Geworbne eller Nationalsoldat

[Egon Hansen]

I folketællinger fra 1787 og 1801 finder jeg ofte begrevet Nationalsoldat, som regel kombineret med Tjenestekarl. eller evt gift daglejer. Så vidsr jeg er orienteret er der her tale om det mandskab, som ,før 1888 blev stillet til rådighed af propritæren, og som "kun" var soldater om søndagen, efter 1888 udskrevet at sessionen. Jeg har også læst at proprietæren kunne afgive en genstridig bondekarl til "De Geworbne regimenter" men var han så ikke soldat "på fuld tid", og kunne sendes i krig hvor som helst hans regimentschef ønskede det?
Jeg har også læst om at underofficerer fra Gevorbne regimenter ligefrem indfangede bondekarle og tvang dem til at blive geworbne.
Nu har jeg set, dels i en kirkebog,Herfølge AO 47, 1799 at en geworbne soldat lader et barn døbe, dels i en folketælling 1801, Skendsved sogn Tune herred, Roskilde amt, at en geworbne soldat opføres som tjenestekarl!
Hvordan kunne de to betegnelser forenes?
For den førstes vedkommende har jeg søgt om flere oplysninger i RA lister over geworbne soldater uden at kunne finde navnet Peder Larsen.
Gode råd om evt korregering af min viden eller mangel på samme udbedes

[Jørgen Green]

Siden 1764 blev der udskrevet to slags soldater:

1) landsoldater til landmilicen, som var dem, som forblev i sognet, hvor de gjorde eksercits og kun blev indkaldt til regiments- og bataljonsøvelser hvert eller hvert andet år.

2) Nationale rekrutter, som skulle gøre tjeneste næsten som de hvervede.

Nationale rekrutter
Iflg. forordning af 13. april 1764 skulle der - for at spare penge til de hvervede soldater - hvert år udskrives 580 nationale rekrutter, som efter 28 dages rekruttjeneste skulle gøre tjeneste i 6 år ved regimenterne - næsten på lige fod med de hvervede. Der skulle udskrives en national soldat for hver 500 tdr. land hartkorn. Udvælgelsen skete af godsejerne.

Regimentet skulle sørge for at afhente rekrutten og efter de 6 år levere ham tilbage til det gods, som han kom fra. Som en slags hvervepenge skulle regimentet betale godsejeren 20 rdl. for rekrutten. De modtog herudover et årligt beløb, som var lidt større end det, landssoldaten fik udbetalt.

De nationale rekrutter selv modtog, som de andre hvervede soldater håndpenge (16 rdl.).

De blev indkaldt efter behov ved regimenterne. Ved udpegning af frimænd skulle nationalrekrutterne have fortrinsret. Derfor var der mange af dem, som i perioder var frimænd og vendte tilbage som tjenestekarle, indtil regimenterne igen havde brug for dem.

Fra 1767 skulle der af godsejerne udskrives 670 nationalrekrutter (580 i Danmark og 90 i Hertugdømmerne).

Ordningen med nationalrekrutter ophørte i 1774, men blev genindført i 1778, hvor der blev udskrevet 800 nationalrekrutter (1 nationalrekrut pr. 400 tønder hartkorn) til 10 års tjeneste ved regimenterne. Disse nationalrekrutter skulle modtage 20 rdl. i håndpenge, som bekræftelse på deres status som hvervede.

I 1785 skulle der udskrives 580 nationale rekrutter til 8 års tjeneste, som modtog 16 rdl. i håndpenge.

I forbindelse med afviklingen af Stavnsbåndet i 1788 blev det bestemt, at antallet af nationalrekrutter skulle gøres afhængigt af folketallet og ikke af hartkornets størrelse. Endvidere skulle det ikke længere være godsejerne, som udvalgte de pågældende., udvælgelsen skulle ske ved lodtrækning blandt de egnede på sessionen.

Det var tilladt nationalrekrutten at stille med en anden tjenstdygtig mand fra landet. Dette kunne også ske under tjenesten.

I 1790'erne blev antallet af udskrevne nationale rekrutter reduceret til 520 pr. år.

I 1798 var der i alt 5.720 nationalrekrutter ved infanteriet, 1.088 ved rytteriet og 384 ved artillerikorpset.

Ved forordning om Landeværnet af 1. juni 1802 ophørte ordningen med nationalrekrutter.

