Hvor kom Jørgen Alexander Lohmann fra? - og fru Cathrine Treschow Samuel

Startet af Lis Klarskov Jensen, 06 Okt 2010 - 21:07

Forrige emne - Næste emne

Lis Klarskov Jensen

Hej Gitte

Det ser ud til at det er brugbart at bruge navnene Laurentius/Lorentz som f.eks. her på en næsten samtidig (min Humble-Fabricius slægt i Norge):

Laurentius ‎(Lorentz)‎ Fabricius  

Fornavn: Laurentius ‎(Lorentz)‎
Efternavn: Fabricius
Født: 5 marts 1688
Død: 22 december 1753 ‎(Alder 65)‎
http://www.genealogy.fabricius-slaegt.dk/individual.php?pid=I44&ged=tonder-l%C3%B8jt.ged


Dit seneste spor ser ud til at være værd at undersøge nærmere. Du kunne måske hente nogle flere spor i en historiebog om Odense eller Haarslev sogn? Er barnet døbt i Haarslev kirke?

Der er også et spor om, at faderen er rytter, hvervet soldat. Måske kan du finde noget interessant i litteraturlisten i "Geworbene krigskarle" Hvervede soldater i Danmark 1774-1803, af Karsten Skjold Petersen, 2002.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

Hej på tråden

Lidt om Eggers-Loumand sagaen

Jeg sidder stadig og arbejder med Eggers-Loumand slægten fra Holbæk, som kan ses her på tråden ovenfor.

En opsummering af navn og familieforhold: Maren Sørensdatter hed Loumand
1. Maren Sørensdatter var datter af Søren Jensen og Maren Pedersdatter på Hellestrup (iflg. ægtemand Johan Eggers til Danske Kancelli)

2. Peder Loumand, født 3. febr. 1661, var søn af Søren Jensen Loumand til Hellestrup og Maren Pedersdatter iflg. gravsten, Lellinge kirke. 

Altså har Nationalmuseet ret i, at Johan Eggers hustru hed Marie (eller Maren) Sørensdatter Loumand.
Brødrene har også været nævnt her, men desværre kniber det med kirkebøgerne.

Nyt om Søren Jensen Loumand, der døde den 5. juli 1675 (2 år efter sin hustru) og blev begravet den 15. juli 1675 iflg. kirkebogen.
Præsten oplyser ikke noget nærmere om dødsfaldet, men det gør Nygaard derimod: "Søren Jensen ombragte sig selv." Flere oplysninger i Danske Kancelli, henlagte sager 24.5.1676.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

Hej

Lidt Lohman/Loumand:

Hans Peder Lohman, skrædersvend, Trinit. 14.07.1724 ~ Sara Rebecca Henriksdatter.

Diderik Loumand, kokkesvend, Trinit. 23.10.1721 ~ Birgitte Rasmusdatter.

Henrik Loumand, lakej, Holmens 07.01.1722 ~ Mette Rasmusdatter.

Kilde: Holger Malling (Kbh. vielser 1720-24)
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej Regelsen

Diderik og Henrik Loumand ser i hvert fald spændende ud. De må indtil videre blive hvor de er, men kan blive gode at have i reserve. :)

Tak for tippet.


Mere om Loumand-Gregers sagaen

Vedr. # 961 på https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,328.msg434745.html#msg434745
CitatJens Kaalunds gravskrift forkyndte at han "hafde faaet Livet 1663 af Høyfornemme Forældre". Faderen den "Velærværdige og Høylærde Hr. Jens Kaalund, Proust udi Biæverskov Herred og Sognepræst for Herfølge og Sæder Menigheder og Moderen af de ældgamle Mules Adelige Stamme Birgitte Mule". Han blev "opdraget i Kiøbenhaun i hans Morbroders Velbyrdige Etatz – og Justitz – raad Wilhelm Mules Huus" og ægtede 1697 "den ædeldydige Else Marie Eggers og Bryllupet blev fuldbyrdet hos Velbyrdige Etatzraad Poul Eggers i Kiøbenhaun den 20. December, udi hvilket Ægteskab han levede nesten 25 Aar og saae 9 ægte Samling Planter (hvoraf de 6, fiire Sønner og to Døttre med Moderen hans død overlever og besørger) og omsider udi Jersie Præste Gaard d. 30. December Anno 1721 ved en salig Død sluttede sit Liv".
Kilde: http://jersie-skensved.dk/lokalhistorie/praester-i-jersie-1/

