkene og den en af dem kan muligvis give noget, skal lige finde ud af om det koster en masse penge at være medlem for at søge oplysninger.

@ Egon

Det første link har vi selv fundet også og der var jo ikke mange, men alle kom vist hjem igen uden skrammer, på en finske siden kan man søge på faldne i de forskellige krige i Finland.

Har skrevet til arkivaren,så må vi se om de måske har noget liggende.

Hvis der kommer noget frem skal vi nok oplyse om det.

Hilsen

Connie og Tommy 

[Gustav Jørgensen]

Hej Conny og Tommy
Har I været forbi: http://books.google.com/?hl=da  jeg søgte Findlandskrigen og kunne se at der er ikke så få bøger udover de vi almindeligvis får frem ved enkel google.
Mvh. Gustav

[Tommy Ulrik Andersen]

Hej Gustav


Vi kikker på det.

Hilsen

Connie og Tommy 

[Jytte & Per Jakobsen]

hej Conni og Tommy
Mange af de danskere som deltog i Findlandskrigen, endte med at gøre tjenste
under nasisterne i den tyske hær.Jeg fandt en slægtning ved at søge i forskellige link om
danske i tysk tjenste.Kan desværre ikke huske hvad den hed.
årsagen til at de ente der var at de ikke
viste at det var en del af deres krontrakt.
venlig hilsen Per

[Tommy Ulrik Andersen]

Hej Per

Vi prøve os frem, har fået at vide på rigsarkivet har man et lille arkiv med personer som der var i Finland 1939-1940, så vi skal rund arkivet og se om vi kan finde ud af om det nu er rigtigt at personer havde være i Finland.

Det er en lille detalje, men det gør den ikke mindre interessant.

Hilsen

Connie og Tommy

[Jens Voigt]

Her http://www.balbo-net.org/danish_pilots.htm kan I se de danskere som var piloter i den finske vinterkrig.
Øverst på siden!

[René Väyrynen]

Hej alle.

Jeg kan se, at det er en gammel tråd. Fandt tilfældigt tråden og læste den igennem. Jeg har selv aner, som deltog i krigene mod Rusland (Vinter- og fortsættelseskrigen). Jeg var derfor nysgerrig om, hvad Tommy Ulrik Andersen fandt på Rigsarkivet?

Håber ligeledes, at du er blevet mere bekendt med de forhold op til, under og efter krigen, som gjorde at det finske folk handlede som de gjorde - og fik hjælp hertil.
Vinterkrigen skabte stor sympati ude i verden. At et stor land som Sovjetunionen angreb et lille "forsvarsløst" land - var som kampen mellem David og Goliat. David får sympatien - og (David)/Finland slog hårdt tilbage mod Sovjetunionen, men måtte i manglen på alt, søge om fred i marts 1940. Grundet sympatien ude i verden drog flere frivillige afsted - i sær fra de nordiske "broder" nationer (Danmark, Sverige og Norge). Omkring 1000 danskerer drog afsted. De nåede dog aldrig (grundet udvidet træning etc.) at komme i kamp - i det krigen nåede at få sin ende. Dog blev én dræbt under sin vagt i Oulu (Nordvestfinland) den 25. januar 1940 (Mads Madsen f. 12 april 1902) da han blev ramt af fragmenter fra et russisk bombardement. Udover dette deltog omtrent 15 personer i det finske flyvevåben med stor deltagelse i krigen. Kan sende en liste med navne, hvis det ønskes (4 af disse blev dræbt/skudt ned).

Af de "Finlandsfrivillige" blev flere senere prominente navne på, hver sin side af krigen/besættelsen herhjemme. Danmark blev besat, imens flere af de Finlandsfrivllige (mig bekendt) stadig ikke var kommet hjem fra Finland endnu.
Flere danskerer søgte i modstandsbevægelsen, hovedesagligt Holger Danske (da den blev oprettet i 1943) da KOPA/BOPA var kommunisternes svar på en dansk modstandsbevægelse og primært besotd af kommunister og "Spaniensfrivillige".
På den anden side søgte flere, frivilligt, og ikke som Per beretter, at det var en del af deres kontrakt, optagelse i Waffen-SS (WSS) og oprettede Frikorps Danmark - med den "Finlandsfrivillige" Schalburg som leder. En af årsagerne til, at mange frivilliget søgte optagelse i Frikorps Danmark/Regiment Nordland/Wiking var den, at de for enhver pris ville bekæmpe kommunismen - som også havde været fjenden som "Finlandsfrivillig".