[Egon Hansen]

Hej Jørgen
Tak for den fine redegørelse for nationalrekrudter og landmilitssoldater. Den forskel var jeg ikke klar over. Mener du at en nationalrekrudt, som var frimand, og derfor havde taget tjeneste som bondekarl skullke anføres som nationalrekrudt/geworbne i folketællingen, samtidig med at det oplyses at han er tjenestekarl?
Vil jeg kunne finde en geworbne tjenestekarl i lægdsrullen i det sogn hvor jeg finder ham
enten gennem en folketællingsliste eller en Kirkebog?
Jeg mener hvis nu min Peder Larsen i Aashøje 31 oktober 1799 er enten den Peder Larsen som i 1801 er ugift geworbne og tjenestekarl i Skendsved, eller den tjenestekarl Peder Larsen der i 1799, 25 juli bliver gift enten i Skendsved eller Haudrup kirke (AO 189), eller en helt tredie, som jeg så kan finde i Herfølge lægd fra 1799?
Når jeg overvejer den sidste mulighed er det fordi sidstnævnte ved en dåb i 1806(AO 75) i Havdrup bruger flere faddere fra Aashøje, som er i tæt familie med de faddere for geworbne soldat Peder Larsen bruger i 1799 i Herfølge(AO 47).
Med venlig hilsen
Egon Hansen

[Jørgen Green]

Hej Egon

Jeg tror, at det er lidt tilfældigt, hvad der anføres i forbindelse med folketællingerne, men du bør kunne følge vedkommende i lægdsrullerne på samme måde, som de øvrige udskrevne soldater og også i en stambogen, hvis denne er bevaret for regimentet for den pågældende periode.

Du skriver »min Peder Larsen i Aashøje den 31. oktober 1799«, hvilken begivenhed knytter sig til denne dato og dette årstal?

[Egon Hansen]

Hej Jørgen.
Tanken flyver hurtigere end fingrene! Nej du kan selvfølgelig ikke vide at jeg flere gange , både i det gamle forum og her i anesøgning har ledt efter geworbne soldat Peder Larsen som i 1799 får et barn født 31 oktober  i Aashøje, og døbt Allehelgensdag i Herfølge kirke. Moderens navn nævnes ikke,men gudmor er Peder Henriksen i Aashøje, 16 årige datter Bodil, og de øvrige faddere er ar finde blandt bønderne i Aashøje,(AO 47), og at Peder Larsen ikke findes i Herfølge folketællingsliste 1801.
Derimod finder jeg sønen Niels,som opfostringsbarn hos et ældre husmandspar i Svanstrup.
Det er en sag jeg arbejdede med for mange år siden, og dengang mener jeg at kunne erindre at jeg ikke kunne finde Peder Larsen i Lægdsrullen for Herfølge i 1799. og den lille Niels på 2 år finder jeg først nu hvor jeg kan søge i DDA.
Et venligt medlem mener ikke at det er den sammeNiels, idet der står uægte i folketællingen, men dengang fandt jrg Niels konfirmeret i Herfølge, og fulgte ham i Lægdsrullen i Herfølge, som Peder Larsens søn Niels, født i Herfølge sogn 1799, til han bliver slettet af rullen med vedtegningen "noget kalvebenet" i 1722.Han tjener i Aashøje og bliver året efter gift ned Jens Pedersens dattewr ,Inger og overtager senere svigerfaderens gård.
Jeg har gennemset RA's liste over geworbne i 1799 uden resultat, og jeg kender ikke noget til hvilken adeling han tilhørte. men der var tilsyneladende ikke nogen enhed i Herfølge eller Køge på daværende tidspunkt.
Jeg kan ikke huske hvordan jeg er kommet på den tanke ar der skulle være et personsammenfald med den Peder Larsen som får et barn døbt i Haudrup, 1806, og med samme personkreds som faddere. kan jeg ikke finde nogen forklaring på i de gamle kladenotater fra dengang,men det var vistnok noget om en Peder Larsen i Herfølge lægd på et tidligere tidspunkt som flyttede til Roskilde amt,Havdrup sogn.
Men som sagt, det var noget jeg arbejdede med omkring 1990,og sammenhængen er ikke bevaret i mine klader,måske fordi jeg dengang ikke fandt den sandsynlig.
Men hvert halmstrå skal vendes da dwer tilsyneladense ikke er nogen som ved om der er bevaret noget om hvorfor lille Niels er givet til opfostring hos fremmede, og dermed om det er det rigtige barn.
Mvh   Egon
Mit indlæg i Anesøgning hedder "Geworbne soldat Peder Larsens søn Niels" og blev indsendt 5 dec. de indkomne svar har jeg ikke rigtigt kunne bruge til noget og efterhånden er det vist kommet så langt ned i rækken at jeg ikke kan forvente  flere svar.