Jeg har spurgt Finn Holbek om Jens Kaalunds forældre var Jens Sørensen Kaalund og Cathrine Hieronimus Knoph (i faderens 2. ægteskab) eller var Jens Sørensen Kaalund og Birgitte Mule (i faderens 3. ægteskab)

Og Finn svarede, at
CitatI.flg. DAA 1908 er han af faderens 2. ægteskab. Der nævnes to yngre brødre af 3. ægteskab, som ikke har efterslægt.

Alle i efterslægten har haft interesse i at være af den adelige Mule-slægt, så gravstens inskriptionen bør nok tages med et gran salt.

Måske har Jens Kaalunds efterslægt, der vel har forfattet gravskriften, levet i en familie-skrøne, der er blevet understøttet af dette: "Han blev "opdraget i Kiøbenhaun i hans Morbroders Velbyrdige Etatz – og Justitz – raad Wilhelm Mules Huus".

Spørgsmålet er så, hvor gammel drengen var, da han blev "opdraget" i Wilhelm Mules hus. Finn Holbek oplyser på sin hjemmeside
> at Jens Jensen Kaalund var født omkring 1660,
> at Cathrine Hieronymusdatter Knoph blev gift 1647 (efter første kones død 1646) og døde 1659  (Alder 33 år) bgr. 7 nov. 1659  Skt. Nikolaj Kirke, Køge   [2] Kilden er Slægtsdata, Tom Stryhn.
> at Birgitte Jensdatter Mule blev gift 28 maj 1662

En smule hovedregning viser, at den stakkels dreng ikke kan have haft nogen mor, hvis han blev født i 1660.

Hans gravsten oplyser, at han "hafde faaet Livet 1663 af Høyfornemme Forældre", så hvis han skulle være søn af 2. ægteskab, må han være født i 1659 senest og hvis søn af 3. ægteskab født i 1663 tidligst.

Jf. Finn Holbeks oplysning at der var "to yngre brødre af 3. ægteskab, som ikke har efterslægt." Og at DAA 1908 oplyser, at han var af faderens 2. ægteskab. Dette har jo en vis tyngde.

Jeg har prøvet at kigge i Skt. Nikolaj Kirke, Køge, både i kirken og på kirkegården, men kan umiddelbart ikke finde Cathrine Hieronymusdatter Knophs bgr. 7 nov. 1659 her ???

Men hvor boede familien Kaalund/Knop omkring 1659-1663?

Det er det sædvanlige: man stiller et spørgsmål og finder i stedet flere :)

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

Hej Lis

Hvad med broderen,  Willum Jensen Mule, assessor i Kbh.?
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen


Hej Regelsen

Ja tak, det kunne være rigtig interessant at kigge nærmere på de historiske enkeltheder vedr. "Velbyrdige Etatz – og Justitz – raad Wilhelm Mules Huus", assessor i Kbh.


Også tak til Finn Holbek for oplysninger om Kaalund/Mule-sønnerne:

Birgitte Jensdatter Mule,   f. eft. 1624,   d. 1670  (Alder ~ 45 år) 
Gift 28 maj 1662 
Børn 
  1. Jørgen Jensen Kaalund,   f. maj 1664, Herfølge (Bjæverskov H., Præstø) ,   d. †
  2. Hans Vilhelm Kaalund,   f. dec. 1665, Herfølge (Bjæverskov H., Præstø) ,   d. 1735, København (Copenhagen)   (Alder ~ 69 år)

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I25312&tree=2

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen


Vedr. Jens Sørensen Kaalund og hans hustruer og børn


Jeg har fundet lidt oplysninger i Herfølge kirke, Bjæverskov herred, Præstø amt, hvor Jens Sørensen Kaalund var sognepræst:

Nationalmuseets værk Danmarks Kirker:
H E R F Ø L G E K I R K E
BJEVERSKOV HERRED