Under Finlands fortsættelsekrig (1941-1944), hvor Finland kæmpede for, at få gammelt tabt teritorium (Karelen) tilbage, søgte flere danskerer deltagelse igen, selvom sympatien var dalet en smule, da Finland nu kæmpede på Tysk-side. Der deltog dog et antal danskerer frivilligt igen.
De blev formet og oprettet som enhed under fortsættelseskrigen. Det var dog slet ikke samme antal som under vinterkrigen. Det drejede sig om 1 officer, 8 befalingsmænd og 23 soldater. De blev oprettet under 1 bataljon/17 division/55 infanteri regiment, hvor der blev fyldt op med soldater af anden nationalitet også. (Flere enkelt personer deltog også i den finske hær heriblandt piloter og som soldater i de svenske frivillige enheder; eksempelvis Jægerregiment 13. Alt i alt cirka 200 personer) 

Dog var sympatien ikke mindre, end at man oprettede adskellige fonde til økonomisk støtte af Finlands befolkning. Man anser, forhåbentlig stadig, Finland som en brodernation, og selvfølgelig skulle de hjælpes. Også derfor at man modtog omkring 3800 finnebørn i Danmark. Beretter gerne om, hvad et "finnebarn" er, hvis det ønskes.

Håber det satte lidt forståelse for, og besvarede nogle af de spørgsmål, som var stillet ovenstående.
Jeg håber ligeledes, at du har fået svar fra Rigsarkivet. Håber nu bare ikke, at tråden er for forældet.

/ - René   

     
 

[Ib Hansen]

Hej,

Jeg havde en nær slægtning, der deltog i Vinterkrigen. Han deltog iøvrigt i den spanske borgerkrig, men absolut ikke i noget tysk korps - tværtimod tog han aktiv del i modstandskampen.

Mange hilsner
Ib

[René Väyrynen]

Hej Ib Hansen.

Det er en rigtig spændende slægtning du har haft.
DOG finder jeg det utænkeligt, at han både skal have deltaget i Vinterkrigen (i kampen mod kommunismen) og tidligere have deltaget i den spanske borgerkrig (i kampen mod facismen/nationalismen). Selvfølgelig skal jeg ikke benægte, at hver enkel person har haft sit eget grundlag for at drage afsted. Men faktum er, at hvervekontorerne til den spanske borgerkrig var i kommunisternes partisal (fra 1936).
At han skal have været en del af de 500 danskerer, som drog afsted i den spanske borgerkrig - er spændende Danmarkshistorie. At han ligeledes skal være blandt en af de 1000, som drog afsted i kampen mod kommunismen som Finlandsfrivillig - kæmpende for et helt andet sag, finder jeg fascinerene. Så fascinerende at jeg ikke tror, at det kan have været sket. Vil selvfølgelig rigtig gerne se, hvis du har information herom.
Du kan eventuelt sende en email med hans navn (min mail skulle gerne være tilgængelig) og så vil jeg da gerne se, om jeg kan finde information om ham.


Ja, mange spanske frivillige (som jeg skrev i meddelsen oven over denne) deltog i KOPA/BOPA som modstandsfolk.
Mange Finlandsfrivillige (som jeg skrev i meddelsen oven over denne) deltog i modstandsbevægelse - dog på Holger Danskes side - den borgerlige modstandsbevægelse.
Og mange Finlandsfrivillige søgte i tysk tjeneste.

Mange hilsner,
René   

[Ib Hansen]

Hej René,

Tja, hvad skal jeg sige? Uanset hvad er det jeg skriver korrekt. Motiverne kan jo være vidt forskellige - som du ogå selv skriver. Mange danskere kom jo slet ikke i kamp i Finland blandt på grund af sendrægtighed fra danske og svenske myndigheder.

Et af motiverne kunne jo være den nordiske tanke når det drejer sig om Finland og i Spanien kampen mod diktaturet.

Man behøver jo ikke være kommunist for at kæmpe mod diktatur - faktisk tværtom.

Mange hilsner
Ib

[René Väyrynen]

Hej Ib.

Ligger du inde med oplysninger omkring ham? Kan du sende et navn?

