Folketællingen 1801 forkert

Startet af Villy M. Sorensen, 17 Nov 2010 - 00:24

Forrige emne - Næste emne

Villy M. Sorensen

Hej,

   
PÅSTAND: I 1801 talte Danmark 1 million mennesker

er der noget nyt i det?
Ja, folketællingen 1801 giver 934 tusind indbyggere ikke 1.000.000.
Er folketællingen forkert? Det korte svar er: Ja.

Det længere svar er, at specielt en del ældre folk i sognene ikke er talt.
Men foruden ældre folk på aftægt er der en del marginale familier, der
ikke er talt, specielt folk i huse med lidt eller ingen jord. I Brande sogn
er således Søren Kierkegaards bedstemor og hendes handicappede
datter Mette ikke talt.
  Den 1. februar 1801 blev folket i Danmark sat i mandtal. I sognene, som var
de vigtigste, blev tællingen udført af sognepræsten, der fra prædikestolen
indkaldte til tælling på en eller flere bestemte dage (se C. s. 3).
  Efter 22 års arbejde med folk før 1814 i Brande sogn er en komplementeret
folketælling 1801 blevet fremlagt, der viser at 65 personer mangler ud over
de 594 talte. Ud af disse 65 skal her kun 60 (10% af befolkningen) bruges
(dem der har en skønnet sandsynlighed over 80% for at være tilstede 1. feb. 1801),
hvor sandsynligheden for deres tilstedeværelse anses for overvældende. Ved
hver af disse, der ses i rød skrift i listerne, angives hvornår de sidst er set i
Brande sogn FØR 1801 og hvornår først EFTER 1801.
  Kilderne til dette er først min egen udskrift af folketællingen 1801, som blev
lavet længe før DDDs. Dernæst en digital udskrift af kirkebogen i Brande
1774 - 1814 (se A), Brande Gårdhistorie (16 hefter à ca. 80 sider), skøder og
skifter. Min udskrift af Folketællingen 1787 er også brugt (se B).
  De fleste af de manglende personer opdages, fordi de er døde kort efter
1801 og må have levet et sted - mest formodet i Brande. 33 ud af de 60 er
forældre til familien i en gård eller et hus, dette er angivet i listerne. Disse
forældre er på aftægt.
  Men der er hele familier, der mangler, ialt fem: Maren Larsdatter, Søren
Kierkegaards bedstemor (2 Personer), Peder Madsen Skræder (3), Christen
Pedersen Bjerre (2), Christen Pedersen Brejl (2) og Lars Christensen Bundgård (3).
  En søster til konen i en gård - Maren Pallesdatter - får et barn uden for
ægteskab seks uger efter folketællingen og regnes her med som boende i gården.
  Usædvanligt findes også to børn der ikke er talte, den ene ikke
overraskende i en familie der heller ikke er talt, men den anden - Peder Nielsen i
Store Sandfeld - er fire år og anses at have været hjemme og er senere konfirmeret
af Store Sandfeld, han er ikke set i andre folketællinger 1801 i nabosognene, han
anses for glemt i Brande, men kunne muligvis være plejebarn i et andet sogn.
  Et skifte fra 1803 i Snejbjerg nævner Ane Jensdatter i Brandlund, som dør der 1805,
og hendes datter Anne Lauridsdatter. En anden datter Maren er indsidder i Brandlund
og med i folketællingen. En tredje datter Else er gift med Christen Sørensen Hjuler i Tarp i
Brande og nævnt i folketællingen. Det er lidt usædvanligt, at kunne identificere folk på den
måde fra et skifte.
  Den nemmeste måde at se de glemte - eller de ikke talte - er i følgende link.
Den anden overskrift over tabellen fra venstre side er et "%"-tegn (se billedet
nedenfor, ved siden af %-tegnet viser en blå pil nedad). Klik på det
to gange så er spalten sorteret nedstigende for de folk der ikke er talt, tallet er
mit skøn for sandsynligheden (sikker er 100%). De første 65 folk er i rød skrift, fordi
de er tilføjet til folketællingen, linierne i sort skrift er kildedata direkte fra folketællingen.

http://www.nørvang-herred.dk/brande/folketal/b-ft1801SORT.htm

  Hvis man sorterer nedstigende på alder (spalten "Ald." to klik), ser man at de 15
ældste i Brande sogn slet ikke er talt. Otte af disse er 80 -85 år, syv er 76 - 79 år.
Der er elleve 70 - 75 år. Dvs. aldersfordelingen bliver helt ændret. Der er fx ingen talt
over 76 år. Der er kun seks ikke talte mellem 1 - 39 år. Fem mellem 40 og 50 år.
Femten mellem 51 og 60 år.