I kirken findes epitafie-tavle:

"2) over Sognepræst og Provst Jens Sørensen Kaalund. Tavle, 118 × 92 cm,
af graaspættet, rødbrun Ølandssten med latinsk Indskrift med fordybede Versaler:
»Ioannem Severinum Kaalund, pastorem et præpositum annos <24> ...
conjuges: Elizam Petræam 1 puellæ pulch.
matrem obiit MDCXLVI; Katharinam Hieron
Knoff, x liberorum genetricem: Severini,
Hieron, Christophori, Hieron, Christiani,
Elizæ, Elisabethe, Karinæ, Bertæ et
novissimæ, ob: MDCLIX; Birgittam Mule,
dn. d. Ioannis f: aex qva Ioannes Ioannis
Kaalund et Johannes Wilhelmus Kaalund
............ pater optimus vitæ deposuit personam
MDCLXIX,.....................beati viri vidua
............ verum paucos post menses funeris
mariti rogos complexa esta« (»Jens Sørensen
Kaalund, Sognepræst og Provst i Herfølge i
24 Aar, og Hustruer: 1) Else Pedersdatter,
en yndig Datters Moder, død 1636, 2) Karen,
Hieronymus Knoffs Datter
, Moder til ti
Børn: Søren, Hieronymus,Christoffer, Hieronymus,
Christian, Else, Elisabeth, Karen,
Berte og en yngste Datter, død 1659, 3) Birgitte
Mule, Hr. Dr. Hans' Datter, Moder
til Jens Jensen K. og Jens Vilhelm K..........................
Den udmærkede Fader afgav Livets Rolle
1669 . . . . den salige Mands Enke døde faa
Maaneder efter Ægtefællens Ligfærd«)
8. Til
Tavlen slutter sig Sandstensornamenter: to
volutsvungne Sidevinger, Topstykke med Bruskmaske mellem Slyngværk og
under Fodlisten en firkantet Plade med Kartouche, hvori to malede Vaaben,
det ene med et Anker paa rød Bund og som Hjelmtegn tre Ankre, det andet
med en bladlagt Skraabjælke og som Hjelmtegn Lam med Korsfane. Paa
Siderne af den nederste, firkantede Konsol er malet: BM ISK og CK PP.
Paa Korets Nordvæg. (Sml. Gravsten Nr. 2)."

OOOOO

"Gravsten. 1) Paa Kirkegaarden fandtes 1832 og findes endnu Brudstykker
af en Gravsten med Randmajuskeler: MCCCXL (1340)9.
2) over samme Personer som Epitaf Nr. 2. Tværs over Stenen løber et Reliefbælte
med tre Vaabenskjolde, holdt af fire Engle, hvoraf de to ydre blæser i
Basun, Mærkerne er: 1. omvendt Anker og som Hjelmtegn tre Ankre om en
Kugle, over Skjoldet E P D , Kaalunds første Hustru Else Pedersdatter;
2. Dobbelt-Anker og som Hjelmtegn Kranie, ISC (Jens Sørensen Caalund);
3. Skraabjælke og Hjelmtegn: Lam med
Fane, CHK (sammes anden Hustru
Catarine Hieronimusdatter Knoff). Under
disse Skjolde er senere indhugget
et mindre, rimeligvis den tredje Hustrus,
Birgitte Mule, og i Bæltet ses
desuden Svøbelsesbarn, Timeglas og
krydslagte Knogler. En Reliefversalindskrift
paa Stenens øvre Del er
næsten fuldstændig udslidt. 146 ×
227 cm. Nu opsat ved Korets Nordvæg."

..........