Ja, det er fuldstændig korrekt. Og derfor vil jeg ikke benægte det. Men kan jo kun, efter så mange år, tage de oplysninger og faktum, som er tilgængelige. Og alt andet lige, drog cirka 500 danskere afsted i den spanske borgerkrig - for at kæmpe på kommunisternes side. At efterfølgende så bekæmpe kommunismen i den finske vinterkrig, er jo en fantastisk tanke? Tror faktisk end ikke, at jeg er støt på det i historien heller? Så det er jo en utrolig bedrift. 
Det er korrekt, at mange danskere ikke kom i kamp i Finland. Forstår dog ikke helt, hvad du mener med "sendrægtighed" fra de danske og svenske myndigheder?

Mange hilsner,
René   

[Ib Hansen]

Hej igen,

Den officielle danske holdning til hverving af frivillige synes at være ret klar. Justitsministeriet mente således ikke, at der rent juridisk kunne være tvivl om, at hvervningen var en overtrædelse af straffelovens § 128.

I Uleåborg, hvor mange af de frivillige var placeret skønnede den første chef, major Haltiavuori den opfattelse, at den første danske bataljon kunne være klar til afgang i midten af marts. Den nye chef, Tretow-Loof ændrede denne beslutning, blandt på grund af manglende udrustning og metariel, der ikke kom fra Danamrk og Sverige, selv om Sverige faktisk havde lovet den fornødne udrustning.

Dette blot nævnt som et par eksempler, der også fremgår af diverse bøger om Det Danske Finlandskorps. Selv synes jeg, at en af de grundigste bøger om emnet er bogen: I orkanens øje af Jan Ahtola Nielsen.

Mange hilsner
Ib

[Henning Olsen Skjoldager]

Ja, Jan Ahtola Nielsens (JAN) bog, I Orkanens Øje er en grundig beskrivelse af de danske finlandsfrivillige. JAN's konklusion er, at der går en lige linie fra de finlandsfrivillige over Holger Danske og til dannelsen af Hjemmeværnet. De finlandsfrivillige begyndte på noget terrainsport og dannede foreningen Nationalt Værn, det var tænkt som en slags hjemmeværn. Efter befrielsen indgik Nationalt Værn i Hjemmeværnet som en af de største "hjemmeværnsforeninger".
Efter fredsslutningen i Vinterkrigen (marts 1940) rejste de fleste danske frivillige hjem. De resterende ca. 300 dannede Den danske Finlandsbataillon under ledelse af den næstkommanderende Skjoldager (min farfar). De blev sendt til Lovisa ved Den finske Bugt, hvor de forrettede vagttjeneste og fæstningsarbejder. Der opleved de 9. april, som var ved at udløse mytteri (mange ville til Norge og kæmpe). Skjoldager fik beroliget gemytterne til bl.a. Schalburgs fortrydelse. I slutningen af maj 1940 rejste de fleste hjem til Danmark på skibet Arcturus. De ankom til Frihavnen, hvor de måtte aflevere deres finske uniformer og i civilt tøj i smågrupper gå ud i byen.

På billedet ses oberstløjtnant Johan Skjoldager ved afgangen med Arcturus til Danmark.

Johan Skjoldager blev senere korpschef (militær leder) i Nationalt Værn. Som oberstløjtnant i den danske hær blev han taget af Gestapo marts 1944, mistænkt for militær virksomhed, og indsat i først Vestre Fængsel, dernæst Horserødlejren og Frøslevlejren, hvor han opholdt sig indtil befrielsen. Han endte sin militære karriere som oberst i Hjemmeværnet og regionschef for Hjemmeværnsregion VI (København og Nordsjælland).

Henning Olsen Skjoldager

[vedhæfting slettet af admin]

[René Väyrynen]

Hej Ib

Ja, jeg kender godt den daværende officiele danske holdning fra den socialdemokratiske-radikale-regering og deres forsigtighed i forhold til, at Danmark var et neutralt land. Herfor blev det også finansieret af Peter Daell (Grundlæggeren af Daells varehus) - i det Finland ikke havde ressourcerne, og Danmark ikke officielt ville støtte.    

Ja i Oulu, hvor de frivillige modtog en masse træning, blandt andet i krigsførsel i aktisk kulde.
En vurdering er, at kun 25% af de frivillige havde modtaget militærtræning tidligere. Så det har været noget af et arbejde, at få gjort dem "klar til kamp".
Nu har jeg ikke læst den bog, at du nævner af Jan Ahtola Nielsen. Den lyder dog rigtig interessant. Vil jeg straks kigge efter. Men kort læst "Christian Michael Rottbøll - manden bag myten". Jeg har ikke beskæftiget mig meget med de danske frivillige da min slægt kæmpede på finsk side.
Vil dog rigtig gerne vide mere, om de spanske frivillige, som skal have deltaget i vinterkrigen? Har du et navn på din nære slægtning? - eller militær papirer på hans tjeneste, som du eventuelt kan emaile? Du kan jo blot redigere og fjerne navn, hvis du ikke ønsker, at jeg skal se det.

