Faderskabssager, hvilket sogn??

[Birthe Mikkelsen]

Efter et forgæves forsøg på at finde en faderskabssag på LA Viborg, har jeg et par spørgsmål, som jeg håber, nogen kan hjælpe mig med.

1) Hvis der i kirkebogen ved dåb/fødsel står, at moderen 10 mdr. før fødslen opholdt sig i et andet sogn, er det så i dette sogn eller i det sogn, hvor fødsel/dåb fandt sted, at man skal søge efter en evt. faderskabssag?

2) Mon der er håb om, at faderskabssagerne inden for en overskuelig tid bliver tilgængelige på nettet (AO).

Håber jeg har valgt det rigtige sted at spørge.

Venlig hilsen
Birthe Mikkelsen

[Martin Henriksen]

Hej Birthe.

Udgangspunktet for en faderskabssag er forsørgelseskommunen.
Det er det sogn hvor moderen opholdt sig 10 månedersdagen før
der er forsørgelsessogn.

På min hjemmeside i afsnittet Gamle Love i gruppen fattighjælp
kan du finde forordningen fra 1844.

[Hanne Fachmann]

Nu er jeg ikke stærk i faderskabs sager.
Men hvis hun tjente et sted 10 mdr. før,
så blev "gårdmanden" nævnt i sagen.

Og kunne komme i klemme, hvis der ikke blev oplyst nogen anden fader.

[Birthe Mikkelsen]

Tak for hjælpen til Martin og Hanne.

Venlig hilsen
Birthe Mikkelsen

[Ingelise Edelfeldt Jacobsen]

Hej Hanne

Hvorfor skulle "Gårdmanden" være nævnt og hvordan kunne han komme i klemme, medmindre han var direkte involveret i sagen?

Den udlægning har jeg ikke set før, selvom jeg har arbejdet med flere faderskabssager.

mvh Ingelise Jacobsen

[Hanne Fachmann]

Mener at hvis der ikke udpeges en der skulle være faderen, så udpeges gårdmanden.
Eller hvem hun nu har boet hos.
Undersøger det og vender tilbage.

[Hanne Fachmann]

Nu har jeg talt med kordegnen.

10 mdr. reglen om faderskab.
Der hvor hun opholdt sig på avlings tidspunktet.
Hvis ingen mand udpeges af hende eller ingen mand anderkender faderskabet.

Så udlægges manden hvor hun tjente, som faderen.

Loven er nu ophævet.

[Gitte Johansen]

Dette er fra landsarkivet. Kan man på nogen måde se det på skrift, at husbonden kunne blive pålagt faderskabet?


Uægte børn og fædre

En far til et uægte barn lader sig ikke altid finde. I ældre tid findes der kun en faderskabssag, hvis barnemoderen har anlagt sagen. Hvis hun selv havde mulighed for at opfostre barnet uden hjælp, eller hvis hun fx ved privat overenskomst med barnefaderen havde fået et engangsbeløb, var der ikke nødvendigvis grund til at anlægge en sag. For det uægte barn havde alligevel ingen rettigheder til fx arv efter faderen.

Er barn, født udenfor ægteskab, havde kun arveret efter sin mor og slægten på moderens side, en regel som gældende frem til 1937. Er et uægte barn før den tid ikke nævnt i skiftet efter den formodede far, kan du derfor ikke tage det som bevis på, at den afdøde ikke var far til barnet.

I 1937 kom bestemmelsen om, at faderskabet til uægte børn skulle fastslås ved hjælp af blodprøver, når der var tvivl. Men selv herefter kan der være usikkerhed, fx hvis der er to mulige fædre med samme blodtype.

Pligt og ed
Tidligere havde den ugifte mor således ikke nogen egentlig juridisk pligt til at afsløre, hvem der var far til dét barn, hun havde fået. Når myndighederne alligevel forsøgte at få kvinden til at udlægge en barnefader i fx 1600- og 1700-tallet, skal årsagen findes i moralske forhold. Begge parter havde syndet imod det sjette bud. Derfor skulle de gøre bod og i øvrigt også betale den såkaldte "lejermålsbøde". Kvinden kunne jo vanskeligt nægte, at hun havde født, hvorimd en udlagt barnefar kunne aflægge ed på, at det ikke var ham.

Penge fra sognet
Fra 1763 kunne en barnefader få pålæg om at betale alimentationsbidrag, men kun indtil barnet fyldte 10 år. Derefter ophørte bidragspligten. I 1908 blev loven ændret, således at børnebidraget skulle betales indtil barnet blev 18, dog med mulighed for at søge om nedsættelse eller bortfald af bidrag efter at barnet var fyldt 14 år. Fra 1888 kunne moderen få børnepengene fra det offentlige, hvis den udlagte barnefader ikke var i stand til at betale.

