Daniel Sinclair og David Balfour, 2 af Christian IV's skotske skibsbyggermestre

Kim Melchior · 29 Apr 2012 - 18:09

Hej,

Er der nogen der kender noget til disse to skotske skibs bygmestre?

Daniel Sinclair er min 8 x tip oldefar og David Balfour var hans kones stedfader.

Jeg har folgende om Daniel Sinclair:

Daniel Sinklær (Senkeler), "en brav Adelsmand af skotsk Herkomst", blev 1614
Broder i Danske Kompagni og kaldes da Skibbygger; han har altsaa i denne Egenskab været
nogle Aar her i Landet, inden han 2. Jul. 1617 fik Bestalling at være Skibsbygmester paa
lige Konditioner som David Balfour (400 Dlr.). 1619, Jan. var Daniel Sinklær. ved Korsør, hvor Bønder
hjalp ham med at lette Tømmer. S. A. akkorderedes med Daniel Sinklær om i Bleking at bygge et Skib
paa 300 Læster ved Navn Den røde Løve for 14000 Dlr. Herpaa byggede han 28. Jan. 1620-31.
Maj 1622. Endnu 1624 paastod Daniel Sinklær, at han ikke havde faaet alt, hvad der tilkom ham for
Den røde Løve, hvilket dog Kongen "ikke formente", hvorfor H. Vind og J. Munk befaledes at
efterse Kontrakten og dømme i Sagen, under hvilken Holmens Admiral mødte paa Kongens Vegne;
Sagen endte med, at der 23. Feb. 1625 anvistes Daniel Sinklær den resterende Besolding 1). 1623 havde
Kristian IV beset et Sted ved Nakskov, som egnede sig til Skibbyggeri, og havde valgt
Slotsøen dertil; 1624 fik Lensmanden Brev om der at bygge Husrum for Tømmermænd, Smede,
Skriver, Kok, Kældersvend og Mesteren foruden en Smedje, en Naglebod og selve Bankestokken.
Her blev der nu drevet Skibbyggeri 1624-34. 1625 og 34 sendes der en Skibspræst til den ny
opsatte Bygning i Lolland, 1627 nævnes Morten Jakobsen, Skriver ved Skibsbygningen der; og
J. Munk og S. Kaas sættes til at føre Inspektion over Foretagendet. Ligesom D. Balfour fik
Daniel Sinklær 1625 ugenlig Fetalje for 5 Ort imod at undervise Tømmermænd, indgav Betænkning og
Angivelse om Holmens Lejlighed, fik et skærpet Reglement for sin Embedsførelse, kom i Tvist
med Holmens Chef og modtog Befaling til at holde inde med Stridighederne, indtil Kongen
selv kom hjem. 1628 forhøjedes den ydede Genants Værdi til 6 Ort ugenlig (fra 6. Maj 1625
at regne); 7. Feb. afsluttedes Kontrakt med Daniel Sinklær vor bestilter Skibbygger, om inden
Pinsedag 1629 at bygge to Skibe som Hummeren, 40 Al. lange og 13 Al. brede, for ialt
14000 Dlr.; Tømmeret overlodes Daniel Sinklær af Kongen til Vurderingspris, som afkortedes i
Betalingen. 19. Dec. befaledes han endvidere at fly Haren og Mynden og forsyne dem med en
ny Straakøl etc., hvis det kunde ske i Nakskov. 13. Marts 1631 sluttedes Akkord med Daniel Sinklær
om at bygge et Skib, 50 1/2 Al. i Kølen og med 15 Al. Bjælker, for 9500 Dlr.; Tømmeret,
der laa paa Slotsøen, skulde vurderes og Beløbet afkortes i den akkorderede Sum, og Skibet være færdigt til Pinse 1632. Da samtidigt (1631) Kristoffer Gøje skulde levere Kongen et Krigsskib, bygget i Nedenæs Len, 42 Al. langt, 13 Al. bredt (som De tre Løver), forpligtede han sig til at lade Daniel Sinklær forfærdige Skibet, der skulde være
klart i Avg. 1632. Avg. 1635 befaledes Daniel Sinklær., "vor Skibbygger", ikke at befatte sig med de
københavnske Skibe, der laa i Grønnegaards Havn, indtil Striden om denne Havn var afgjort;
og 22. Sept. sendtes Daniel Sinklær. med Trost til det Sted, hvor Tømmer var at bekomme, tjenlig til
Skibsreparation eller til en eventuel Dokke paa Holmen. Daniel Sinklær døde 7. Okt. 1636 og
begravedes 11. Okt. i Nikolaj Kirke. 1624 blev han viet til Else Villumsdatter, David
Balfours Stifdatter. Han havde Ejendom paa Kristianshavn (Strandgade Nr. 30. 32). Sin
Besolding for 1622-23 havde han faaet udredet i - Salt .

