Kirkesogn i København

Startet af Knud Madsen, 29 Nov 2010 - 11:14

Forrige emne - Næste emne

Knud Madsen

Hej

En af mine oldemødre, Ane Sophie Rasmussen, blev født 19.8.1872 i Neble, Sværdbog, Hammer, Præstø. I hhv. 1897 og 1899 fødte hun uden for ægteskab 2 døtre.

Nu har jeg i Politiets registerblade fundet Ane Sophie Rasmussen. Hun flytter i 1903 til København. Det fremgår, at hun i 1905 bor i Larsbjørnstræde og fra 1906-08 i Lavendelstræde. I 1906 er noteret: som gift med Arbmd. Andreas Rasmussen (lidt svært at tyde).

Nu vil jeg gerne finde ud af, hvor vielsen er foregået. Er det sket i en kirke nær Larsbjørnstræde eller Lavendelstræde, hvilke(t) kirkesogn skal jeg så søge i?

Venlig hilsen Knud Madsen

Mette Lund

Hej Knud

Både Larsbjørnstræde og Lavendelstræde hørte i 1890 og 1918 til Vor Frue sogn.

Fogsgaards gaderegister er godt at have ved hånden:

http://www.fogsgaard.org/index.php?option=com_wrapper&view=wrapper&Itemid=18&lang=da

Mvh.
Mette

Knud Madsen

Hej Mette
Mange tak for dit svar. Jeg vil fremover huske Fogsgaards gaderegister - og nu vil jeg så se, om jeg kan finde min oldemors vielse.
Venlig hilsen Knud

Kate Nielsen

Hej Knud

Har du overvejet muligheden af, at hun kan være borgerligt viet - hun havde jo allerede 2 børn på vielsestidspunktet.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

Knud Madsen

Hej Kate
Jeg har ikke fundet Ane Sophie Rasmussen viet i Vor Frue Sogn, så ja, jeg har overvejet, at hun kunne være borgerligt viet. Men jeg er ikke så dreven en slægtsforsker, at jeg pt ved, hvorledes jeg søger en sådan vielse.
Venlig hilsen Knud

Peter Kristiansen

De borgerlige vielser findes enten på Københavns Stadsarkiv (Rådhuset) eller på film på Landsarkivet for Sjælland.
M.v.h. Peter Kristiansen

Knud Madsen

Hej Peter
Tak for information.
Venlig hilsen Knud