K I L D E R O G H E N V I S N I N G E R
Inventarium 1588, afskrevet o. 1600, Ny kgl. Saml. 754, Fol., 268 v. — Vallø Kirkes
Bog (fra Oluf Rosensparres Tid), i Vallø Stiftsarkiv. — Kaldsbog 1585—1695 (LA)
med Inventarium fra o. 1590. — Kirkebog 1723—75, med Inventarium 1723 (LA). —
Kirkesynsbog 1862—1924 (ved Embedet). — Præsteindberetninger 1755 (NM), 1759
(LA), 1772 (NM). — Museumsbeskrivelser af Sophus Müller og Erik Schiødte 1875,
Mogens Clemmensen og Poul Nørlund 1914, C. A. Jensen 1916. Revideret af C. A. J.
og V. H. 1932. — Høyens Notebog XI, 1832, 13—14. — A. Petersen: Vallø, S. 322.
1 Kanc. Brevb. 27. Maj, 21. Aug. 1587. 2 Tryggevælde Lensregnskab (RA). 3 Kronens
Skøder. I, 334. 4 S. R. D. IV, 511. Uldall 186 Fol. I, 41 (ej nævnt i Schmidt:
Helligkilder). 5 Løffler: Romanske Kirkebygninger. S. 140. 6 Tegning af J. Kornerup
1885 (NM). 7 Østsjæll. Aarb. 1910, 71. 8 Marm. Dan. I, 209; Dän. Bibl. II, 46; Lund
Da. mal. Portrætter IX, 151 med Billede; KhS. 4. R. III, 639 f..
9 Høyens Notebog.
Fig. 16.

Kilde: http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Praestoe_0272-0287.pdf

Jeg har ikke checket oplysningerne yderligere. Den latinske oversættelse af "Ioannes Ioannis
Kaalund" som "Jens Jensen Kaalund" og ikke som "Jørgen" kan være problematisk, men man ser derimod forgæves efter "Jens Jensen Kaalund" som barn af Catarine Hieronimusdatter Knoff.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

Hej Lis

Th. Hauch-Fausbøll nævner: Adelsaarbogen 1904, s. 327, hvor hun opføres rigtigt, medens
Adelsaarbogen 1908 og Wibergs Præstehistorie urigtig kalder hende Hansdatter.

(Ved Bryllupet i 1662 blev hun betjent af 3 fungerende Præster!)
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej Regelsen
Mener du at navnet Birgitte Hansdatter Mule som på gravstenen i Herfølge er urigtig ???

Venlig hilsen
Lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

Hej Lis

Nævner kun hvad T.H-F. skrev i 1926!

I øvrigt er der flere Mule-børn end Finn Holbek nævner, se Svend Larsen 2. b. side 62 hvor der er henvisning til Odense Tingbog 08.10.1652

(Willum, Hans, Elisabeth, Mette, Birgitte, Christine, Anne & Barbara).

Vedr. Anne W.dt. død (Thott, 1426, 40 s. 78)

Kaalund fik også en datter: Anne Cathrine, døbt Dominica 1 post Epiph. 1668 i Herfølge.
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen


Hej Regelsen

Vedr. Birgitte Mules fædrene ophav: han hed Jens - ikke Hans

Nationalmuseet har oversat det latinske navn i tavle-teksten  "Ioannis" (her i genitiv) både som Jens og Hans. Og det er der ikke noget galt i. Det latinske navn kan bruges for danske navne: Hans, Jan, Jannick, Jannik, Jens, Johan, Johannes, Jon. 

Men heldigvis var Birgitte Mules far læge og hans navn var "Jens"  (og Nationalmuseets medarbejder har nok ikke checket det nærmere) http://www.7452.dk/jorgensen/hans_mule/hans_mule.pdf

Fra Danmarks Adels Årbog 1904:

"6. Dr. Jens Mule, født 15 sept 1564 i Odense, kom 1575 til Sorø hos sin svoger, Mag. Iver Bertelsen, 1581 til Herlufsholm, 1586 Student, blev 1595 immatr. Ved Universitetet i Padua, 1596 Siena (10), blev 1598 i Basel Dr. Med., 1601 immatr. I Orleans (11), ledsagede 1602 som læge Hertug Hans til Moskov, fik 1603 brev på det efter broderen Laurids ledige Kannikedømme i Oslo (12), 1605 praktiserende læge i Odense, taxeredes 1625 blandt den fynske Adel til 112½ Td. Hk. (13), døde 26 maj 1633, begravet 4 juni 1633; gift første gang 26 maj 1605 i Odense med Else Hansdatter, født 1560, død 30 marts 1623 (gift første gang med Dr. Med. Christoffer Schult, død 1641), alle begravet i St. Knuds Kirke i Odense (14). Børn af dette ægteskab:
a. Elisabeth, død 1678; gift med Konrektor i Odense, Mag. Laurids Hansen, født 1618, død 1652
b. Birgitte, død 1678; gift med sognepræst i Herfølge Hans Sørensen Kaalund." osv........