Hej Henning Skjoldager
Det er en interessant ide, med den røde tråd. Men den samme røde tråd kan også findes, med finlandsfrivillige over i de tyske enheder. I sær Frikorps Danmark. Men må absolute læse den bog.
Men ja, var bekendt med, at hjemmeværnet blev oprettet på fundementet af modstandsbevægelsen som et værn mod forsvaret af Danmark.

Ja, var bekendt med, at adskellige danskere blev i Finland og blev sendt til Loviisa. Var også bekendt med, at de fik meddelsen om 9. april under deres tjeneste, dog ikke, at det var tæt på at udvikle sig til myteri. Og at folk ønskede at tage til Norge for, at fortsætte krigen. Ny viden. Tak.
Du har noget at være stolt af i anerne af din farfar, Johan Skjoldager. Imponerende opgave han har haft. Skibet Arcturus blev senere brugt til at fragte mere end de 70.000 finnebørn over vandet mellem Finland og Sverige, hvoraf cirka 3800 blev sendt videre og modtaget i Danmark.

Du skal have tak for dine oplysninger og input Henning. Interessant ny viden.
Tak for billedet!!
 
 

[Henning Olsen Skjoldager]

Hej Renè Väyrynen.
Tak for dit svar. Tænkte på, om du har finske aner?
Jeg er lidt valen omkring det at være "stolt" af sine nærmeste forfædre. Skjoldagers søn, min far, meldte sig til Frikorps Danmark. Min far var således uægteskabelig søn af Skjoldager, ligesom jeg er uægteskabelig søn af SS-eren. Ham er jeg i hvert fald ikke stolt af. Han ligger begravet i Narva. Overvejer at tage til Finland til næste sommer for at besøge Loviisa (undskyld Lovisa er det svenske navn, ikke?) og evt. tage færgen til Estland og finde min fars grav i Narva.
Ja, de fædre, de fædre!?

Jeg har en del billeder fra Finland, som jeg har fundet i hans privatarkiv på Rigsarkivet.

Der er jo også en historie om eventuel officiel dansk finlandsbrigade i juni 1941 efter Tysklands overfald på Sovjetunionen. Derom har Jan Ahtola Nielsen begået en artikel i et historisk tidsskrift. Min farfar havde på foranledning af minister Gunner Larsen givet et overslag over udgifterne hertil, ca. 1 million 1940-kroner. Det blev dog aldrig til noget pga. modstand i regeringen.

Venlig hilsen
Henning Skjoldager
PS. Jeg er for resten medlem af Dansk-Finsk forening.

[René Väyrynen]

Hej Henning Skjoldager.

Selvfølgelig har jeg skrevet en lang meddelse, for så efter at få klikket på en ny linje og ved en fejl ryge væk fra siden og derved slette alt det jeg havde skrevet. Så starter forfra.

Ja, jeg har finske aner. Min bedstefar (f. 1938) var finnebarn og blev sendt hertil under krigen, væk fra rædslerne og madmanglen i Finland. Grundet flere omstændigheder blev han i Danmark hos sine plejeforældre og fik senere dansk statsborgerskab.

Synes det er utrolig spændende, at din farfar har været en historisk person og så megen information findes om ham. Han beskrives jo positivt og værende utrolig dygtig til sit erhverv *1. Dog paradoksalt, at din farfar er anholdt for modstandsaktivitet samt indsat i Frøslevlejreren og her modsat din fader, som har gjort tjeneste og faldet for den tyske hær. Dog kan man sige, at dine forfædre har kæmpet for, hvad de har ment har været det rigtige. Det kan man jo være stolt af. (Dermed dog ikke sagt, at din far behøver at have været ideologisk kæmpende. Men kan have gjort det og set det som værende begyndelsen på sit livs eventyr) Ved du om din far også var en Finlandsfrivillig? (sammen med sin far, din farfar) Er dog ked af, at din far faldt på Østfronten.