Jakob Ramlau · 29 Apr 2012 - 19:41

Det ser jo ud til at du har fat i H.D.Lind´s: Christian IV og hans Mænd paa Bremerholm -- Citatet om Sinclair er derfra. Balfour faar ogsaa sin Omtale sammesteds -- men den har du nok?
Ellers er den at finde paa www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_4e.html#361
Sammesteds vil man kunde læse om hvordan Jobbet som Chef for Skibsbygggeriet altid endte i Kævl og Kompetancestridigheder -og det blev det ved med. Jeg mener at Henrik Gerner paa Dødslejet tog det Løfte af sine Sønner, at de aldrig skulde blive Fabriksmestre paa Holmen.
Derefter har "Maritim Kontakt 2006" (Vol. 28) fra Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør en Artikel, pp. 95-115 om Christian IV´s Skotske Skibsbygmestre.
Jeg mener at vide at disse Mestre var de første til at benytte egentlige Tegninger, Linie- og Spanterids. Christian IV forordnede derfor at samtlige Skibe skulde bygges efter Tegning og at Tegningen skulde approberes af Mayestaiten.
Men Balfour & Sinclair opfattede vistnok deres Tegninger som deres retmæssige "Forretningshemmelighed" og tog dem med sig.
Da Tegninger ikke altid er lige lette at forstaa for Lægmænd ledsagedes de ofte af en meget smukt udført Model til Forevisning. Det er faktisk Grundlaget for Orlogsmuseets fremragende Modelsamling.
Værftet ved Slotsø ved Nakskov var noget helt specielt: et befæstet Skibsværft. To kraftige Mure/Volde i V-Facon aabnede sig ned mod Vandet til Stabelafløbning, men tjente ellers til at holde fjendtlige Elementer og altfor nysgerrige væk. Spionage mod Skibsbygning var næsten lige saa alvorlig som Spionsatelliter og Raketaffyringsramper. Og Skibsbygmestre var lige saa efterstræbte som Werner von Braun i sin Tid.....dette var Tidens ledende, strategiske Videnskab.
Lidt googling vil nok finde Sagen til dig...........
Ellers tror jeg at en Henvendelse til Orlogsmuseet vil give Gevinst hvad det angaar de Herrers faglige Indsats. Rent genealogisk er der maaske ikke noget at hente ......men teknologi- og strategihistorisk er det spændende. Det var jo i disse Aar at man i Stockholm byggede "Wasa" ..... og angiveligt ændrede Byggeplanerne med et extra Kanondæk for at holde Trit med Kaprustningen i København.
"Wasa´s" Skrog var ikke bygget efter Tegning og Beregning, men efter akkumulerede Erfaringer .... og det gik jo saa derefter.
Dette turde være nok til vise hvorfor Skibsbygmestre stod i høj Kurs.

Jakob Ramlau · 29 Apr 2012 - 20:16

Jeg iler med en Rettelse: "Maritim Kontakt" udgives ikke af Handels- og Søfratsmuseet -- men det ændrer heldigvis ikke noget paa evt. Biblioteksbestilling.
Dernæst ser det ud til ("Maritim Kontakt 9", pp. 5-20) at Orlogsskibet "Store Sophie" eller "Sanct Sophie" som sank i 1645 i Göteborgs Skærgaard (og genfundet af Frømænd) ogsaa er bygget af David Sinclair paa Slotsøen fra 1624 - 27. Hele Skibet er beskrevet af Preben Holck: "Orlogsskibet Sancte Sophias Konstruktionstegning 1624" : Tidsskrift for Søvæsen 1960.
Saa vi kan vel sige om Sinclair som Mindestenen om Architecten Christopher Wren i Saint Paul´s Cathedral:
"Si vis monumentum, circumspice!"
"Om du ønsker hans Monument, da se dig omkring!"

Kim Melchior · 30 Apr 2012 - 06:23

Hej Jacob,

Jeg siger mange tak for de oplysninger. Desvaerre er jeg ikke i stand til at bestille nogle af de ting du henviser til her til biblioteket hvor jeg bor da jeg bor i USA.

mvh,

Kim Melchior (USA)

Mia Gerdrup · 30 Apr 2012 - 06:58

Hej Kim,

Jeg kan måske hjælpe, - vender tilbage senere.

Jakob Ramlau · 30 Apr 2012 - 10:28

Jeg var ikke klar over, at dit Ophold udenvælts var permanent. Som nævnt var Balfour maaske den første der overhovedet brugte Tegninger. Nu er der mindst tre Skibe "Hummeren" der er bygget med ret korte Mellemrum. Men Balfour´s "Hummeren" dukker op, med en længere Historie om just Tegningens mulige Existens i net-tilgængelig Form:
http://e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/historisktidsskrift/article/viewFile/34153/66035
Og der er faktisk en Tegning, tilskrevet ham.
Man kan ikke finde yderligere Oplysninger om Balfour / Sinclair´s Skibe paa "Orlogsbasen". Trist, for den har ellers talrige scannede Skibstegninger.
Men "Den sorte Registrant" giver visse Oplysninger -- men kræver at man søger paa Skibsnavn. Og Alfabetiseringen er lidt underlig.
At finde paa:
www.orlogsmuseet.dk/registrant.html
Jeg har iøvrigt i Enkelt-Tilfælde faaet tilsendt Fotokopi af Materiale fra Biblioteker.

Jakob Ramlau · 30 Apr 2012 - 11:33

Jeg har tidligere henvist til "Maritim Kontakt 2006". Det viser sig nu at Forfatteren er Martin Bellamy.
Han skrev: "Danisk Naval Administration and Shipbuilding in the Reign of Christian IV" (1997) University of Glasgow. Et digert Værk, vist 497 Sider. Den kan da maaske faaes ogsaa i det Amerikanske -- omend man nok skal til et Universitetsbibliotek.

Thestrup-Bjørn · 30 Apr 2012 - 16:14

Hej Kim!

I mit gamle seddelarkiv har jeg lige fundet følgende:

Daniel Sinclair, "gentleman" , død 1636

I 1614 medlem af Danske Kompagni i København. Blev 2. juli 1617 skibsbygmester.
I Kancelliets brevbøger nævnes han 1628 til marts 1631 som Chr. IV's skibsbygmester på skibsværftet på Slotø ved Nakskov.
Han og hans folk boede alle i "Slottet" og i øens øvrige bygninger. Havde ordre til at reparere og kølhale Chr. IV's overvintrende flåde i Nakskov 1628-29.
Skulle bl.a. bygge "Den norske Løve".
Køber af borgmester i København, Mikkel Vibe (f. 1565, død 30.3.1624) Strandgade 30-32 (ses som ejer i 1633 og 1635).

gift med
Else Villumsdatter, død 1644
(datter af Johanne og Willum NN)
Elses mor, Johanne gift 2. gang med skibsbygger David Balfour, født 1574
Børn: Agnete Balfour, født 1620 og Elisabeth Balfour, født 1623.