Men der står her på www.7452.dk, at Birgitte Mule døde 1678, men det må da være 1670, for på epitafie-tavlen nævnes det, at "den salige Mands Enke døde faa Maaneder efter Ægtefællens Ligfærd." og at han "... afgav Livets Rolle 1669..."

Tak for Svend Larsen 2. b. side 62. Og for Anne Cathrine :)

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen


En bid mere om Eggers/Lohmann sagaen: Kaalund-slægten

Det var egentlig ikke planen, men jeg ville lige se lidt om de ældste familie-led. Jeg har kigget lidt i kirkebogen (1657-1701) for Herfølge, Bjæverskov h, Præstø amt efter Jens Jensen Kaalund og hans forældre. Kirkebogen har ikke mange årstal og er derfor vanskelig at navigere i.

Udbyttet var rigtig magert, som forventet, men til gengæld havde jeg en heldig google-søgning, for jeg fandt http://jakobmjensen.dk/family/wordpress/?page_id=51 (som mange af jer nok allerede kender), der har en masse gode informationer om Kaalund-slægten bl.a.

CitatEva Charlotte Nissen: Søren Sejrbos efterslægt Kaalund
Af Eva Charlotte Nissen, 22.maj 2001

Den vigtigste kilde til Kaalund-slægtens historie er stamtavlen i Danmarks Adels årbog 1908 med rettelser 1911. En artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1926 s. 307 af Th. Hauch-Fausbøll: "Den adelige Slægt Kaalunds Oprindelse" beskriver slægtens ældste historie. På grund af de mange præster i familien har S. W. Wibergs "Almindelig dansk Præstehistorie", 1870-73, også været en god, men ikke altid pålidelig kilde. Mere nære kilder er Otto Kaalund-Jørgensens optegnelser og Gudrun Kaalund Jørgensens erindringer (se menuen til venstre).

Det er forbløffende, hvor mange oplysninger man kan hente på de lokale biblioteker, og hvad man kan få ud af...

Det er interessant læsning, som jeg skal studere nærmere.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen


Til dem der står og mangler lidt kirkebogs-dokumentation i Eggers/Lohmann sagaen: Kaalund-slægten

Jens Sørensen Kaalund og Birgitte Jensdatter Mule blev viet den 28. maj 1662 - i Herfølge. En onsdag. Der er flere oplysninger. Tydning modtages gerne  :)
Kirkebogen for 1657-1701 Herfølge, Bjæverskov. Præstø amt. Nyt opslag 40, th.


De fik en søn Hans Wilhelm døbt i 1666 - ikke 1665.
Festo Dom. Reminiscere Jesu Christi. Det var vist 2. søndag i Fasten = 5 søndag før påske? Hvis dette er rigtigt vil det være den 11. marts 1666. Faddere nævnt. Tydning modtages gerne  :)
Kirkebogen for Herfølge 1657-1701, Bjæverskov. Præstø amt. Nyt opslag 73.


Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Anne Ravnskjær

#1063
Hej

I den uautoriserede del af min database (uden kilder) skulle; Dr. Jens Mule, født 15 sept 1564 i Odense, også have været gift (tidligere) med en kvinde ved navn Anne Willumsdatter.

Jeg ved ikke om der er noget om snakken, eller det bare er en and.

mvh

Anne R

PS Tak for linket til familie Jørgensens hjemmeside med Mule listen.

Lis Klarskov Jensen


Hej Anne
Anne Willumsdatter blev første gang gift (14.11.1624) med dr. med. Jens Hansen Mule (hans 2. ægteskab), bror til Jørgen Mule. Hun blev gift 2. gang med Christopher Schultz, også dr. med. og apoteker.