Skete det, at det uægte barn som voksen fik brug for offentlig hjælp, var det ikke fødesognet, der havde forpligtelsen. Det var det sogn, hvor moderen i sin tid havde opholdt sig 10 måneder før fødslen. Dette er baggrunden for, at du som regel finder en oplysning om "Moderens Ophold på ti-månedersdagen" ved et uægte barns indførsel i kirkebogen. I ældre tid kaldes et uægte barn i øvrigt også et slegfredbarn eller et frillebarn. Du kan fx møde ordene i kirkebøgerne.

[Birthe Mikkelsen]

Hej Ingelise (og alle der har taget sig tid til at hjælpe)

Du skriver: Hvorfor skulle "gårdmanden" være nævnt?
Netop på den person, hvor jeg forgæves havde eftersøgt en faderskabssag på LA er gårdejeren nævnt.

Kirkebogen Viborg, Sønderlyng, Sønderbæk 1911-1929, opslag 59 nr. 5.
Erna Marie Villadsen født 3. juli 1922. Der står under bemærkninger, at moderen havde opholdt sig hos en navngiven gårdejer i Lille Thorup, Vester Velling sogn.

Jeg havde forespurgt på Sønderbæk sogn, men hvis der er i det hele taget er en faderskabssag, skulle jeg jo nok have forsøgt med Vester Velling.

Dette blot til orientering. Endnu en gang tak til alle.

Venlig hilsen
Birthe Mikkelsen

[Ingelise Edelfeldt Jacobsen]

Hej Birthe

Der står blot, at moderen 10-måneder tidl. tjente hos den pågældende gårdmand i Vester Velling.

Det har intet med barnefaderen at gøre, men er dokumentation for, at barnets forsørgelsessted er Vester Velling sogn/kommune. Hvilket Martin Henriksen tidl. har redegjort for.

Hvis moderen har modtaget økonomisk hjælp i forbindelse med fødslen i Sønderbæk, vil sognerådet henvende sig til Vester Velling sogneråd, med anmodning om at få refunderet det udlagte beløb og eventuelt få indledt en faderskabssag.

Jeg vil foreslå, at du søger i Sognerådets Forhandlingsprotokol for begge sogne, hvor der kan være henvisning til div. skrivelser, samt i Viborg Amts Journal.

mvh Ingelise Jacobsen

[Søren Agersnap]

Hanne skriver: "Tidligere havde den ugifte mor således ikke nogen egentlig juridisk pligt til at afsløre, hvem der var far til dét barn, hun havde fået. Når myndighederne alligevel forsøgte at få kvinden til at udlægge en barnefader i fx 1600- og 1700-tallet, skal årsagen findes i moralske forhold."

Det er jeg ikke helt enig i. Ifølge Danske Lov, Sjette Bog, 13. Kapitel, var en ugift mor forpligtet til at stå offentligt skrifte og herunder sandfærdigt at udlægge sin barnefar - se især § 26. På det tidspunkt (1683) var der intet skel mellem jura og moral.

Bedste hilsner. Søren

[Hanne Fachmann]

Hej Søren.
Det stod i Gittes indlæg, det ser ud som det er hente på Landsarkivet.
Altså ikke mig. ;-)

[Gitte Johansen]

Hej Søren

Ja det er i mit indlæg, og det er hentet et sted på landsarkivets hjemmeside.

Jeg ved intet om det, jeg kan bare ikke finde et sted, hvor der står, at den mand, hos hvem hun tjener, kunne blive udlagt som barnefader.

[Martin Henriksen]

Hej Søren

Ja det er i mit indlæg, og det er hentet et sted på landsarkivets hjemmeside.

Jeg ved intet om det, jeg kan bare ikke finde et sted, hvor der står, at den mand, hos hvem hun tjener, kunne blive udlagt som barnefader.

Nej det tror jeg ikke, at du eller Hanne kan.

Det var ellers fint, at der blev sat et årstal på hele affæren.
1923, så er det helt udelukket, at husbonden kan drages til
ansvar for, hvad der foregik ude i høet.

Man kunne tænke sig, at det i ortodoks-Luthers tid i 1600 og
1700 tallet kunne være tilfældet. Så vil den mystiske bestemmelse
stå i Danske Lov fra 1683 - og det er jo undersøgt.

[Gitte Johansen]

Hej Martin

Ja, men jeg tror på, hvad du skriver.
Jeg håbede jo også, du kom på banen.