Ja Lovisa (ét i) er den svenske måde at stave bynavnet på. Finland er også et utrolig dejligt land, at befinde sig i.
Hvis det er tilfældet, at du overvejer at tage til Finland og efterfølgende tage til Narva, burde du overveje at se nærmere på dette link:
http://www.cultours.dk/rejser/militerhistoriske-rejser/den-finske-vinterkrig/turens-program
Det er netop en militærhistorisk-rejse, som tager dig til Finland, hvor du får berettet om vinter- og fortsættelseskrigen. Herefter bliver du kørt over den finsk-russiske grænse til Mannerheim-linjen og efterfølgende kørt til Estland, hvor man blandt andet overnatter ved Narva og hører om kampene som de danske frivillige tog del i. Rejsen er lidt bekostlig dog. Jeg overvejer selv stærkt at tage med til næste år.

Det er dog fantastisk, at du har fået billeder af din farfar i/fra Finland. Hvor mange var der? Og er det nogen du har fået en kopi af? Det kan være, at jeg en dag skal få taget mig sammen til, at tage til Rigsarkivet.  

Ja, jeg er bekendt med, at man forsøgte at oprette en Finlandsbrigade. Hvis den var blevet oprettet, havde det nok forhindret mange danskere i, at have gjort tjeneste i den tyske hær. Men det er jo selvfølgelig kun gisninger. Og derved måske forhindret, at børn af fædre som gjorde tjeneste i den tyske hær, fik det svært efter befrielsen. Ved ikke om dette var tilfældet for dig?
Jeg er netop på vej på biblioteket for at låne Jan Ahtola Nielsens bog. Så den vil komme til, at bidrage til aftenlæsningen.

Dansk-Finsk Forening? Hvad foretager I jer i denne forening? Kan du beskrive det kort? Vil jeg da absolute se nærmere på. Lyder interessant.

Venlig hilsen,
René

*1
https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/14845/28435

[Eva Morfiadakis]

I går såg jag ett väldigt intressant TV-program om de finska barnen som kom till Sverige under kriget.

Många av dem fick trauman när de skulle sändas tillbaka till Finland. De kände sig dubbelt svikna först av sina finska föräldrar och sen av sina svenska som skickade dem tillbaka. De små barnen hade glömt finskan. De trodde de var svenskar.

Jag vet inte om det går att se programmet från en utländsk dator men det finns säkker på svtplay: www.svt.se

Eva M

[Ib Hansen]

Hej Rene,

Naturligvis har jeg navn og enkelte papirer. Men med din indfaldsvinkel i flere indlæg, hvor du finder det stort set umuligt at folk af idealistiske årsager har ønsket at hjælpe såvel et nordisk broderfolk som spanierne mod diktatur, finder jeg ikke det er særlig frugtbart at videregivegive navne og papirer.

Hovedsagen er vel også, at vedkommende rent faktisk har været begge steder - og senere været modstandsmand. Iøvrigt var han socialdemokrat og ikke på nogen måde kommunist.

Som de fleste nok ved var der i 3o-verne ret store spændinger i fagbevægelsen mellem socialdemokrater og kommunister.

Mange hilsner
Ib

[René Väyrynen]

Hej Ib.

finder jeg ikke det er særlig frugtbart at videregivegive navne og papirer

Nej, men netop derfor vil jeg jo gerne se dem? Jeg er ikke tidligere støt på et sådan eksempel, så netop derfor, er det jo fantastisk at du ligger inde med oplysninger herom. Du kan jo trods alt, fjerne navnet på de dokumenter du skulle have. Det vil jo kun være fantastisk, at få en ny indgangsvinkel. Hvis du altså vel og mærket er interesseret i at oplyse herom. Du virker mere interesseret i, at jeg ikke skal se det? Har på ingen måde haft en forkert indgangsvinkel - har blot taget fat i historiske fakta. Og nu er det ikke fordi det skal gå hen og blive en ny "Aage Trommer fadæse", hvori han i et historiskudlag berettede om, at jernbanesabotagen ikke havde nogen betydning i Danmark, hvilket skabte stor modstand bland tidl. modstandsfolk, fordi han netop tog de historiske fakta som udgangspunkt. Ikke det jeg ønsker. Ønsker blot, at få ny viden om de Finlandsfrivillige. Og har ikke tidligere hørt og eller læst om, at en person skulle have deltaget frivilligt i begge krige.  

Ja, jeg var bekendt med at socialdemokrater og kommunister havde spændinger i mellem sig.
Som jeg skriver, vil jeg ikke benægte det faktum, at det kan være en mulighed at have deltaget begge steder.


Hej Eva Morfiadakis

Du skal have stor tak for, at oplyse om tvprogrammet. Desværre skriver du ikke, hvad programmet hed, så har selv søgt lidt derinde. Hvis det hed(der) "Med adresslapp om halsen" - så kender jeg godt dokumentaren. Den er i øvrigt rigtig, rigtig god, og giver et godt indblik i, hvordan finnebørnene havde det. Ja, mange af dem fik desværre traumer af, at først føle sig "opgivet" af deres biologiske forældre; blive sendt til fremmede mennesker, lære nyt sprog, nye mennesker, og så på ny blive "opgivet" og sendt tilbage til deres rigtige esai (far) og aiti (mor).
Flere af mine slægtninge var finnebørn/krigsbarn, både i Danmark og i Sverige. De har haft svært ved at bearbejde de oplevelser som de har haft.
Du skal have stor tak for, at tilføje beskeden omkring tv-programmet.

     

[Ole Sylvester-Nielsen]

Hej

Jeg har en bog af flyveren Clausen Kaas: Et liv i luften.

Han skriver om sit liv som flyver og som frivillig i Finland i starten af 1940, han omtaler flere frivillige flyvere hvoraf 4 mister livet i kamp og 2 der bliver alvorlig såret.
Et navn han nævner er Mogens Fensboe og da jeg søgte Fensboe på Google fandt jeg blandt andet denne side:
http://www.oocities.org/finnmilpge/fmp_forpilots.html

Der er nævnt 15 danske flyvere, der deltager i vinterkrigen.

Efter fredsslutningen den 13. marts er der ikke brug for frivillige flyvere, så Clausen Kaas og flere andre er tilbage i Danmark 7. april 1940.

Med venlig hilsen Ole

[René Väyrynen]

Hej Ole Sylvester-Nielsen.

Tak for dit oplysende indlæg omkring de Finlandsfrivillige piloter. Interessant læsning af det link du sendt. Kender ikke den omtalte bog, men har tilføjet den til min to-do liste.

Forventer selvfølgelig ikke, at du har læst hele tråden igennem. Men nævner faktisk piloterne i min besked af 22-07-2013 kl 14:42;

.. af fragmenter fra et russisk bombardement. Udover dette deltog omtrent 15 personer i det finske flyvevåben med stor deltagelse i krigen. Kan sende en liste med navne, hvis det ønskes (4 af disse blev dræbt/skudt ned).

Så kender listen med navne fra de 15 Finlandsfrivillige piloter. Men det kan jo sagtens være, at andre ikke gør, og så er linket du sendte, virkelig nyttigt.

Men ved faktisk ikke, om nogen af piloterne blev i Finland? Kan du belyse dette Ole (set ud fra bogen)? Eksempelvis blev mange af de Finlandsfrivillige jo i Finland efter krigen og først vendte hjem til Danmark i juni 1940. 

Tak for linket.
Med venlig hilsen,
René

[René Väyrynen]

Hej Eva Morfiadakis

[...] sendt tilbage til deres rigtige esai (far) og aiti (mor).

Glemte at tilføje, at det selvfølgelig ikke er den rigtige stavemåde. Den ovenstående, er den min bedstefar benyttede i sine breve. Den korrekte er "isä" (far) og äiti (mor).

[Eva Morfiadakis]

Programmet heter så som du säger.

Jag rekommenderar det varmt men vet inte om man kan se det från en icke-svensk computer.

Eva M

[Lars Larsen]

Der findes på Rigsarkivet lister over mandskabet som var i Finland under vinterkrigen, samt andet omkring de danske Finlands frivillige.
Ud af de ca. 1000-1100 der var i Finlands korpset, meldte ca. 150-200 sig til Waffen SS efterfølgende.

Men det kan anbefales at se materialet omkring Finlands bataljonen på arkivet, det er meget spændende.

Og en sidste ting, så kan en tur til Narva helt sikkert anbefales, det er meget spændende at gå rundt derovre i Narva, men nok mere de 3 høje som ligger 15 km fra Narva.
På kirkegården inde i Narva ligger der en del danskere begravet.

[Henning Olsen Skjoldager]

Tillad mig at anbefale en nys udkommen bog om Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen.
Claes Johansen: Finland og den totale krig 1939-45.
Der er ikke så meget om de frivillige. Men den giver et grundigt indblik i krigens gang og forhandlingerne.