Der står en masse om hende og om Mule-slægten i Svend Larsens "Studier over fynske rådstuearistokrati i det 17de århundrede" bind 1 og 2. Se også tavle XIV i bind 2.

Ja, kilder er gode vejvisere, når det bliver indviklet, kilderne få og uskyldige "slægtsvirus" breder sig. "Tid, sted og anvendelse" som Piet van Deurs sagde  :)

Venlig hilsen
lis 
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

#1065
Eggers/Lohmann sagaen: Kaalund-Mule-slægten

Birgitte Mule og Jens Sørensen Mule fik en søn Jørgen (Jensen Kaalund) i 1664? "3tia ejusdem festi"

Kirkebogen for Herfølge 1657-1701, Bjæverskov. Præstø amt. Nyt (ny fotokopi af kirkebogen) opslag 60, venstre side.

Jørgen skulle iflg. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I72529&tree=2 være død ung.


Tilføjet: Regelsen skriver i #1059
CitatKaalund fik også en datter: Anne Cathrine, døbt Dominica 1 post Epiph. 1668 i Herfølge.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Anne Ravnskjær

Hej Lis

Tak for oplysningerne om Anne Willumsdatter.

I den uautoriserede del kan jeg se, at svigerforældrene Hans Mule og Mette Kottesdatter havde 9 børn: Mikkel (-1599), Maren (1533-1607), Else (1556-1605), Barbara (1560-1591), Laurids (1560-1603), Jørgen (1569-1634), Niels (1574-1616), Marcus (1575-1626) og til sidst Jens (1564-1633).


Det er flere år siden jeg havde; Svend Larsens "Studier over fynske rådstuearistokrati i det 17de århundrede" bind 1 og 2. Se også tavle XIV i bind 2. - i hænderne. Måske skulle jeg bestille den hjem igen


god søndag

Anne R

Brian Willum Petersen

Hej Anne.

Her er et godt eksempel på hvorfor jeg foreløbig har ladet de adeligere dele af slægten ligge. Jeg mener mange af sådanne oplysninger er behæftet med fejl. Kan det virkelig passe at samme kvinde, Mette Kottesdatter har fået børnene Maren og Marcus med 42 års mellemrum? Næppe.

PS: Jeg ved godt du selv kalder det "i den uautoriserede del".

Mvh Brian.

Hej Anne,

Hans Mule og Mette Kottesdatter får i alt 10 børn, 7 sønner og 3 døtre, se min hjemmeside her:

http://birgitfamily.dk/getperson.php?personID=I7577&tree=Birgit

som anført i Wads sedler. Den er der også kopi af på siden. Der henvises til Danmarks Adels Aarbog 1921 og Personalhistorisk Tidsskrift, rk. VI, 6 ff.

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus

Regelsen

Hej

Dansk Kancellis Registranter - Testamenter:

Gert Eggers, ~ Martha Pedersdatter, Test.`s mor lever. Hustruen har 2 sønner af forr. ægteskab.

Værger. Præst Hans Pedersen (Halsen) & byfoged Jørgen Sørensen.
Indl. 3 U.skr. & segl, ægtepagt. Udstedt Rødby 04.10.1686. F.R. 75.

I anden forbindelse: Ellen Christensdatter Mule, dødfødt barn 25.11.1720, Mag. Hans Hansens.
(Sørbyemagle & K.)
Venlig hilsen
regelsen

Anne Ravnskjær

Hej Brian

;) 10 point.

Jeg har dog skrevet forkert. Maren skulle, igen efter den uautoriserede del være født i 1553, men ellers giver jeg dig ret. Det hjælper lidt på biologi siden. Især fordi Mette Marcus datter Kotte skulle være født i 1530. Ikke mere om den sag. Tilbage til Lis's fokus.

mvh
Anne R


Anne Ravnskjær

Hej Birgit

Claus Hansen Mule er sat på listen. Tak.

mvh

Anne R

Hej Anne,

Der er en fejl i en kilde, som anfører hende som datter af Marcus Kotte, jeg kan ikke huske hvilken, men Mette Kotte er datter af Laurids Kotte og Karen Lauridsdatter, se mit link i tidligere indlæg i dag kl. 15:37.

