Bjerreby Sogn - hvor er Jeppe?

Startet af Anders M. Petersen, 07 Mar 2012 - 18:22

Forrige emne - Næste emne

Anders M. Petersen

Jeg er kørt fast med en sag, som egentlig burde være let nok!

Jeg leder efter Jeppe Nielsen's dåb og har flg. data:

Han dør i Bjerreby Sogn 19. nov 1828 og angives her til 54 år og født i Bjerreby Sogn.
Han er altså født mellem 20. nov 1773 og 18. nov 1774.

Han bliver gift i 1805 i Bjerreby Kirke, men her står intet om alder eller fødested.

Til gengæld står han i folketællingen for Bjerreby Sogn 1801 som "Jeppe Nielsen 27, Ugift Tjenestekarl".

Nu burde han være nem at finde som døbt i Bjerreby Sogns kirkebøger i årene 1773 eller 1774 - men det er han bare ikke!

Det gør det ikke nemmere at årene 1773 og 1774 er delt over hele tre kirkebøger:


Bjerreby Sogn (Sunds Herred, Tåsinge) kirkebog 1698-1813 burde han stå på opslag 111-114
Bjerreby Sogn (Sunds Herred, Tåsinge) kirkebog 1771-1814 burde han stå på opslag 6-8
Bjerreby Sogn (Sunds Herred, Tåsinge) kirkebog 1698-1776 kunne han også stå omkring opslag 286-291

... men det gør han ikke!?

Er der nogen der kan hjælpe mig med at knække denne nød? Tips til at komme videre modtages gerne!


På forhånd tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Kaare Grodal

#1
Hej Anders

Niels Jeppesens søn fra Ærrøe Jeppe 16 år bliver konfirmeret 1790 Bjerreby 1771-1814 ops 168, så du skal nok til Ærø for at finde ham døbt.

Men DDA giver giver ikke noget godt bud.

Men det skyldes nok at der ikke var nogen FT på Ærø 1787.
Med venlig hilsen
Kaare Grodal
Bonde på Lammefjorden
http://www.grodal.dk/MinSlaegt.htm

Anders M. Petersen

Hej Kaare!

Mange tak for hjælpen!
Jeg plejer ikke at bruge konfirmationerne, men det var så en fejl i dette tilfælde!

Ville gerne kunne sige at jeg allerede havde fundet ham på Ærø, men der er en del sogne og dermed kirkebøger der skal skimmes igennem endnu  ::)

Med venlig hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anders M. Petersen

Et første gennemløb af samtlige kirkebøger fra Ærø for årene 1773-1774 gav ikke nogen gevinst. Nu er flere af dem svært læselige, så jeg må nok afse tid til endnu et forsøg...

Men hvis der er nogen der har et tip til at finde en "Jeppe Nielsen" søn af Niels Jeppesen og født på Ærø 1773 eller 1774, så er jeg lutter øre!

Folketællingerne hjælper - som skrevet nedenfor - ikke  :-[

Med venlig hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anders M. Petersen

Jeg har nu systematisk gennemsøgt samtlige kirkebøger fra Ærø for 1773-1774 for en "Jeppe", men der døbes ikke en eneste Jeppe på Ærø i de år.
Alle aldersangivelser (FT1801, konfirmation, død) peger konsistent på fødeår 1773-1774.

Er der en hjælpsom sjæl, der har et tip til hvordan jeg kan komme videre?

Med venlig hilsen
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Helle Thor Hirschmann

Har du også set efter for Ib Nielsen søn af Niels Ibsen.

Det er en anden mulighed.

Ligesom hvis man har en Erik der bliver væk og der så er en Jerrik. Så er det også en mulighed.
En af mine hed Niels Erichsen, men da han døde hed han Niels Jerricksen - han havde et tilnavn, så den var nem nok.

Jeg har mange Jeppe'r i min familie og de står ofte som Ib og børnene skifter mellem Jepsen, Jeppesen og Ibsen.

;) Helle

Anders M. Petersen

Hej Helle!

Tak for tippet - den havde jeg ikke lige set! Jeg vil tage endnu en rundtur i Ærøs kirkebøger en af de nærmeste dage - resultatet hører du her :-)

Med venlig hilsen og tak
Anders / Andreas
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Anders M. Petersen

En grundig søgning efter Ib / Ibsen eller lignende i alle kirkebøger for perioden gav heller ikke noget resultat  :-\

Jeg må prøve at finde en anden vej - har lidt på fornemmelsen at Jeppe slet ikke er fra Ærø. Jeg har andre steder i min slægtsforskning oplevet at angivelsen af fødested ikke er helt nøjagtig, selvom "Ærø" jo er ret veldefineret - iæsr hvis man bor på Tåsinge!


/ Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Helle Thor Hirschmann

Det er da trist.

Hmm. forfædre leger sommetider gemmeleg.
Måske kan de lide at komme frem og sige BØH!