Daniel Sinclair får mindst 4 døtre:

1. Kirstina Sinclair (Sinklar), begr. 25. jan 1670 gift 1660 med Jens Hansen Winther, f. ca. 1632, død 17. sept. 1686, begr. Skt.Nicolai, København – 2. medtjener ved Holmen (han gift 28. sept 1670 i Helsingør med præstedatteren fra Olai, Catharine Davidsdatter (dtr. af David Christensen og lægedatteren Geske Frederiksdatter).

2. NN Sinklar, begr 1654
gift med rådmand på Christianshavn, Hans Johansen, død 1665 (han arver førnævnte ejendom, Strandgade 32).

3 og 4 – døtre Sinclair, begr. 1642.

Dette var en del af indholdet på min gamle seddel.
Flere forskellige kilder er anvendt; men jeg har (desværre) kun noteret:
Haugner: Nakskov købstad historie, bind 1-3 og
Thomas Riis, 1988: Should Auld Acquaintance....

Desuden er der lidt om Daniel Sinklar (som han også kaldes) og Norske Løve i et lille skrift fra Nakskov skibsværft (NS-Bladet 1960, hæfte 36) – artiklen hedder "Skibet gennem tiderne – 7" (ved lektor Marius Hansen):

Der står bl.a.
"Det danske skibsbyggeri blev under Chr. IV meget kraftigt påvirket af den engelske erfaring og tradition gennem de skibsbygmestre, som blev indkaldt her til landet for at forestå bygningen af flådens nye skibe.
Bedst kendt er David Balfour, Daniel Sinklar og James Rubbins. De magtede deres håndværk så godt, at de danske skibe fremkaldte beundring under kongens besøg i England i 1606.
Skibsbygmester Daniel Sinklar havde gennem en årrække sit arbejde på Slotø – og er således mester for det sidste skib, vi kender fra Chr. IV's orlogsværft på øen (= Slotø).

Omtalte lille skrift indeholder en afskrift af en Kontrakt med Daniel Sinklar samt et foto af originalkontrakten.

Det var vist, hvad jeg kunne bidrage med.

Bemærk, at den lille ø i Nakskov Fjord hedder Slotø (ikke Slotsø) – Lidt ruiner af befæstningen Engelsborg på øen kan stadig ses.

Thestrup-Bjørn · 30 Apr 2012 - 17:05

Undskyld Kim!

Jeg ser nu, at du faktisk har en hel del af "mit" i dit første indlæg.

Men teksten i dit indlæg stod sørme så tæt, at jeg ikke så det i første omgang.

Mia Gerdrup · 30 Apr 2012 - 17:55

Hej Kim,

Jeg har en del "maritim Kontakt" i reolen, - men hverken nr. 9 eller nr. 28.

Sig til hvis jeg skal låne dem på biblioteket og sende dig oplysninger om hvad der står.

Jeg tror iøvrigt jeg engang tidligere har sendt dig noget om de herrer Sinclair og Balfour??

Karin Andersen · 30 Apr 2012 - 23:46

Hej Kim

I forbindelse med indsamling af oplysninger til min Københavner-database (ca. 1645) har jeg følgende oplysninger at bidrage med:

(HIDNR. er mine husstands identitets numre i forbindelse med Mandtalslisten 1645).
Bemærk at mine tydninger ikke nødvendigvis er 100% kildetro.

(HIDNR.03.036) Mester Daniel Sinclair.
[AO: Holmens sogn. 1617-1639. Opsl. 42. 1624. Viet.Daniel Cenklar K. M. K. M. Skibsbygmester med Else Willumsdtr. M. David Balfort K. M. Skibsbygmester stibfader som lover for hende og Claus Sol for M. Daniel.]
[AO: Holmens sogn. 1617-1639. Dåb. Opsl. 196. 1635. M. Daniel Singlars i Christianshavn. En datter døbt Anne Danielsdatter Singlar.]
http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/vognaegt/vaegt_1628.html
Byfogedens vognægtregnskaber 1628
1628. 11. feb. Daniel Sinclair, Kongens skibsbygger. To vogne til Køge. På vej til Lolland.
http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_5.html
1635. 6. Mikkel Vibe 1), som nu ejer Mester Daniel Sincklar, er fuld bygget ud til Strandgaden og bagtil Kongensgade opfyldt og indhegnet.
http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_5.html
Oluf Nielsen (1838-1896): Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660.
(De følgende Grunde laa imellem Kongensgade, nu Vildersgade, og Overgaden neden Vandet, og begynder først ligeoverfor Nr. 13-15). År 1635. 16. Daniel Sincklars Plads fra Nedergade og til Kongensgade, slet øde og ubebygget.
http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_5.html
11. Johan Semb, som tilhører Mester Davids Arvinger, Halvparten bebygget til Strandgaden og med en Have indhegnet til Kongensgade. 12. Johan de Villums Plads, som ejer Mester Davids Arvinger, ligger slet øde og ubebygget.
[AO: Holmens sogn. 1617-1639. Opsl. 93. 1638. Trolovede. Anders Andersen Hammer med Else M. Daniels tjenestepige N. Anne Iversdatter. Forlovere Erik Poulsen Kongel. og Henrik Ditlevsen? Bartsker i Christianshavn.]
[Vor Frue sogn 1631-1656. Opsl. 40. 1648. Fadder: M. Daniel Tømmermand Uden for Nørreport.]