Venlig hilsen

Birgit Djurhuus

Anne Ravnskjær

Hej Birgit

Tak for oplysningen.

Egentligt arbejder jeg ikke direkte med Mule, men de dukker op indimellem. Så du behøver ikke at bruge for meget energi på mig i den forbindelse.

Jeg har været inde og kigge på din hjemmeside. Flot og interessant side. Jeg har sat et bogmærke, så jeg let kan finde tilbage ved behov.

mvh
Anne R

Lis Klarskov Jensen

- Tak til alle for de rare oplysninger! Sidespor kan være nyttige...

Jeg har kigget Herfølge kirkebog igennem et par gange og har endelig fundet en lille notits:

1670, (Dominica Cantate) "Eodem die, begraffuidt Birgitte Mule" - så få var ordene.
Kirkebogen for 1657-1701 Herfølge, Bjæverskov. Præstø amt. Nyt opslag 116, tv ned.

Dominica Cantate 1670 var 4. søndag efter påske, dvs. den 1. maj 1670.



Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen


Vedr. Eggers/Loumand/Kaalund/Mule:

Mon ikke dette kan være Jens Sørensen Kaalunds begravelse?
"den 27 8t H. Jens Søfrenssøn begravffwidt" med noget ulæseligt i højre margin.
Kirkebogen for Herfølge 1657-1701, Bjæverskov. Præstø amt. Nyt opslag 111 th. nederst.

"8t" latin octo for oktober efter den romerske kalender, hvor oktober var den 8. måned.
Jeg fandt denne hjælpsomme side om månedernes navne: http://www.folketimidten.dk/omhellig.htm

Tak til http://www.brigsted.net/stamtrae/816.htm for kilder og gode ting og sager som tydning af tekst af bryllup med Birgitte Mule:"Odennszdagen den 28. Maji 1662 bleff voris Kiere Siæle Sørger Hæderlige och Vellærde mand H. Jenns Sørensen Kaalund vied med sin hierte Kieriste Hustru den ærlige Gudfrygtige oc ærerige Pige Birgitte Jenzd. Mule quod felix faustumque sit NB Mester Morten i Hyllested Prædichede H. Lauritz i Liunge copulerede dennem oc Capellanen H. Christopher Anderzen Mæszede Samme dag". Det har været et større bryllup med 3 fungerende præster. Bruden var også en standsperson, idet hun var datter af dr. med. Jens Mule i Odense, der i 1625 regnedes blandt den fynske adel. Med Birgitte fik han 2 sønner og 1 datter."

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen


(Så har mit Yousee-internet været nede et par timer. De skulle ønske sig et nyt server-system i julegave.)

Vedr. Eggers/Loumand/Kaalund/Mule:
Jens Sørensen Kaalund i Herfølge mistede sin 2. hustru i 1659: "Den sivende Novembris bleff den ærlige oc Gudfrygtige Quinde Catthrine H. Jensis hæderligen begraffuen."

Kirkebogen for Herfølge 1657-1701, Bjæverskov. Præstø amt. Nyt opslag 24 tv. nede.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen


Hej Regelsen

Du skriver i #1059
CitatKaalund fik også en datter: Anne Cathrine, døbt Dominica 1 post Epiph. 1668 i Herfølge.

Jeg har ledt forgæves efter datteren Anne Cathrine - har du et opslagsnr.?

Jeg har også ledt forgæves efter Jens Sørensen Kaalunds søn Jens fødsel o. 1663 i Herfølge kirkebog. Har du fundet noget?
Det nærmeste jeg kan komme  er en oplysning fra 22 post Trinitatis (søndag d. 15. november 1663)
Hvor H. Jensis Amme nomine Ermegaard gik til alters Herfølge kb. nyt opslag 54, såvidt jeg læser det.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen


Vedr. Eggers/Loumand/Kaalund/Mule:

"Feria 3tia [pentecoste] bleff H. Jensis datter døbt og kaldet Berthe" i 1658, dvs. hun blev døbt en onsdag i pinsen.
Kirkebogen for Herfølge 1657-1701, Bjæverskov. Præstø amt. Nyt opslag 15 th. ned.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291