Har du også ledt efter ham som konfirmeret på Ærø?
Så vidt jeg husker, er de ved at skrive konfirmationerne ind i en stor database derovre.

Har han børn? Har du skrevet fadderne ned og der hvor de kom fra?

Helle :D



Anna Grethe Amkær


Anders M. Petersen

Hej Anna!

Ja - jeg fandt den i går. Imponerende side, men jeg kunne ikke finde "min" Jeppe der.

Men ellers et godt sted at starte, hvis man søger nogen på Ærø - dejligt at have noget søgbart, nu hvor der ikke blev foretaget folketællinger på øen før 1864.

Har tænkt mig at søge på Årø i aften - præsten kan jo have hørt forkert!

/ Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Brian Horst Sørensen

#11
Hej Anders.

Hvor har du læst at han skulle være født i Bjerreby Sogn? Dét står der da ikke noget om ved hans død/begravelse!? Kan det tænkes du har læst forkert?

Jeg fandt dette i folketællingerne:

Svendborg, Sallinge, Horne, Bjerne By, , 21a, FT-1787, A7281
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Mads Pedersen 41  gift husbond bonde og gårdbeboer  
Johanne Pedersdatter 48  gift madmoder  
Maren Nielsdatter 20  ugift barn af 1. ægteskab  
Kirsten Nielsdatter 14  - barn af 1. ægteskab  
Jeppe Nielsen 11  - barn af 1. ægteskab  
Peder Pedersen 25  ugift tjenestefolk nat: soldat  
Knud Pedersen 22  ugift tjenestefolk

Denne Jeppe, søn af Niels Ibsen, finder du født i 1774 i Horne, Salling, Svendborg 1684-1814 opslag 296 nr. 4.

vh Brian

Anders M. Petersen

Hej Brian!

Det er en yderst spændende kandidat du har fundet der!

Jeg må indrømme at det ikke er ved begravelsen at jeg havde Bjerreby, men derimod ved vielsen i 1805 (Bjerreby Sogn kirkebog 1771-1814, opslag 124) at Jeppe stod som værende fra "Bierrebÿe", men jeg kan da godt se at det nok bare er det sted han bor på vielsestidspunktet (jf. FT 1801).

Beklager fejlen - jeg skrev mit oprindelige indlæg efter at være gået lidt kold på sagen, men troede jeg havde det hele i frisk erindring.

Til gengæld peger Kaares opdagelse jo mod Ærø, men han kan jo være kommet fra Horne til Tåsinge den vej...

Jeg har dåb af 3 børn i Bjerreby Sogn kirkebog 1814-1825 opslag 33, 37 og 47, men kan ikke lige se nogen gengangere fra din FT blandt fadderne. Jeg mangler dog at søge efter fødsler 1805 - 1817, så der kan dukke noget op her (det er dagens opgave!). Jeg vil jo gerne sikre mig et eller andet "bevis" for at Jeppe fra Bjerne By er den rette - ud over at navn og fødselsår passer ret godt!

Er der nogen kilder der kan hjælpe mig til at sikre at Jeppe fra Bjerne By er den rette? Det er jo lidt nemmere, når præsten eller FT skriver hvilket sogn folk er fra...

Mange tak for hjælpen!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm

Winnie Jepsen

Denne Jeppe Nielsen bor endnu i Bjerne i 1801:

Svendborg, Sallinge, Horne, Bjerne by, , 19a, FT-1801, a7282
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Johanne Pedersdatter 63  enke salig Mads Krogs enke gårdbeboerske 
Jeppe Nielsen 25  ugift hendes søn af 1. ægteskab   
Peder Iversen 29  ugift tjenestefolk gew: soldat 
Peder Nielsen 22  ugift tjenestefolk   
Rasmus Knudsen 11  ugift tjenestefolk   
Maren Mikkelsdatter 25  ugift tjenestefolk   
Johanne Mortensdatter 15  ugift tjenestefolk

Og sandsynligvis også i 1834:

Svendborg, Sallinge, Horne, Bjerne, en gaard, 58, FT-1834, B6372
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jeppe Nielsen 59  Gift  gaardmand 
Kirsten Nielsdatter 54  Gift  hans kone 
Niels Jeppesen 30  Ugift  deres børn 
Niels Jeppesen 29  Ugift  deres børn 
Mads Jeppesen 26  Ugift  deres børn 
Lars Jeppesen 21  Ugift  deres børn 
Jørgen Larsen 16  Ugift  tjenestefolk 
Maren Pedersdatter 19  Ugift  tjenestefolk

Hilsen Winnie

Anders M. Petersen

Hej Winnie!

Tak skal du have - men så er han jo nok ikke den Jeppe der står i Bjerreby FT 1801 :-/

Er der andre der har et bud?

Tak!
Anders
Medlem af DIS / Bruger Legacy 9.0
Mine aner: www.morup-petersen.dk/stamtavle/1.htm