(HIDNR.00.404) Morten Pledtzius og hans hustru Mette Rode. (Pletius)
http://www.eremit.dk/ebog/kd/3/kd3_1052.html
1689. Norgesgade. 109. Cammer herre Pletzis store hauge med 3 store huuse og en liden wonning 685. 600. Slægt?
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. 2. Strand Kvarter.
Matr. Nr. 63A. (Højbroplads 4-12, Læderstræde 1-5, Gl. Strand 22-34). "1626 blev matriklen solgt til Steffen Rode hvis umyndige arvinger i 1635 skøder gården med lejevåninger Matr. 63B i Læderstræde til Kgl. Hofapoteker Samuel Mayer". 1659 skøder deres børn gården i to skøder til Frands Rode og til Mette Rode, Morten Pletius. Mette Rode skødede 1684 gården med lejevåning i Læderstræde til Marchus Glæde.
Peder Lauridsen.
[AO: Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 3. 1642. Viet: Peder Lauridsen og Else Pedersdatter. Ham – der er flere!]
En Anne, Peder Lauridtsen Gravers er nævnt i 1633 på adressen Østen for Adelvejen udi sønder fra K. M. have. (K. M. mølle, som nu tilhører Lambret Galte Graver, Anders Pedersen og Anne, Peder Lauridtsen Gravers) Ham? (Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld).
Karen Olesdatter.
Dorete Rasmusdatter.
Anne Andersdatter.
Anne Werners.
Ditmer Bjørnsen.
I Morten Pletzius kælder:
Anders Mortensen og hans hustru.
[AO: Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 243. OBS! 1639. Dåb: Anders Mortensen på Gammel Torv med sin hustru Johanne Willumsdatter. En datter Margrethe Andersdatter. Ham?]
[AO: Vor Frue sogn. 1631-1656. Opsl. 256. OBS! 1641. Dåb: Anders Mortensen på Gammel Torv med sin hustru Johanne Willumsdatter. En søn Willum Andersen. Ham?]
http://www.eremit.dk/ebog/c4men/c4m_4e.html
563. (1597)-1634. David Balfour (Balfort, Baallfølge) fra St. Andrews var af skotsk Adelsslægt, Søn af David B. og Johanne B., og født 1574. 2 Aar gammel mistede han sin Fader, men kom i Huset hos Margrete Flemming og studerede dernæst i Udlandet, især Geometri. Efter at være vendt hjem til Skotland blev han dernæst af B. Trolle indkaldt til Danmark. 1597 handlede Kongen med ham om Bygningen af en Galej paa 48 Aarer, 40 Al. lang i Kølen; i Arbejdsløn lovedes 200 Dlr. og fornøden Kost. En lignende Galej byggedes 1598 i Bleking af D. B., som n. A. begyndte paa Argo, der 1601 blev færdigt, hvorpaa D. B. 8. Avg. antoges som (fast) Skibbygmester. S. A. paatog han sig Bygningen af De tre Kroner ved Flensborg 3); herom skrev Kongen Jan. 1604 til ham: "Vi dig paa samme Arbejde haver ladet give og forstrække saa mange Penge, som aftalt og aftinget haver været, og ere ikke til Sinds dig derpaa videre at forstrække; hvad belangendes, om vi dig videre udi vor Tjeneste behøver, det ville vi til videre Betænkende optage, og naar samme foretagne Arbejde er fuldbragt, dig vor Mening tilkændegive". Udfaldet af Overvejelserne blev dog D. B. gunstigt, thi 20. Dec. akkorderedes der med D. B., Skibbygger, Indvaaner udi Skotland, om i Agershus Len paa egen Bekostning at opsætte et Skib, 40 Alen i Kølen, med 3 Rad Kanoner, for 1500 Dlr. og 1 Læst Byg i Arbejdsløn. 1606 i Okt. er Skibet færdigt og bliver besigtet, "om det med den Vindskibelighed og Fasthed tryggelig og trolig findes at være funderet, bygt, skikket og flyt, som det bør sig efter Kontraktens Indhold". Fra 21. Okt. 1607 anføres han atter som kgl. Skibbygmester, men maa dernæst i et eller andet Stykke have forseet sig, thi 1616 træffe vi ham paa Dragsholm, hvor han en Tid lang havde været indsat, men hvorfra han 13. Jun. løslodes og sendtes til København 1). 2. Jul. 1617 fik han da Bestilling at være Skibbygmester med 400 Dlr. Pension. 1618 var han i Virksomhed i Villandsherred i Skaane, hvorhen der sendtes ham 1000 Dlr. 1623 sluttes Akkord med D. B., "vor bestalter Skibbygger", om Bygningen af et Skib, 40 Al. i Kølen, med 13 Al. Bjælker, stikkende 5 Vater-Al. og færdigt til St. Lavrentii Dag 1624; herfor skulde han have 3500 Dlr. in specie. 1625, 25. Jan. lovede han til St. Hans Dag at bygge to Skibe som Postillionen, 33 Al. lange og 9 Al. brede; Arbejdslønnen bestemtes til 900 Dlr. in spec. for hvert Skib. 6. Maj tilstodes der ham ugenlig Fetalje for 5 Ort, hvorimod han skulde oplære 12 Skibstømmermænd hvert 4de Aar. S. A. afgav D. B. og D. Sinklær deres Betænkende om Bygningen, Flaaden, Tømmermændene og anden Holmens Lejlighed, som de efter Befaling af Holmens Chef havde givet beskrevet; men endvidere fremsendte de i Konvolut en Angivelse af "letsindige Praktiker", Flaaden til Skade. Herom anstilledes nu Undersøgelser, dog i Hemmelighed, at ikke nogen Defekt paa Holmen, om den befandtes, skulde divulgeres, Riget udi denne (Krigs-)Tilstand til Skade. Vel blev der givet Skibbygmestrene fuldstændig Kommando over Tømmermændene, medens der tillige udstedtes visse skærpede Bestemmelser om Mestrenes Pligter; men der opkom tillige en Strid mellem dem og Holmens Admiral Sten Villumsen, som først ved Regeringens Magtsprog blev bilagt. Senere paa Aaret havde D. B. en Irring med nogle hollandske Tømmermænd (i Kongens Tjeneste ?), hvilken Holmens Admiral og Mogens Kaas maatte paakænde. 1626 i Sept. gaves der D. B. efter Haanden Forstrækning for 2 Skibe (fra 1625?), som han havde lovet at opsætte 1). 26. Nov. 1628 tingedes med D. B. om at bygge 2 Skibe som Hummeren, hvilket han for nogen Tid siden havde bygget. Begge Skibene, for hvilke han fik 14000 Dlr. in spec. tilsammen, skulde have 13 Al. Bjælker og stikke 5 Vater-Al., men det ene Skib skulde være 44, det andet 42 Al. i Kølen. I Okt. besigtede han Tømmer i Anderskov og havde s. A. faaet sin Fetalje øget til 6 Ort ugenlig fra 6. Maj 1625 at regne. 1631 affærdigede D. B. sin Fuldmægtig Villum Haffuersach til Preussen og Pommern efter Tømmer til den kgl. Flaades Behov; Trondhjems Lens Indbyggere befaledes at akkordere med D. B. om det Orlogsskib, som de skulde stille; ligeledes anstrængte Kongen sig senere for at faa et af D. B. bygget Skib afsat som Defensionsskib i Norge. Noget før 1631 havde D. B. "her for Kristianshavn" opsat Orlogsskibet De tre Løver (42 Al. og 13 Al.) 2). 12. Marts 1634 døde D. B. og jordedes 18. Marts; Dr. Jakob Mattiessen skrev et programma funebre over ham og fik 4 Dlr. for sin Umage. 1630 tilegnede Niels Helvad ham "En nyttig og almindelig Navnebog". I Tilegnelsen skriver Forfatteren: "I, velbaarne D. B., har efter K. Maj.s Befaling og Bekostning opbygt mange adskillige store Skibe, blandt hvilke er højligen at berømme det Skib, som kaldes De tre Kroner, desligeste Rekompens, Argo, Justitia, St. Anna, Pønitens, Makarel, Juppiter, St. Peter, Trost, Den lange Galej, nok en Galej, Hummeren, Postillion, Sælhunden, Flyvende Fisk, Haren, Mynden, Oldenborg, Prammen, som kaldes Skæltudsen, og mange flere, med ogsaa de to store Skibe, som nu staa paa Stabelen, eder til en besynderlig Ære og Berømmelse paa eders Kunsts og
Dueligheds Vegne". I Bogen findes ogsaa aftrykt D. B.s "Geburtsbrieff" eller Adelspatent, udfærdiget af Kong Karl I i Edinburg 5. Nov. 1629. - Omtrent 1634 havde D. B. kontraheret med Rikard Hanyes om at levere ham Skibet Krokodillen færdigt inden 3 Uger; men da D. B. ikke præsterede det lovede, sagde Modparten sig fri fra Kontrakten. Denne Sag indankedes for Holmens Ret og for en Kommission, men havde et for D. B.s Dødsbo uheldigt Udfald. D. B. ejede Nr. 8-14 i Strandgade og havde ud for sin Ejendom her en privat Skibbygningsplads ved Grønnegaards Havn. Han var gift med Agnete Dunchesia, med Maria Escyllæa og med Johanne Villums. Hans mange Børn synes alle at være døde før Faderen 1).
1) D. Mag. I, 219 har fejlagtig 1633 som Dødsaar. Sj. Tegn. XXV, 312. 463. 466. Kbh. Dipl. II, 762. III, 129. V, 127. 166. 178. Nielsen IV, 185, 256, 271. Sj. Reg. 19, 262. 1620 døbtes Datteren Agnete (af 3. Ægteskab); 1623 Elisabet. En Stifdatter, Else Villumsdatter, ægtede 1624 D. Sinklær og en anden, Johanne Villumsdatter, 1632 Anders Mortensen (Kirkebg.).

David Balfort
[AO: Holmens sogn. 1617-1639. Opsl. 42. 1624. Viet. Daniel Cenklar K. M. K. M. Skibsbygmester med Else Willumsdtr. M. David Balfort K. M. Skibsbygmester stibfader som lover for hende og Claus Sol for M. Daniel.]

Måske kan du bruge noget af det - og jeg klipper med stor fornøjelse i jeres indlæg

Med venlig hilsen

Karin Andersen

Kim Melchior · 01 Maj 2012 - 03:46

I skal have mange tak for de oplysninger.

Jeg ved daarligt om jeg skal starte en ny traad eller fortsaette i denne traad da jeg nu bringer en anden person paa banen.

Jeg ser 12. Johan de Villums Plads, som ejer Mester Davids Arvinger, ligger slet øde og ubebygget. naevnt.

Johan de Villum var morfar til Daniel Sincklair's hustru Else Villumsdatter. Hvis der er nogen der sidder inde med oplysninger om ham, er jeg ogsaa meget interesseret i disse oplysninger.

Disse oplysninger er det eneste jeg har om Johan de Villum:

Dansk biografisk Lexikon / XVIII. Bind. Ubbe - Wimpffen pg 606
Johan de Willem (el. Wilhem) (? -1631,) Handelsmand og Industridrivende, var af nederlandsk Oprindelse, men nedsatte sig i Kjøbenhavn og hørte ligesom hans i Amsterdam boende Brødre, de ansete Kjøbmænd Poul og David, af hvilke den første var Christian IV's Faktor, til dennes betydeligere Leverandører. Navnlig har Johan under Kongens Deltagelse i Trediveaarskrigen forsynet ham med Geværer og Rustninger. I Spidsen for forskjellige Handelskompagnier var J. de W. en af Kongens virksomste Hjælpere til at bringe Handelen og Skibsfarten i Flor. I 1614 fik han Bevilling til i 4 Aar at fange Hvaler under Norge, i 1616 Tilladelse til at gaa i Kompagni med Borgere fra Dieppe for at drive Hvalfangst under Grønland, og da Christian IV anlagde Christianshavn 1618, tegnede han sig for en af de for Skibsfarten heldigst beliggende Grunde med Forpligtelse til at udfylde og bebygge den. Faa egne Skibe førte han Korn til Norge og Øxne til Holland. 1622 fik han Bevilling paa en Kalkovn i Skaane, nær ved Malmø, Ret til at bryde Kalk paa Kongens Ejendomme og Privilegium paa, at ingen anden i 12 Aar og i 10 Miles Afstand maatte bryde Kalk. Han var fremdeles i Spidsen for de Kjøbmænd, der 1623 overtog Kongens Silkevæveri, og kjøbte 1625 en dertil hørende Gaard paa Kjøbmagergade. Da Silkekompagniet dog i 1626 ikke kunde holde Væveriet oppe, tilbød han selv at underholde 8 à 10 af de bedste Mestre. I 1625 fik W. og Konsorter Tilladelse til at stifte et «karaibisk» Handelskompagni til at handle paa Vestindien, Brasilien, Virginien og Guinea. Kongen laante ogsaa W. Penge til at anbringe i den ostindiske Handel, saa der var næppe noget af Datidens større danske Handelsforetagender, hvori han ikke var engageret, og det som oftest som Foregangsmand, hvorfor han næppe med rette, som af C. Bruun i «Kjøbenhavns Historie», bør nedsættes i Kjøbmændenes anden Klasse. Han hørte sikkert til de allerdriftigste, blev 1622 optagen i det danske Broderskab og var en velstaaende Mand, der foruden førnævnte Plads ejede et Hus paa Amagertorv, som han beboede, og en Have uden for Østerport. Han begravedes 23. Marts 1631 i St. Nicolai Kirke, hvor hans Hustru var bleven begravet 24. Juli 1626. Bricka og Fridericia, Chr. IV's egh. Breve I og III. O. Nielsen, Kbhvns. Hist. IV. Kbhvns. Dipl. I-IV. C. Bruun, Kjøbenhavn I, 587. Personalhist. Tidsskr. I, 204.

mvh,

Kim Melchior (USA)

Karin Andersen · 02 Maj 2012 - 00:51

Hej Kim

Vi interesserer os for samme periode af Kbhs. historie.

Min interesse kommer af manglen på oplysninger om specielt kvinderne i Kbh. og manglen på oplysninger om storkøbmand Steffen Rode, hans kone Marie, 8 pigebørn og 3 sønner

Jeg har måttet begrænse mig lidt og prøver at focusere på ca. 1645. Alligevel har jeg lidt oplysninger om Johan de Willum. Johan og Steffen Rode har levet og virket i Kbh. på samme tidspunkt, så jeg vil glæde mig over det der evt. kan komme frem her på tråden.

Du får alle de husstandsoplysninger jeg har "ucensureret" - der kan jo gemme sig oplysninger som er interessante/brugbare for dig - som vi så det i mit sidste indlæg

For overskuelighedens skyld har jeg markeret husstandenes beboere med tyk sort streg.

Ekstra person: Johan de Willum
http://www.eremit.dk/ebog/bkh/1/bkh1_10.html
Kjøbenhavns indre Udvikling under Christian IV., Nybygninger, Handel, Industri, Haandværk m. m
Johan de Willum. Af Andenrangskjøbmænd var der en stor Overflod, som f. ex. Johan de Willum.

(HIDNR.00.855) Jorsan Wantmager og hans hustru. (Johan)
En Adolf Frederik Bødker svarer skat af Johan de Willims have og af en have, som tilhørte Henrik Berner. Er nævnt i 1640 på adressen Udenfor Østerport. Øst for Adelvejen. Ham? (Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld).
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. III Snarens Kvarter. Karré nr. 6. Matr. nr. 63-66, 85-88. 111-114. 131-133. (Badstuestræde 16-22, Brolæggerstræde 1-7, Knabrostræde 9-17, Kompagnistræde 10-18). S. 48. Matr. nr. 63.64 A. 113.114. (1669) nævnes Richard Jorsan (Joresen) Bager g. m. enken Kirstine Cortzdatter. Slægt?
Haagen Eriksen.
Johan v. Minden.
[AO: Vor Frelser sogn 1640-1771. Opsl. 161. 1645. Viet: Johan van Minden Skomagersvend og Trine Hansdatter. Ham?]
[AO: Vor Frelser sogn 1640-1704. Opsl. 11. 1645. Viet Johan v. Minden Skustergesel og Trine Hansdatter.]
[AO: Kbh. A., Sokkelund H., Vor Frelser sogn 1640-1704. Nævnt opsl. 6. Viet 1645 par nr. 7]
Lisebet Dressels.

(HIDNR.01.270) Dorethe v. Osede af Flensborg.
Slægt?: http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_4.html
21. dec. 1624 befalede Kongen, at der skulde ske en Undersøgelse af Kramboderne, om alle Silkevarer var stemplede med Silkekompagniets Stempel. En saadan Undersøgelse foregik 4. Jan. 1625, og ved denne Lejlighed faar vi Navnene paa Stadens fornemste Handelsmænd ved den Tid. Disse var nemlig Simon Surbek, Hans Geilfuss i Højbrostræde, Kristoffer Trøner paa Gammeltorv, Steffen Rode, Jørgen Gosebruck, Thomas Lorck, Johan Wackmand i Store Færgestræde, Henrik Hechtmand under Blasius Badskærs Hus, Frands von der Lippe i Klædeboderne, Jokim van Holt i Klædeboderne, Boldevin Blankfort i Højbrostræde, Marie Tage Andersens, Raadmand Klavs Johansen 2, Herman Hybersen i Højbrostræde, Hans Frick paa Amagertorv, Gert van Øsede i Købmagergade, Mathias Kloumand, Lyder Braske, Henrik Drejer paa Amagertorv, Peder Kristoffersen paa Gammeltorv, Henrik Rosenmejer i Højbrostræde, Verner Klouman 1).
1) Ligprædiken af Hieronymus Bueck. K. D. V. 340, 380, 661.
http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_4.html
17. Marts 1616 oprettede Kristian IV det ostindiske Kompagni og gav det 12 Aars Privilegier paa at handle paa Ostindien, Kina, Japan. Indskudene var beregnede til Portioner paa 150 Rdl., og der blev ansat 9 Forvaltere som Bestyrere, der hver maatte indskyde 3-4000 Rdl. Naar der var 15 pCt. Udbytte, skulde det fordeles til Deltagerne. Som Deltagere kunde ogsaa Fremmede, navnlig Hollændere, indtræde, og det var især Roland Crappe, Peter v. Santen og Ameling van Osede, der var de første Deltagere og de egenlige Ophavsmænd; disse 3 Hollændere rejste ogsaa med den første Expedition; en anden Deltager var David de Willum, Broder til den kjøbenhavnske Købmand Johan de Willum, der hver indskød 5250 Rdl. En stor Mængde Adelsmænd og danske Købmænd, men især kjøbenhavnske, deltog i Foretagendet. Inden Skibene var afsejlede, kom der 1617 en Sendefærd fra Ceilon til Kjøbenhavn, bestaaende af Hollænderen Marselis Boshower, med Titel af Prins, der 30. Marts 1618 afsluttede en fordelagtig Traktat mellem Kejseren af Ceilon og den danske Konge. 18. Avgust 1618 afsejlede Roland Crappe med 1 Skib og kom efter mange Genvordigheder til Ostindien, hvor han erhvervede Tranquebar, og 29. Nov. 1618 afsejlede 3 Skibe under Anførsel af Ove Giedde, der var Expeditionens Admiral, men ellers ikke var Admiral. Han landede 18. Maj 1620 paa Ceilon, hvor han erhvervede et Landstykke, og kom hjem i Febr. 1622 med en Ladning af Ibenholt og Kryderier. Osv.Slægt?
http://www.djoef-forlag.dk/images/pdf/html/domme5.htm
Dombog 48, Fol. 211R-215R
Gert von Össede (borger) mod borgmestre og råd (borger • København)
Gæld (appel, myndighed, byråd; gæld) • Kongen til stede; 1 fraværende fra rådet • 2. instans.
Udfald: Domfældelse • ændring af dom v. Københavns Rådstue
Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi disse havde dømt ham for gæld på 194 1/2 daler
Doktor Thomas Fincke. (OBS! Jeg har noteret ham under (HIDNR.01.271).

(HIDNR.00.406) Crappes (Krabbes) gård. (Kejserlig resident?)
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. 2. Strand Kvarter.
Matr. Nr. 11-12.21A.B. (Læderstræde 7-19, Naboløs 1-5, Gl. Strand 36-52). 1633 skødede Chr. D. 4. kronens andel i Kompagnihuset og Matr. Nr. 13 til Roland Crappé som døde d. 15. april 1645 hvorefter Dr. Hans Resen overtager gården.
http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_4.html
17. Marts 1616 oprettede Kristian IV det ostindiske Kompagni og gav det 12 Aars Privilegier paa at handle paa Ostindien, Kina, Japan. Indskudene var beregnede til Portioner paa 150 Rdl., og der blev ansat 9 Forvaltere som Bestyrere, der hver maatte indskyde 3-4000 Rdl. Naar der var 15 pCt. Udbytte, skulde det fordeles til Deltagerne. Som Deltagere kunde ogsaa Fremmede, navnlig Hollændere, indtræde, og det var især Roland Crappe, Peter v. Santen og Ameling van Osede, der var de første Deltagere og de egenlige Ophavsmænd; disse 3 Hollændere rejste ogsaa med den første Expedition; en anden Deltager var David de Willum, Broder til den kjøbenhavnske Købmand Johan de Willum, der hver indskød 5250 Rdl. En stor Mængde Adelsmænd og danske Købmænd, men især kjøbenhavnske, deltog i Foretagendet. Inden Skibene var afsejlede, kom der 1617 en Sendefærd fra Ceilon til Kjøbenhavn, bestaaende af Hollænderen Marselis Boshower, med Titel af Prins, der 30. Marts 1618 afsluttede en fordelagtig Traktat mellem Kejseren af Ceilon og den danske Konge. 18. Avgust 1618 afsejlede Roland Crappe med 1 Skib og kom efter mange Genvordigheder til Ostindien, hvor han erhvervede Tranquebar, og 29. Nov. 1618 afsejlede 3 Skibe under Anførsel af Ove Giedde, der var Expeditionens Admiral, men ellers ikke var Admiral. Han landede 18. Maj 1620 paa Ceilon, hvor han erhvervede et Landstykke, og kom hjem i Febr. 1622 med en Ladning af Ibenholt og Kryderier.Osv.
[AO: Vor Frue 1631-1656: Opsl. 8. h. 1645 En Niels Nielsen Krabbe vies?]
http://www.archive.org/stream/personalhistori03juligoog/personalhistori03juligoog_djvu.txt
Iver Krabbe og Fru Berete Kaas slægtsforhold omtales.
http://www.eremit.dk/ebog/khb/4/khb4_4.html
Kompagniet ejede allerede 1627 sin egen Gaard ved Stranden og fik da Skøde af Kongen paa en anden Gaard ved Siden af. 1639 skødede Kongen sin Del af Gaarden til Roland Crappe i Gælds Betaling for 12,000 Speciesdaler; Gaarden gik ud til Læderstræde og var 50 Alen bred til Stranden; men 68 til Læderstræde; da den laa mellem Anders Olufsens og Johan Ettersens Gaarde, og Anders Olufsens Gaard er nu Nr. 48, har den ligget enten til vest eller til øst for denne, men den er vistnok tidlig bleven udparcelleret, saa den ikke nøje nu kan paavises, da den maa have indbefattet en 4-5 af de nuværende Grunde 2).

(HIDNR.02.375) Willum Hornboldt Maler.
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. VIII. Købmager Kvarter. Matr. nr. 1-22, 59-65, 98-107. (Klareboderne 2-18, Pilestræde 19-37, Silkegade 1-15, Købmagergade 22-40, Kronprinsensgade 1-16). S. 21. Matr. nr. 60 blev ved Kgl. Skøde d. 17. april 1629 solgt til Maler Willum Hornbalt. Han ejede huset til 1668. 1669 tilhørte det Mathias Svendsen og senere (1680) hans enke Lisabet.
Edel Malers.
Johan Willumsen.
En Adolf Frederik Bødker svarer skat af Johan de Willims have. Er nævnt i 1640 på adressen Udenfor Østerport. Øst for Adelvejen. Ham? (Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld).
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. VIII. Købmager Kvarter.Karré nr. 2. Matr. nr. 23-37, 66-75. (Købmagergade nr. 2-20, Østergade 48-62, Pilestræde 1-7, Silkegade 2-10). S. 26. Matr. nr. 26 tilhøte 1645 Jørgen Jacobsen v. Husum Skomager. Hans bo blev registreret d. 26. feb, 1646. 1653 tilhørte huset Johan Willumsen Sværdfeger. (Død 1659). Ham?
Hans Cøster.
Buntmagerlaugets protokol. Buntmager svende samt lærlinge på besøg i lauget
http://www.370.dk/PhPGedView/media/Buntmagerlaugets%20protokol%20pdf.pdf
1640. En Mickel Køster. Omtalt s. 62. En slægtning?
[AO: Vor Frue sogn 1631-1656. Opsl. 89. 1652. Fadder: Hilleborre Henrik Køsters på Amager Torv.]
Augustinus Starch.
Ernst Grothusen.
Johanne Laursdatter.
Anne Arvids.

(HIDNR.02.492) Anne Adolf Mejer Malers.
H.U. RAMSING. KØBENHAVNS EJENDOMME 1377-1728. OVERSIGT OVER SKØDER OG ADKOMSTER. IX. ROSENBORG KVARTER. VED EGIL SKALL. s. 60. Møntergade. Matr. nr. 49. Ejes 28. marts 1636 – 1645- af Adolf Mejer Maler gift med Anne.-1653-1668-af Claus Halvorsen Maler gift med Anne. 8. feb. 1669-5. sept. 1694 af Willum Mouridtz Reder, drabant. 1694 løjtnant i Trondhjem, gift med Margrethe, Adolf Mejers datter. 1680 "i Gangen".
En Adolf Frederik Bødker svarer skat af Johan de Willims have og af en have, som tilhørte Henrik Berner. Er nævnt i 1640 på adressen Udenfor Østerport. Øst for Adelvejen. Ham? (Taxering af Boder og Skur samt udenbys Jordskyld).

http://www.eremit.dk/ebog/kd/6/kd6_94.html
Anno 1622 wdi Pinntze drick er bleffuen laugsbrødre wdi Companiett.
Jørgenn Jennsøn, raadmand. Willem Dop. Johann de Willumb. Christoffer Iffuersen. Lauritz Hammer, skriffuer. Peder Gagellmand. Biørn Bendtsen. Finnd Nielsen. Johann Wøst. Suedertt Eigerttsen. Jenns Anndersen.

Adr. Købmagergade:
(HIDNR.01.910) Jokum Gardling Skomager og hans hustru.
Kilde: H. U. Ramsing: Københavns Ejendomme 1377-1728. Ejnar Munksgaards Forlag. VIII. Købmager Kvarter. Matr. nr. 1-22, 59-65, 98-107. (Klareboderne 2-18, Pilestræde 19-37, Silkegade 1-15, Købmagergade 22-40, Kronprinsensgade 1-16). S. 16. Matr. nr. 15. Ejes 1637 og 1653 af Jochum Gardeling Skomager men 1659 Jacob Kitzerow.
Hans Ebeling.
Claus Roes (Ross?)
H.U. RAMSING. KØBENHAVNS EJENDOMME 1377-1728. OVERSIGT OVER SKØDER OG ADKOMSTER. IX. ROSENBORG KVARTER. VED EGIL SKALL. s. 83. Købmagergade. Matr. nr. 76. Ejes -1645- af Anders Olsen gift med Anne Hovedklædekone.-31. okt. 1659-1661 af Claus Rothe eller Ross fhv. Accisebetjent.
Jokum Willums. (Slægt til Johan de Willum?)
Jens Hansen Kolding.
[AO: Holmens sogn. 1617-1639. Opsl. 88. 1636. Trolovede. Hans Thomsen Colding Skibsskriver og Peder Sørensen Skibsxxx pige i Compagnistræde N. Maren Pedersen. Forlover Gabriel Jacobsen i Ødsted og hendes vært. Slægt?]
Christian Pfening.
Mogens Knudsen.
Kirstine Nielsdatter.
Maren Nielsdatter.

Med venlig hilsen

Karin Andersen

Ingemar Wickström · 01 Sep 2013 - 21:09

Hej!
I diskussionen ovan anges Johan de Willum vara far till David Balfours tredje hustru Johanna Willums, tidigare gift med Willum NN , och därmed morfar till Else Willumsdatter. Vad finns det för underliggande belägg för att Johanna var dotter till Johan de Willum?
Med vänlig hälsning
Ingemar Wickström

Helle Høgh Busted · 02 Sep 2013 - 17:21

Hej Kim

I skåne ligger godset Sinclairsholm, om det har noget med din Sinclair gren at gøre ved jeg ikke, men det kan du jo selv bedst vurdere.

http://da.wikipedia.org/wiki/Andrew_Sinclair

http://www.algonet.se/~sylve_a/sincl_hm.htm

Jeg kører jævnligt forbi, så hvis du skal have taget billeder el.lig så gør jeg det gerne næste gang.

Kh.
Helle