HYPOTESE:
Befolkningen i andre sogne har en lignende aldersstruktur som i Brande sogn.

Hvis hypotesen stemmer, så kan man se på aldersfordelingen i andre sogne,
som hvis den passer med den originale folketælling i Brande ville betyde, at disse
vel som Brande sogn er talt med store udeladelser i retning af 10% for lidt.
  Hvis aldersfordelingen passer med den kompletterede folketælling i Brande, ville
dette betyde, at disse sogne er talt uden store udeladelser. Eller aldersfordelingen
kan være et sted derimellem.
  Jeg har ikke kunnet finde den komplette folketælling 1801 på nettet, hvor man
kunne bestemme aldersfordelingen per sogn. Artiklerne om denne folketælling lyder
som om en sådan 'resource', som det nu kaldes på dansk, skulle findes.

FORELØBIG ANTAGELSE:
Et lignende antal folk - 10% - er ikke talt i andre sogne. Der er i 1801 talt
726.000 personer i sognene (uden byer og købstæder). 10% er ialt 72.600 mere
end de talte 934.000 eller tilsammen lige godt 1 million. Dette er påstanden
i overskriften.

Ole Degns forklaring (se B s. 6):

CitatAlligevel har ved de to første folketællinger uvilje mod registrering som skatteyder medført en mistænksomhed, der menes at have påvirket resultatet af tællingerne.

kan ikke bekræftes. Det er derimod gamle og folk på randen af økonomien, der
ikke tælles.  Hans Jørgen Marker nævner følgende (se D):

CitatBenny Brinck har påvist en manko på en tredjedel af personerne på Fur med en overvægt af fattige fiskere og yngre personer. Dette nuanceres af Tommy P. Christensen, som påviser en god registrering af fiskerbefolkningen i to fiskerlejer på Falster. Endelig har Musse Beck påvist, at folketællingslisterne mangler over halvdelen af personerne fra Mandø i 1801.

Marker sammenligner tallene for mange sogne etc. mellem 1787, 1801 og 1834. Dette er
imidlertid ikke kildeforskning med brug af andre kilder og siger ikke direkte noget om
tællekvaliteten i 1801. Hans konklusion

CitatOverordnet set synes folketællingen 1801 for landet som helhed at give et anvendeligt befolkningsmål for året. Man skal dog nok være opmærksom på, at der især for mindre afsidesliggende områder kan være større uoverensstemmelser.

synes noget vovet. Man kan måske afskedige Fur og Mandø til afsidesliggende områder,
men Brande sogn ligner mange, mange andre. Fx nævner gårdhistorikeren Ejnar Bjerre
en del gange i Thyregod, et nabosogn til Brande, at en person er der i 1787 men er ikke talt.

  Der er metode i udeladelserne i folketællingerne 1787 og 1801, som deri ligner hinanden.
I 1787 viser en lignende udarbejdelse for Brande sogn at der mangler 56 personer, når
man tager dem med en skønnet sandsynlighed 80% for at være tilstede 1. julli 1787 (ellers ialt
65). Se B. Der er talt 581 personer i Brande i 1787.


Venlig Hilsen
Villy M. Sorensen
München


A: Brande Kirkebog: http://www.nørvang-herred.dk/brande/kirkebog/komtKirke.htm
B: Kompleteret folketælling i Brande 1787: http://www.nørvang-herred.dk/brande/folketal/b-ft1787SORT.htm
C: Ole Degn "Folketællingen 1801 og andre folketællinger" i Metode & Data nr. 84 2001: 1.  ddd.dda.dk/ddakatalog/mogd/md84.pdf
D: Hans Jørgen Marker: "Klargøringen af folketællingen 1801" i Metode & Data nr. 92 2006 s. 19 - 32. ddd.dda.dk/ddakatalog/mogd/md92.pdf
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk